abilify, negativesymptomer

slettet6226

Jeg lider af skizofrani og har lige skiftet medicin til abilify som jeg har fået i 2 uger.
Jeg lider stort set kun af de negative symptomer såsom, energiløshed, manglende interesse, glædesløshed oghåbløshed.
Jeg har fået afvide fra min læge at abilfy skulle hjælpe mod de negative symptomer.

Er der nogle derude der har nogle erfaringer og svar på det??

Gutta79

Det er rigtigt, at abilify hjælper bedst af de mediciner vi har - i hvert fald på de fleste. Mange oplever mere energi og lyst til ting, mere gåpåmod og sådan. Håber det også gælder dig! Knus.

slettet270

jeg har fået abilify i 3år, men der er ingen virkning på mine negative symptomer overhovedet, men jeg kender andre på hvem abilify i den grad har forandret deres liv især med hensyn til de negative symptomer, så jeg tror du skal fortsætte med medicinen i mindst 3 måneder, før du kan afgøre om den virker for dig eller ej. Desværre virker abilify også på den måde at ens søvnmønster bliver totalt forandret, jeg vågner hver morgen mellem 5 og 6.00, og aner ikke hvad jeg skal lave, jeg har altid været b-menneske og vågnet tidligst kl. 9.00, og været udhvilet, nu er jeg aldrig udhvilet nogensinde, så jeg kommer nok til at holde op med den medicin snart.

fisken345

jaheho87

Man kan sige der simpelthen mangler ordenlig udvikling af antipsykotisk medicin der hæmmer de negative symptomer. Jeg har også rigtig mange negative symptomer, men indtager massser af koffein via kaffe for at modvirke sløvhed,træthed, svækket hukommelse og mange andre ting. og det er min plan og gøre det lige indtil jeg får noget antipsykotisk medicin der både hæmmer de positive og negative symptomer.

jaheho87

Til jasc24. jeg får abilify og jeg synes også jeg har rigtig mange negative symptomer. mit råd er at du bliver sat ned i dosis hvis du allerede er på en rigtig høj dosis i forvejen. for mangel på fantasi, lykke, og lyst til at gøre positive ting, kommer af at der ikke er frigivet dopamin 2 nok. det er det i hvertfald i mit tilfælde.

jaheho87

Til fisken345 jeg tror i hvertfald du skal ned i dosis eller have noget helt andet. hvis du oplever depression og manglende livsglæde som følge af du har fået antipsykotisk medicin, så er jeg ret sikker på de har hæmmet signalstoffet dopamin 2 for meget hos dig. og hvis det ikke er det, så er andet gæt for meget hæmning af serotonin 5ht2. fordi serotoninmangel kan også udløse depression.

Leonard1

Hey

Jeg har taget Abilify i over 2 år nu... DET HAR VIRKELIG HJULPET!!!!

Før i tiden var jeg ikke særlig glad for mit liv... Jeg kunne ikke rigtig være nogen steder uden at være nærvøs over alt muligt.

Efter ca 4 uger med Abilify havde jeg det straks meget bedre.

Så husk nu at tage den medicin... Den hjælper!

- Leonard

jaheho87

hej leonard1. jeg prøver så godt jeg kan og tage abilify 30 mg. men jeg ville helst ned på 15 eller 20 mg så jeg lige kan få frigivet den sidste sjat dopamin til at få den lykke jeg har brug for for at have det godt resten af livet. ud over det er jeg en kæmpe sukkernarkoman, jeg spiser ofte op omkring 500g til 1000g per dag, og det er også med til at gøre at mit humør er meget svingende. men nu prøver jeg at stoppe med det. så jeg kun indtager sådan noget til fester og fødselsdage og hvor man nu ellers gør det.

Zephyr10

Jeg vil sige til dig at du skal fortsætte med at tage Abilyfy, det tager tid inden at det virker optimalt men jeg kan fortælle dig at holder du ved er du måske lige så heldig som jeg og oplever at du for første gang i et langt sygeforløb endelig får noget medicin som virker............så giv ikke op men giv Abilyfy mulighed for at virke, der gik næsten 4 uger inden at jeg havde optimal virkning af det. Knus fra Anette98

1rahbek

Hey.
Jeg er lige begyndt på abilify og er allerede glad for det.

De eneste bivirkninger jeg har er at jeg har en summen i maven, og får en mærkelig smag i munden som jeg kender som (fråder). men jeg er blevet glad for de ting abilify hjælper med har efter starten for en uge siden fået mindre stemmer, mindre tankemylder, mindre overspringshandlinger - og har fået masser af energi.
dog syntes jeg det har en amfetamin virkende effekt - kan det passe ?

Psykolykkelig0

Kære Slettet6226 (hvad betyder dit navn)

Det er første gang j skriver på en af disse utallige debatter der kører herinde på netdoktor. Jeg faldt over dit oplæg da j selv er blevet anbefalet at skifte fra seroquel prolong til Abilify, og derfor var på jagt efter lidt mere viden. Det er dog ikke derfor jeg skriver. Jeg skriver fordi jeg gerne vil dele noget med dig. For et halvt år siden på Christianias fødselsdag, drak jeg en kop ekstra ekstra stærk potchai, som skulle sende mig d på en længere rejse end umiddelbart forventet. Indenfor et par timer lå jeg i min 25 år ældre venindes arme og rystede voldsomt af angst og havde pludselig mistet al evne til rational tankegang. Denne veninde som var et relativt nyt bekendtskab fik mig til at danse solo til Bon Iver (fantastisk musik i øvrigt, perfekt til at skubbe overflødige tanker væk, og det vel det vi ønsker i sidste ende) i et kolonihavehus den halve nat. Morgenen efter var jeg lykkelig over at have overlevet natten. Wofe, som min veninde hedder, gjorde mig tryg ved at fortælle mig at det næste halve år ville hun ikke tage længere væk end en cykeltur fra mig, da hun udemærket var klar over at dette ikke bare var en mild overdosis. Fra da af indgik vi et samarbejde om at få behandlet mig ud af min angst og stofudløste psykose. Efter nogle uger med daglige vandringer, total detoxing (nul alkohol, røg, stoffer generelt, masser af ro, vegansk kost) og samtaler med min veninde kunne jeg allerede mærke at jeg langsomt voksede mig ud af min ellers rodfæstede angst( som for nogen udvikler sig til skizofreni) og over i en tilstand af komplet bevidsthed om forbindelsen mellem min/vores krop og mit/vores skrøbelige sind. Pludselig, som ved en åbenbaring (hvis du fjerner alt der hedder religiøsitet og spiritualitet, og udskifter det med ren og skær virkelighed) kunne jeg mærke mig selv som j aldrig havde kunne det før, og langsomt begynde at fatte hvorfor j skulle drikke den potchai, som jeg generelt ellers holder mig fra, da styrken af virkningen aldrig kan forudsiges.
Nu er der gået over et halvt år og jeg tager stadig 150 mg seroquel prolong, bare lige for at få en fuldstændig uforstyrret søvn, da det, sammen med alle de andre førnævnte praktiske metoder, måske er en af de vigtigste faktorer i sammensætningen af et sundt helbred, fysisk som psykisk. Medicinen har hjulpet mig, men kun til at tage spidsen af isbjerget.... angsten ligger dybt i os alle. Angsten for at skulle været noget over for nogen, angsten for ikke at leve op til alle de forventninger der bliver sat, og især de uudtalte forventninger, dem vi bilder os ind at der er bland os mennesker. Og så er der vores tanker, som vi altid er blevet motiveret til at dele på kryds og tværs, nærmest ukritisk, fordi tavshed ikke er guld, men fucking angstfremkaldende blandt mennesker, der ikke forstår at dvæle i roen og skønheden i et stille øjeblik. Det j skriver kan måske virke overvældende, men dette er ikke bare nedskrevne tanker, alt dette er blevet praktiseret. Jeg isolerede mig i 4 måneder i en kolonihave, for at få total ro til at gøre det som min krop fortalte mig j skulle. Så snart j bevægede mig ind i byen fik jeg stress, og måtte skynde mig tilbage i min kolonihave til planterne, de få søde mennesker omkring mig og følelsen af at her skulle jeg ikke præstere, aldrig nogensinde igen, hvis det var sådan det skulle være - og så ku jeg gi slip. Gi slip på tankerne, gi slip på egoet, åbne op for kernen af mig selv og se den skadede skadede angst i øjnene. Og den var faktisk smuk når jeg så efter. Og j har fundet ud af hvor smuk og dejlig jeg er, bare fordi jeg er mig. .....


Nå, det var en lidt lang intro, men jeg syntes sgu lige du fortjente den.
Jeg reagerer på denne debat fordi jeg læste at du indtager op til et kilo sukker om dagen, og ja du er bevidst om at det påvirker dit humør, men åbenbart ikke bevidst nok til at gøre noget ved det. Efter j en måned havde levet med sundt kost og daglige fysiske gøremål (det blev mest til vandring i starten, men det skal fanme heller ikke undervurderes, tænk på de folk der vandre CAMINOEN i spanien; der sker store ting når man vandre, også ting man ikke mærker), kunne jeg pludselig mærke tydeligt hvilken påvirkning sukker havde på min sindstilstand.... det og computerskærme bla. Lyset fra skærmen kunne efter en time gøre mig helt svimmel, så det vænnede jeg mig også af med.... Tilgengæld drak jeg en masse the, og røg nogle smøger.... Derudover jonglerede jeg med kegler og spillede både guitar og trompet... j er lidt i den hobbymæssigt aktive ende, men hvis du har en hobby, eller to, så dyrk dem, dyrk dem, dyrk dem!!!
Nu ved jeg jo ikke om du lider af angst, men hvis noget af det her på nogen måde giver mening for dig, så skal du være mere end velkommen til at skrive. Jeg har i hvert fald aldrig være lykkeligere efter min psykose, ikke pågrund af psykosen som sådan, men fordi j pludselig fik muligheden for at arbejde med al den angst som ellers har været udefineret.