I tvivl og bange
Jeg har et lille(Stort) problem. Her i det sidste et til to år har jeg oplevet nogle mærkelige ting som fx: jeg høre en hvisken i mit øre lige så snart der er stilhed omkring mig, når jeg sidder i min seng oppe på mit værelsehar jeg det som om at min seng ryster og hopper og jeg ser ting som ingen andre ser som farver, motiver og noge gange når det bliver slemt mennesker som ingen ser.
Jeg trode at det bare var min fantasi som spillede mig et puds men så så jeg en film om en mand der har skizofreni og tængte at jeg ville lære mere om den sygdom. da jeg kom ind på netdokteren og så symtonerne begynde jeg at blive lidt urolig fordi jeg passer til de fleste af dem.
Jeg er kun 13 og jeg ved ikke om jeg skal sige det til mine forældre. De har jo sagt så længe at det bare var min fantasi. Hvis jeg så faktis bliver taget til lægen og der ikke er noget bliver jeg til grin i min familie. Men hvis jeg for taget de der prøver og for konstateret sygdommen vil jeg ikke blive taget alvorligt i min familie eller på min skole hvor folk allerrede siger jeg er sindsyg fordi jeg intrreserer for det okulte
Jeg trode at det bare var min fantasi som spillede mig et puds men så så jeg en film om en mand der har skizofreni og tængte at jeg ville lære mere om den sygdom. da jeg kom ind på netdokteren og så symtonerne begynde jeg at blive lidt urolig fordi jeg passer til de fleste af dem.
Jeg er kun 13 og jeg ved ikke om jeg skal sige det til mine forældre. De har jo sagt så længe at det bare var min fantasi. Hvis jeg så faktis bliver taget til lægen og der ikke er noget bliver jeg til grin i min familie. Men hvis jeg for taget de der prøver og for konstateret sygdommen vil jeg ikke blive taget alvorligt i min familie eller på min skole hvor folk allerrede siger jeg er sindsyg fordi jeg intrreserer for det okulte
Kommentarer
Jeg synes helt klart, at du skal snakke med dine forældre om de ting du oplever. Sådan noget er aldrig nemt, at fortælle, men jeg er sikker på, at dine forældre vil være forstående og støttende. Åbenhed er vejen til, at få det bedre. I fællesskab kan I få aftalt en konsultationstid hos din læge.
Alternativet er, at du selv henvender dig hos din læge. Din læge har tavshedspligt. Din læge vil på baggrund af din beretning tage stilling til næste skridt i samråd med dig samt evt. dine forældre, alt efter hvad du beslutter dig for.
Jeg vil ikke gøre mig klog på din situation, men blot tilføje, at der er en del psykiske ting, der kan forudsage lignende symptomer. Både "naturlige" ting og psykiske lidelser. Skizofreni er blot en af disse muligheder.
Mvh.
akinomo08
det er bare svært fordi mine forældre har brugt flere år på at overbevise mig om at jeg hade en livlig fantasi. Det var et tilfælde at jeg fik øje på sygdommen( jeg skal lige sige at jeg så sygdommen første gang i en film og derefter goglede den )og måske tror mine forældre at jeg bare finder på det. Det er bare så uhyggeligt at jeg kan høre nogle der hvisker og jeg er den eneste der kan høre det.
Du kan være heldig, at hvis det er skizofreni, og du får det behandlet så tidligt som nu, at du ikke behøver at opleve flere episoder senere i livet. Jo før, jo bedre.
Alternativt synes jeg under alle omstændigheder at det er vigtigt, at du snakker med nogle voksne, også fordi det skræmmer dig, og du er for ung til at gå og være bange for noget alene.
Ved at tale med nogen om det nu, kan du mindske presset på dig selv, det kan også nogle gange hjælpe i sig selv, og ud over det er der så nogen, der vil holde lidt øje med dig, hvis nu det skulle blive værre, eller du skulle blive meget indelukket - det vil gøre det hurtigere at finde ud af noget at gøre ved det, HVIS det bliver værre senere hen.
Tal med nogen!
Knus
Jeg har talt med min mor og det eneste hun siger er at jeg ikke skal tænke på det,at jeg skal lade være med at gøre mig selv syg og at jeg har en livlig fantasi. Jeg kan se din pointe men det er svært at blive taget alvorligt når man kun er 13 år. Jeg har tænkt på at tage til lægen selv uden at mine forældre ved det men hvornår tror i at jeg skal gøre det? og er det overhoved en god ide?
I har også skreven at det måske er en anden ting der er i vejen. kan i fortælle hvilke ting det kan være!
Overlad diagnosticering til de professionelle.
Så derfor - Brug mindre tid på, at læse om symptomer og lidelser og tal med din læge.
Håber det bedste.
Mvh.
akinomo08
jeg tror der eksistere en åndelig virkelighed (en verden af levende væsner) ud over hvad der kan måles og vejes som nogle (heriblandt du) er mere åbne over for end flertalet (se tv-udsendelser som feks "jagten på den 6.sans" eller "åndernes magt" af sidstnævnte blev 1.afsnit genudsendt i forbindelse med TV2s 20 års jubilæum)som den etablerede videnskab (fordi det eksistere i en demission de på det nuværende stade ikke kan måle og veje) udråber som værende et sygdomstegn der skal dopes med medecin
min vission er at der endag kan bygges bro mellem erkendelsen af eksistensen af en åndelig virkelighed og den (psykiatriske)læge(videnskab) så forskningen på dette felt foregår ud fra erkendelsen af den åndelige virkelighed istedet for (som idag) ud fra en ateistisk indfaldsvinkel (dvs KUN det der kan måles og vejes accepteres og alt forklares med kemiske proceser)
lykkes en sådanne brobygning er brugen af medecin i moderate mængder i en korter periode ok for at dulme de overaktive sanser så personen får fred og ro i hovdet (for stemmer og syner) til at gå i terepi hvor man lære at udnytte de overaktive sanser konstruktivt (dvs istedet for at føle sig forfulgt at stemmer og syner til at blive en kanal med budskaber fra åndeverden til menneskeheden)
jeg mener IKKE det er sindsyg MEN tror det er FARLIGT at intrreserer for det okulte fordi (tror jeg) det er de forkerte (negative) dele af den reelt eksisterende åndeverden (der er delt i en posetiv og negativ del som kæmper om herredømmet over os mennesker) man får fat i
det er bare de tanker jeg gør mig når jeg læser dit indlæg om du kan bruge det til noget ved jeg ikke