Indstillinger
Er jeg alkoholiker?
På en måde ved jeg godt, at jeg måske nok er det - eller ihvertfald på vej. Klokken er 10.00 søndag formiddag og jeg er på mit 3. glas vin mens min ældste leger på sit værelse...jeg er mester i at rense min mund inden jeg går på arbejdet - efter at have drukket 2-3 glas vin. Jeg fungerer godt på arbejdet pt. men har følelsen af at det ikke varer længe endnu før nogen opdager det...jeg er god til mit arbejde, er populær og én af dem der altid er i godt humør. Det vil jeg jo ikke miste.
Men det er kun vin der trækker. Jeg har intet behov for andet men lige et glas vin efter arbejde er jo det jeg slapper af ved. Det ville jeg også gerne beholde, men jeg er nok nødt til at erkende at det jo aldrig bliver til bare ét glas. Jeg har taget meget på (efter jeg holdt op med at ryge - bravo! men har til gengæld forhøjet mit vin forbrug.) Og det er min største bekymring - at jeg tager på i vægt! hvor egoistisk er det!
Jeg tænker lidt, at mit problem endnu ikke er så stort, andet end at jeg overvejer at opsøge en hypnotisør som måske kan ændre mit behov? Lidt ligesom rygeafvænning. Eller at jeg kan prøve nogle piller således at jeg kan komme til at forbinde et glas vin med noget ubehageligt? For lige nu, forbinder jeg jo vinen med afslapning, nydelse og bedre humør. Jeg får tit en masse for hånden. Jeg ignorerer, at det også betyder, at jeg lige skal have en lur tidligt på aftenen og en sjælden gang bliver arrig på mine børn når de presser mig.
Jeg ved det jo egentlig godt og jeg hører faktisk også alarmklokkerne - min far er (vistnok) tørlagt alkoholiker som fik behandling ved minnesotakuren. Jeg var med som pårørende og gøs allerede dengang ved tanken om det arvelig aspekt. Måske jeg allerede der vidste det.
Jeg håber naturligvis på, at der er nogen derude, der skriver at jeg i første omgang kan klare problemet med nogle piller eller måske hypnose, da jeg slet ikke kan overskue alternativet. Så er der nogen der har gode erfaringer med hypnose? Eller er jeg en kandidat til nogle piller?
Men det er kun vin der trækker. Jeg har intet behov for andet men lige et glas vin efter arbejde er jo det jeg slapper af ved. Det ville jeg også gerne beholde, men jeg er nok nødt til at erkende at det jo aldrig bliver til bare ét glas. Jeg har taget meget på (efter jeg holdt op med at ryge - bravo! men har til gengæld forhøjet mit vin forbrug.) Og det er min største bekymring - at jeg tager på i vægt! hvor egoistisk er det!
Jeg tænker lidt, at mit problem endnu ikke er så stort, andet end at jeg overvejer at opsøge en hypnotisør som måske kan ændre mit behov? Lidt ligesom rygeafvænning. Eller at jeg kan prøve nogle piller således at jeg kan komme til at forbinde et glas vin med noget ubehageligt? For lige nu, forbinder jeg jo vinen med afslapning, nydelse og bedre humør. Jeg får tit en masse for hånden. Jeg ignorerer, at det også betyder, at jeg lige skal have en lur tidligt på aftenen og en sjælden gang bliver arrig på mine børn når de presser mig.
Jeg ved det jo egentlig godt og jeg hører faktisk også alarmklokkerne - min far er (vistnok) tørlagt alkoholiker som fik behandling ved minnesotakuren. Jeg var med som pårørende og gøs allerede dengang ved tanken om det arvelig aspekt. Måske jeg allerede der vidste det.
Jeg håber naturligvis på, at der er nogen derude, der skriver at jeg i første omgang kan klare problemet med nogle piller eller måske hypnose, da jeg slet ikke kan overskue alternativet. Så er der nogen der har gode erfaringer med hypnose? Eller er jeg en kandidat til nogle piller?
Kommentarer
Jeg er ikke sikker på at hypnose er effektivt. Du skal nok ind og se på hvorfor du drikker. Du skriver at det virker afslappende, men formeget alkohol virker modsat.
Det kan være at du skal prøve at finde ud af hvordan du kan slappe af uden alkohol.
Alkoholisme er en meget grim sygdom (det er en sygdom for mig).
Det starter for de fleste med spæde tilløb og pludselig en dag, kan man bare ikke leve uden sine glas vin, øl eller hvad det nu måtte være. En del af sygdommen angriber vores "belønningssystem" i hjernen. Efter en god gang rengøring, havearbejde etc. har vi da fortjent et glas vin eller en øl.
Når du allerede nu drikker 3 glas vin inden kl. 10.00 formiddag, så er den ved at være helt gal. Er du i tvivl om du er blevet alkoholiker, så lad alkohol være de næste 3 måneder. Kan du det problemfrit, så er du ikke alkoholiker. Men hvis du higer efter dit vin, altså bare ikke kan leve foruden, så er du blevet afhængig og skal have hjælp.
Jeg har endnu aldrig hørt om, at hypnose hjælper på alkoholisme. Derimod kan du som en anden foreslå få Campral, som nedsætter trangen og Antabus, som gør dig alvorligt syg, hvis du drikker alkohol på trods.
Men vær klar over, at alkoholisme er nok så meget en psykisk lidelse, som kræver hjælp via et alkoholambulatorie, behandlingscenter etc.
Jeg vil anbefale dig at kigge på hjemmesiden www.hope.dk. Der kan du få rigtig meget indsigt i alkoholisme, hvor og hvordan du kan søge hjælp og meget meget mere.
Tænk på dig selv - og ikke mindst dine børn! Hvis du ikke gør noget ved det allerede nu, bliver det bare værre og værre. En ubehandlet alkoholisme er den langsommeste form for selvmord og social deroute. Er det det du vil?
Mvh. Olsen
prøvede at skrive til dig på mail men kunne ikke finde ud af det... jeg har læst dit brev så mange gange nu.. jeg er der lige nu hvor du starter dit brev..kl er ja nu 12,36 søndag og ja jeg har drukket en halv flaske nu.. jeg ved jo nok godt helt inderst inde når jeg er ærlig hvilket jeg ikke altid er.. at jo jeg har et problem.. men møj det er bare så svært at indse for igen uden at lyve.. jeg er faktisk bange for at miste mit problem(min vin).. det, den(vinen)er jo også min allerbedste ven..og jeg har jo levet sammen med den siden jeg var 14. Jeg vågnede her til morgen igen ved 6 tiden fordi min krop ennu engang havde svedt affaldsstofferne ud lagnet var vådt og jeg var mega tørstig.. også så jeg alle mine ødelægelser fra igår da jeg i min tåge havde væltet rundt..og ennu engang havde dummet mig på både facebook og mobil.. og jeg husker det kun svagt.. jeg har lige slettet min profil på facebook og min mobil er stadig slukket tør ikke åbne den.. og sådan har det været hele mit voksen liv.. jeg har og gør det stadig mister alt.. jeg har en søn på 19 og han er mit liv.. men jeg har ikke været den mor for ham som jeg ville ønske jeg kunne have været.. lige som du har jeg altid været i stand til at passe mit job og passe min søn.. men jeg troede jeg skjulte min ven(alkohol).. og først nu ser jeg at også det var en løgn, min løgn..jeg har altid en indre følelse af ikke at være god nok.. jeg føler mig altid grim.. jeg vil så gerne elskes i min brannert at jeg spiller på medlidenhed.. jeg lyver..og nu er jeg ved at være for fuld til at skrive.. men håber at du har det godt.. venligst Camille
Jeanette, du er ved at bevæge dig ud på dybt vand. Jeg tror ikke du er alkoliker, men du ka da sagtens blive det hvis du har lyst - det kræver bare du fortsætter, og da gerne med øl og sprut også. Jeg synes det mere lyder som om du mangler noget i dit liv. Forelskelse. En dejlig mand. Populariteten har du jo. Og det er vist stadig kun hjemme du føler du har et misbrug, og det er fint nok. Jeg skal ikke sidde her og dømme dig, overhovedet ikke, jeg har selv et problem med alkohol, som jeg faktisk først lige har opdaget nu og her efter at have læst jeres breve herinde. Jeg har drukket øl i mange år, og har tit brugt den frase at når jeg blev depri så slog jeg mig på flasken - det hjalp. Løgn Løgm og atter løgn. Anyway, det er ikke mit problem det handler om her, men dit og Camille's. Du er ikke alkoholiker Jeanette. Eller er du? Ifælge sundhedmyndighederne er du. Men ikke efølge mig. Jeg tror snildt du ka klare 3 mdr uden, for du har stadig viljen. Men forrtsætter du, ja så tror jeg det kommer snigende stille og roligt i takt med hvor meget du drikker, jo mere jo hurtigere, men stadigt snigende, og pludselig SKAL du sgu ha proff hjælp. Jeg håber du har det psykisk dårligt, for så vil jeg ønske dig at DET bliver bedre, og så glemmer du lysten til alkohol.
Men hvem faen er jeg til at "vejlede" dig? Jeg har mit lort at slås med, og det er i en helt anden retning, dog stadig med alkohol til fælles. Alkohol er fint og gør mange menesker glade, men det skal kontrolleres, og skal bestemt ikke kunne gøre dig glad hver dag. Problemerne vil jo stadig være der og bare være udskudt. Har jeg ikke ret i det? Ønsker dig held og lykke med dit liv og dit projekt.
Camille.
Du derimod HAR et problem. Og det værste ved det er, at du jo udemærket selv er klar over det. Synes helt ærligt at du skal søge proff hjælp. Vil også her anbefale dig at blive forelsket, men lad for guds skyld være med at finde den ude på de små lumske steder, eller " i byen" i det hele taget. For så er der stor risiko for at du bare finder en "soulmate" du ka hive en mill bajere sammen med. Og så er dit løb kørt. Jeg fik sgu tårer i øjnene da jeg læste dit indslag, ikke fordi du kommer fra samme postnr som jeg :-) men fordi det gjorde sgu ondt i mig at læse det. Også at du var nød til at stoppe med at skrive fordi du var blevet for fuld. Jamen for fanden da, du har jo bevæget dig herind som vi andre, og så ska du sgu osse gå resten af vejen og få seriøst hjælp hos din læge. Vær ærlig hele vejen, men mest overfor dig selv. Minesotakuren har jeg hørt meget om men aldrig dårligt om. Havde en ven for år tilbage der var ved at miste synet pga druk, og han røg på den kur. Han lever et godt liv nu og uden alkohol, og med sit syn endnu. Ja, så er der jo de piller de andre breve har omtalt. Jeg kender dem ikke og har aldrig hørt om dem, så måske er jeg slet ikke så langt ude endnu. Til trods for det vejer jeg 107 kg (plejede at lige på 80 83kg og dyrkede meget sport - fodbold, men det var dengang) min vom blomstrer op så jeg ikke mere ka se min diller på ordentligt vis, og ligner en gravid med rødvinspatter og jeg FØLER ikke at jeg har brug for øllet, alligevel drager smukt på værtshus næsten hver dag og spiller billard drikker og hygger for så at komme hjem til familien og drible i søvn en to tre timer. Og så er den dag gået og humøret er i bund - hos alle. Osse mig.
Fuk, hvor ville jeg gerne sætte et billede af mig selv i, så I TO ku se min flaskeformede krop, men men jeg foretrækker sgu at være anonym endnu - beklager.
Jeg ønsker jeg fra hjertet at i ALLE får løst jeres problemer, store som små, og at i får et godt resten liv - resten af det. Mandag d. 25.05.09
Det første skridt er at anerkende problemet, og det er de gode til at hjælpe med.
/John
Kærlig hilsen en ædru alkoholiker på 9. år