Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Til ND og dem der læser med her

Redigeret 29 august, 2008, 04:01 i Ris og ros til Netdoktor
Som jeg - er ingen hvis længere i tvivl om, at debatterne stort set er gået istå.

Ser der er flere forskellige begrundelser, hvor en' der går igen, er utrygheden ved at skrive frit.

Selv er jeg åbenbart ret naiv, idet jeg troede - at det at JEG skev her, ikke kunne spores.

Troede nærmest, at dem der brugte ord som "at blive overvåget", havde en livlig fantasi.

Skal da lige love for - jeg blev klogere i dag ..... Havde besøg af det jeg kalder et computer-geni' i dag, som beviste for os, hvor let det var at bryde ind i en computer.

For god ordens skyld - skal det lige med, at vi selv gav ham lov, hvis han da kunne og morede os samtidig lidt indvendig ..... Troede ikke på ham!

Han KUNNE og det tog ikke mange minutter!!!

Noget andet jeg har tænkt på er, at jeg også er i tvivl om, hvad jeg / vi - må skrive med hinanden om her.

Hvis ALT skal relatere til sundhed og sygdom, har jeg selv begået et par "brølere" i debatterne.

Eksempelvis har jeg skrevet om min interesse for min have, planter osv ....

Jeg har skrevet om min interesse og tanker om religion og historie relateret til tro og om der var historiske beviser på Bibelens ægthed.

Jeg har endda skrevet om min drøm om at få høns osv osv ....

Ingen af disse emner relaterer direkte til sundhed og sygdom eller.....

Psykiske problemer er jeg færdig med at skrive om og iøvrigt alt hvad der hører under sorg og krise.

Jeg blev også utryg!

Spørger så mig selv: "Hvad kan jeg egentlig bruge Netdoktor til"?

Håber på svar fra ND og kunne også ønske at høre om andre har de samme tanker som jeg...

Hilsen Laura.

Kommentarer

  • Hvis du er så bange for at blive overvåget Laura, så tror jeg slet ikke du skal færdes på nettet, for der er ikke større fare for noget her på Netdoktor, end alle andre steder.

    Du kan være helt tryg ved, at skrive om din have og høns m.m. hvilken risiko skulle der være ved det ?

    Det eneste Netdoktor har frabedt sig, det er religionsdebatter, og dem må du så debatere på andre forum - mon ikke du allerede gør det ..?

    Jeg syntes ikke reglerne herinde, er svære at finde ud af.

    Og jeg syntes der er god gang i debatterne - sammenlignet med andre forum på nettet, bliver der skrevet meget mere herinde!
  • Hej Laura

    Som jeg oplever dette debatforum, så er grundlaget mennesker og deres liv - med udgangspunkt i helbredet. Men emnerne er brede og jeg kan ikke med min bedste vilje se, at der skulle være noget galt i også at skrive om sine interesser og om andre ting, der optager én. Det er jo med til at skabe billedet af et helt menneskeliv. Der står (så vidt jeg ved) ingen steder skrevet, at ALT skal handle om sundhed/sygdom.

    Kontrollen er der, det er den alle steder. Hver en ting man gør på en computer kan spores, alt sætter 'fodspor'. Det har jeg vidst i mange år. Men det er jo også en sikkerhedsforanstaltning, som politiet f.eks. bruger i deres efterforskning, når de har brug for det. Alt kan jo også søges på Nettet. Den anden dag søgte jeg efter en bog med titlen 'Familier med sexuelt misbrug af børn' og hov! Så poppede der links op til indlæg jeg selv har haft skrevet i det gamle system på Netdoktor!! (de var inaktive, men de har jo været aktive inden omlægningen). Så prøvede jeg for sjovt at søge på 'Netdoktor Helene' - og vupti! Så var der links til mine nuværende indlæg. Så vist kan man spores på alle leder og kanter. Men skal man spekulere i de baner, så bliver man jo nærmest paranoid.

    Jeg har ikke den frygt for kontrol. Når jeg kan stå inde for det, jeg selv skriver og ved, at jeg holder min egen sti ren og jeg ved, hvor mine grænser går, så kan jeg ikke se, hvad jeg skulle have at frygte.
    Jeg synes, at det er synd, når man indfører en sådan selvcensur, hvor man begrænser sig selv af frygt. Hvad er det, du er bange for? Hvad er truslen? Hvordan frygter du, at dine ord kan blive misbrugt eller hvad frygter du, bliver afsløret? Hvorfor er det så farligt, at nogen ser, hvad du skriver? Kan du ikke stå inde for dig selv? I så fald er det jo det egentlige problem.

    I det gamle system følte jeg angst, da jeg først oprettede en profil. Fordi jeg var så usikker på mig selv, så jeg var enormt bange for, at nogen skulle angribe mig for mine ord og jeg så ikke kunne svare igen uden at ryge i forsvarsposition. Jeg ville føle mig forkert, hvis nogen bare var uenige med mig, ville føle, at jeg havde kvajet mig og så ville jeg føle skam. Puha, det var ikke rart, så jeg fjernede min profil igen.
    Men det var MIT problem og det er forandret nu. Ikke fordi kontrollen er blevet mindre (tværtimod), men fordi jeg er forandret og ikke længere er så usikker på mig selv.

    Som jeg ser det, er angsten for kontrol i et forum som dette, et udtryk for folks egen usikkerhed og frygt. Jeg synes, det er synd, at folk er så bange og så utrygge og usikre på sig selv men jeg oplever, at det er folk selv, der har et problem, der i bund og grund ikke har noget med Netdoktor at gøre. De bliver bare gjort opmærksom på det via Netdoktor - og ergo undgår de så Netdoktor, for det er jo ikke rart at blive konfronteret med sin egen usikkerhed og angst og mærke, at der er noget, man faktisk gerne ville men ikke tør eller ikke kan. Jeg tror, at der er mange, der rigtigt gerne ville skrive indlæg, men som nøjes med at være tilskuere og nøjes med at læse indlægene, fordi de er bange. Det er jo en utrolig selvbegrænsning og selvcensur, der må gøre folk utroligt ensomme. Det er ikke rart kun at være tilskuer og være afskåret fra at deltage i noget, man egentligt gerne vil deltage i.
    Problemet er, at folk er så bange for at gøre sig selv synlige og turde stå ved sig selv. Denne kollektive angst og mindreværdsfølelse er et enormt problem, men det er sandt at sige ikke Netdoktors problem (bortset fra, at de mister kunder i butikken, når der er mange, der har det sådan).

    Når du (og andre) indfører en selvcensur, der hindrer dig i at skrive i de fora, som du egentligt havde lyst til at skrive i, så står du selv tilbage med dine uopfyldte behov. Det er kun dig selv, det går ud over, for du afskærer dig selv fra at få delt det med andre, du havde brug for at dele og du afskærer dig selv fra kontakten. Det er selvbegrænsning, hvor du (og andre) er styret af angst. Dét synes jeg, er det egenlige problem, for så kan man ikke længere handle frit i livet, så er man angststyret og det er afgjort ikke særligt rart. I så fald vil Netdoktor sikkert ikke ikke være det eneste sted, man mærker det. Her bliver man bare konfronteret med det. Så jeg synes ikke, det er helt rimeligt at give Netdoktor skylden for, at debatterne er døde p.g.a. kontrol, for hvis ikke folk var så bange og usikre, så var der jo ingen problemer. Det eneste Netdoktor gør er faktisk, at de indirekte konfronterer folk med, at de altså har et problem med sig selv og deres egen angst og usikkerhed. Og når der er noget, man er bange og usikker overfor, ja, så undgår man det typisk i stedet for at arbejde på at overvinde utrygheden og angsten i sig selv. Derved ville man ellers få de sande gevinster: Man får fat i sin egen styrke og sit eget mod og kan derved give sig selv en større selvtillid og blive deltager i stedet for kun at være tilskuer.


    Kærlig hilsen Helene
  • Jeg har vidst længe, at alt kan spores. Min søn har til tider hjulpet politiet. Han siger, det er ikke så svært.

    Ja, Helene , jeg kan godt se du har ret, men jeg vil aldrig nogensinde skrive mit "private jeg" her. Ikke efter, der står et kaldenavn. Hvad grunden så er til at jeg har det sådan, gider jeg slet ikke spekulere over. Sådan er det bare.
  • Hej Laura og alle andre

    Jeg forstår ikke helt din bekymring. Det er selvfølgelig rigtigt, at det vil kunne spores, at det er dig, der har skrevet diverse indlæg. Men hvem skulle være interesseret i det?

    Det er rigtigt, at vi lever i et overvågningssamfund. Når vi bruger mobiltelefon, kan det spores, hvor vi har været. Når vi bruger dankort i en butik, kan det også spores, hvor vi har været. Når vi låner bøger på et bibliotek, har myndighederne også mulighed for at kontrollere os. Myndighederne har via terrorlovene mulighed for at aflytte og kontrollere alle medier.

    Men så længe jeg ikke køber materialer, der kan bruges til at lave farlige ting af eller låner bøger om fremstilling af ting, der kan forvolde ødelæggelser, mener jeg ikke, at der er grund til at tro, at nogen ville være interesseret i at hacke min computer. (For en sikkerheds skyld lod jeg være med at skrive B-ordet!!!)

    Hvem skulle have en interesse i at hacke min computer?

    Her er for resten en lille sød historie, der fortælles i efterretningskredse:

    En ældre mand fra Mellemøsten boede alene i eget hus i USA. Hans søn, der boede i Europa, var bekymret for, at faderen skulle overanstrenge sig med alt for meget havearbejde, men han havde ikke mulighed for at komme og hjælpe sin far.

    Han sendte derfor faderen en e-mail, hvor der stod noget i retning af ”Far, når du graver forhaven, så husk lige at passe på sagerne.”

    Dagen efter stillede politiet i den ældre mands forhave med gravemaskiner og gravede hele forhaven igennem. Da sønnen hørte om det, skrev han til sin far:

    ”Jeg håber, at politiet gravede din have, som du selv gerne ville have gjort det. Det var den eneste mulighed, jeg havde for at hjælpe dig med havearbejdet.”

    Men Laura, hvad præcist er det, du er bange for?

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Laura

    Som jeg ser det, har du ingenting at være bange for:-)
    Det er rigtigt, at f.eks politiet men også andre har mulighed for at gå ind og se, hvad du foretager dig på din computer, men hvorfor skulle de det? Og hvad ville der ske ved, at de gjorde det? - INGENTING.
    "Almindelige" mennesker, som du og jeg, kan ikke bare sådan spore dig, med mindre du opgiver dit rigtige navn, mail adresse, telefonnummer, adresse eller lignende. Det er jo ikke sådan, at vi kender hinanden herinde, selv om vi skriver med hinanden. Du kunne for den sags skyld være min bedste veninde (i den virkelige verden), uden at jeg ville kunne genkende dig i cyberspace. For der er så mange mennesker, der har de samme problemer, og selv om jeg fik mistanke om, at jeg måske kendte nogen af jer i virkeligheden, ville jeg jo aldrig få svar på, om det var rigtigt.
    Så skriv løs! Du har intet at frygte ;-)

    Mvh Karina
  • Redigeret 1 oktober, 2008, 10:57
  • Kære Alle Sammen.
    Helene - du skriver blandt meget andet:" Emnerne er brede og jeg kan ikke med min bedste vilje se, der skulle være noget galt i at skrive om sine interesser og om ting, der optager en. - Det er jo med til at skabe et billede af et helt menneskeliv .....Der står så vidt jeg ved' ingen steder, at ALT skal handle om sundhed og sygdom" - Citat slut.

    Bemærk så Tulles ord om, at Netdoktor har stoppet den mest besøgte debat om religiøse emner, som for mig også har en spændende sammenhæng med menneskehedens historie osv....

    Selvom jeg ikke har har opdaget, at ND har forbudt emnerne - tyder alt på at Tulle har ret, eftersom ingen længere berører disse emner.

    OK, Tulle - du og jeg var langt fra enige om dette og hint omkring religiøse emner - tanker om livet, om døden osv.... For mig, betyder det ikke, at jeg ikke respekterer dig som menneske på trods af uenighed. Debat er vel debat ....
    Og nej - jeg drøfter ikke disse emner anden steds.

    Hvad jeg frygter ..... egentlig INGENTING, for jeg kan også stå inde for det jeg skriver og betragter altså ikke mig selv som et utrygt og angstfyldt menneske.

    For mig - er det dog relativt nyt - at ALT hvad vi foretager os kan spores.
    Har ganske enkelt aldrig rigtig tænkt over det og mere er der såmænd ikke i det.

    Af en eller anden uforklarlig grund, har jeg det nok lidt som Billedgalleri. - B.G. - som skriver at hun ikke har lyst til at skrive om sit "helt private jeg" - Forresten en god formulering!

    Den søde historie, der fortælles i forretningskredse om sønnen, der præsis vidste, hvad han skulle skrive, fot at hjælpe sin Far med gravearbejdet...... Stof til eftertanke, kære Kameliadame....

    Måske en ide' dersom nogle ibandt os, - har svært ved at klare det hele selv ;-).

    Forresten synes jeg denne debat er god, men den hører vel egentlig ikke hjemme her under "Ris og ros til Netdoktor".

    For nej - utrygheden fra min og andres side, er ikke Netdoktors skyld, ved nærmere eftertanke...

    Måske vil jeg også - med tiden - revidere min opfattelse af dette og hint for ja, vi lever i et overvågningssamfund på ondt og godt.

    Mange kærlige hilsener til alle fra Laura.
  • NEJ Laura - det er ikke mig der har lavet reglerne her, det ER Netdoktor.

    Hvis du ikke husker det, så blev en hel tråd slettet ?

    Læs her og respekter :

    http://www.netdoktor.dk/interactive/dis ... 17672&f=84

    Citat:
    ***Fra nu af vil vi slå hårdt ned på de mindste gnidninger samt tilløb til generelle religions-debatter.
    Det vil sige, at vi med hård hånd sletter indlæg, der er den mindste smule ubehagelige i tonen, eller som lægger op til en generel diskussion om religion.***

    Grunden til at jeg spurgte dig, om du deltog i religionsdebatter andre steder, det er fordi et vidne påstår hun har diskuteret med mig....:/

    Men gør det dog Laura, når nu du så gerne vil.
    Jeg har lagt link som du kan se i tråden.
Log in eller Registrér for at kommentere.