Protese eller ikke protese ?
Jeg har i 10 år ca. haft en protese i overmunden, som jeg i år efter samråd med min nye tandlæge, har fået udskiftet med fastsiddende tænder. Ikke implantater, det ville jeg ikke betale for, men 4 stiftstænder og diverse reparationer. Det blev godt 20.000 kr. Og jeg siger jer, det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud. Den udgift kunne jeg klare.
Jeg havde forsømt tandlægebesøg i flere år, fordi jeg var i syv sind, om det var NU jeg skulle lade munden rydde og få hel-gebis. Men da så en tand knækkede helt af, hvor det var synligt, måtte jeg jo af sted. Vi fik snakket alle muligheder igennem, og jeg endte så med det omtalte.
Det har ikke manglet på gode råd fra venner og bekendte om at tage til Tyskland og Polen og andre steder. Når jeg ser tilbage på forløbet, kan jeg ikke se, hvordan jeg i min alder (men ellers i rimelig god stand), skulle have klaret at være på "ferie" i et fremmed land. Jeg var jo afsted adskillige gange, f.eks. gav den ene rodbehandling betændelse, så jeg måtte have penicellin, og andre småting skete.
Ja, hvad gør man efter en sådan "ferie", hvis man får tandpine - jeg spør bare. Hvis man ikke har alle pengene, tror jeg nok man kan få en afdragsordning. Så tænk jer om. Men mange pensionister vil gerne efterlade en portion penge til deres børn - ja, men se på, hvad vores børnebørn har af luksus. Vi skal bruge pengene på os selv. Lone Kühlmann siger "Tag en taxa, og lad børnene gå".
Og så har jeg anskaffet en elektrisk tandbørste, som er min nye hobby 3 gange om dagen. Sådan. Jeg er lidt forsigtig med, hvad jeg bider i, men nyder at kunne bide ordentligt i et stykke kød, uden noget, som pludselig "vipper".
Jeg er tilflytter her, og inden jeg valgte tandlæge, spurgte jeg mange om deres erfaringer.
Her er et citat fra Berlingske Tidende, tegner Ib Spang Olsen, som jeg tillader mig at bringe:
"Hvis man som jeg har den grundopfattelse, at fremtiden er helt ukendt, så er det klart, at man sørger for at passe på sine tænder, så man kan møde dagen i morgen. Derudover er der ikke ret meget at gøre".
Jeg havde forsømt tandlægebesøg i flere år, fordi jeg var i syv sind, om det var NU jeg skulle lade munden rydde og få hel-gebis. Men da så en tand knækkede helt af, hvor det var synligt, måtte jeg jo af sted. Vi fik snakket alle muligheder igennem, og jeg endte så med det omtalte.
Det har ikke manglet på gode råd fra venner og bekendte om at tage til Tyskland og Polen og andre steder. Når jeg ser tilbage på forløbet, kan jeg ikke se, hvordan jeg i min alder (men ellers i rimelig god stand), skulle have klaret at være på "ferie" i et fremmed land. Jeg var jo afsted adskillige gange, f.eks. gav den ene rodbehandling betændelse, så jeg måtte have penicellin, og andre småting skete.
Ja, hvad gør man efter en sådan "ferie", hvis man får tandpine - jeg spør bare. Hvis man ikke har alle pengene, tror jeg nok man kan få en afdragsordning. Så tænk jer om. Men mange pensionister vil gerne efterlade en portion penge til deres børn - ja, men se på, hvad vores børnebørn har af luksus. Vi skal bruge pengene på os selv. Lone Kühlmann siger "Tag en taxa, og lad børnene gå".
Og så har jeg anskaffet en elektrisk tandbørste, som er min nye hobby 3 gange om dagen. Sådan. Jeg er lidt forsigtig med, hvad jeg bider i, men nyder at kunne bide ordentligt i et stykke kød, uden noget, som pludselig "vipper".
Jeg er tilflytter her, og inden jeg valgte tandlæge, spurgte jeg mange om deres erfaringer.
Her er et citat fra Berlingske Tidende, tegner Ib Spang Olsen, som jeg tillader mig at bringe:
"Hvis man som jeg har den grundopfattelse, at fremtiden er helt ukendt, så er det klart, at man sørger for at passe på sine tænder, så man kan møde dagen i morgen. Derudover er der ikke ret meget at gøre".
