Kalkstofskiftet efter strumaoperation
Jeg fik for 7 uger siden fjernet hele min skjoldbruskkirtel og de 3 af biskjoldbruskkirtlerne, dvs jeg har kun en biskjoldbruskkirtel, som jeg (og lægerne) håber på vil kunne overtage alt arbejdet med kalkstofskiftet. Det kniber dog noget endnu. Ca2+ ligger stadig i underkanten af normal (1.17) selvom jeg tager 3 g Calcium-Sandoz hver dag. Jeg er tager desuden 125 mikgr Eltroxin dagligt (er lige blevet sat op fra 100 mikgr, som jeg har fået siden operationen). Jeg begyndte at arbejde (22 timer ugentligt) for 3 uger siden, men jeg er træt som et alderdomshjem. Sover til middag hver dag. Nogle dage føler jeg at jeg har en del energi (lige nok til en arbejdsdag), mens andre dage er jeg slap og slasket lige fra morgenstunden og orker ingenting. Jeg har det ligesom jeg lige var stået op af sengen fra en omgang influenza.. Nogle dage går det godt fra morgenstunden, men pludselig bliver jeg slap og har prikken og føleforstyrrelser i hænder og fødder ( det har jeg mere eller mindre flere perioder hver dag). Jeg har lagt mærke til at det ofte er efter at jeg har brugt megen energi ( været ude at cykle eller på arbejde) - er der nogen der har erfaring med om det hænger sammen på nogen måde? Bruger man mere af kalken i blodet, når man er fysisk aktiv eller er det bare tilfældigheder??? Er der nogen der har erfaring med hvorlænge det kan tage inden man finder ud af om biskjoldbruskkirtlen kommer til at fungere igen....Jeg er nok lidt utålmodig.. Petersen
Kommentarer
Efter ca. 6 mdr var jeg nede på 2 piller af et helt almindeligt kalktilskud med D-vitamin.
Jeg har altid Calcium-Sandoz med mig da jeg til tider kan mærke, at jeg har brug for et ekstra skud kalk - mest i forbindelse med fysisk aktivitet.
Måske skulle du få et tilskud af 1-alfa (D-vitamin precurser) for at lette optagelsen af calcium.
Jeg håber for dig at der kommer gang i din ene resterende kirtel - men det kan tage tid.
Det er den eneste ting som man bliver nød til at huske på - og det er at tålmodighed er et must her
Tak for dit svar. Ja, jeg har fundet ud af at tålmodighed er et must. Det bliver bedre med tiden. Mine kalkværdier ligger stadig omkring 1.19 og jeg tager stadig 3 g calcium sandoz dagligt, men har lige aftalt med endokrinologen at jeg skal se om jeg kan undvære lidt af det for at provokere min kirtel til at lave noget mere. Han syntes at den skulle have en sidste chance (3 mdr endnu) inden han ville give mig Etalpha. Jeg er lige blevet sat op i Eltroxindosis til 150 mikr., fordi min TSH stadig er for høj. Men jeg har det da meget bedre end sidst jeg skrev, selvom jeg da (endnu)ikke har den samme energi som før operationen, men jeg forventer da at det bliver bedre endnu..
Du spørger til mit forløb. Jeg har haft en forstørret skjoldbruskkirtel i ca 12 år, men uden problemer med stofskiftet ( er blevet tjekket med mellemrum og har ikke haft symptomer på for lavt/for højt stofskifte). For 3 år siden blev jeg tjekket på øre-næse haldafdelingen for en sikkerheds skyld. Fik lavet scintigrafi og blev skannet og fik lavet biopsi og alt var normalt med undtagelse af en masse cyster og knudedannelser i kirtelen (godartet knudestruma)og valgte da operationen fra, da det jo ikke var noget der generede mig. I juni iår fik jeg flere gange om natten nogle anfald hvor jeg ikke kunne få vejret. Jeg gik til lægen og videre til halslæge og fik konstateret at mit ene stemmmebånd var lammet. Fik hurtigt tid på sygehuset, fik undersøgt lunger mv., som var Ok. Ved scanning af halsen kunne de se at mit luftrør var trykket af skjoldbruskkirtelen og jeg blev opereret efter 14 dage og fik fjernet hele skjoldbruskkirtelen, som var fuld af knuder og cyster(alle godartede heldigvis).
Hvad med dig? Hvad er dine symptomer - har du for lavt/ for højt stofskifte / knuder eller??
Hvis du er interesseret i at læse om andre med stofskifteoperation skulle du se på den norske hjemmeside "Sonjas stofskifteforum" http://www.xlpluss.no/thyroforum/
mvh. Petersen50
Jeg er godt klar over at dette er en gammel tråd, men jeg har et par spørgsmål som jeg håber du vil besvare.
Havde du også efter operationen en følelse af at det strammede omkring halsen ? Både stramninger og synkebesvær ?
Hvor høj var din tsh da den var højest ? Jeg har fået fjernet min kirtel totalt for 4 måneder siden, og min tsh er idag på 50
Spiser du stadig kalk ?Hvor høj dosis eltroxin er du endt på ?
MH
Mikkel