Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvorfor?

Redigeret 25 august, 2008, 16:23 i Angst
Jeg er en ung mand på 21 som går og er bange for at jeg ikke høre til her, at jeg er et sted hvor jeg ikke burde være. Det er svært at forklare. Men det er lige som om at jeg ikke er mig her. Hvis der er nogen der forstår mig.? Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.? Er der nogen der har eller har haft det på samme måde som mig vil jeg gerne høre hvad i har gjort for at komme videre...

Kommentarer

  • Jo, måske forstår jeg, hvad du mener. Måske følelsen af ikke at høre til i verden? Lidt lige som om, at man kommer fra en anden planet eller noget i den stil? Følelsen af at være anderledes end andre? Følelsen af ikke rigtigt at passe ind nogen steder?
    Hvis jeg altså forstår dig rigtigt.

    Hvis det er noget i den retning, du mener, så har jeg selv haft det sådan - og har det på visse områder stadigt, omend slet ikke så slemt længere, som det har været.

    Nu er der en væsentlig aldersforskel på os, jeg er 47 år. Det jeg har gjort for at komme videre, har været, at jeg i min ungdom begyndte at læse en del om psykologi og senere om selvudvikling og alternative emner. Jeg søgte ubevidst efter nogle svar på, hvorfor jeg havde det, som jeg havde det. Jeg søgte efter at lære mig selv at kende. Igennem livet har jeg søgt forskellige måder at finde svar på: Clairvoyante, nummerologer, astrologer, kinesiologer o.s.v.
    For mig har det hele været skridt på vejen, så jeg som 43 årig kunne starte i terapi - og var klar til det. Herigennem har jeg fundet mig selv og min plads i verden så meget mere.

    Hvad der er det rigtige for den ene, er det jo ikke nødvendigvis for den anden.
    Alle må finde deres egen vej. Hvis du bryder dig om at læse, kan jeg anbefale dig en lille bog, der hedder 'Alkymisten' af Pablo Coelho. Måske den kan lede dig lidt på vej eller ialtfald give dig noget håb. For man kan godt finde sig selv og sin plads i livet. Det tager tid, det er hårdt arbejde, men det kan lade sig gøre.

    Vi hører alle til her i livet - også selvom det ikke føles sådan. Vi er født - ergo hører vi til. Hvis man ser på livet som en måde at opnå en højere åndelig og spirituel udvikling på, så er vi her på jorden for at lære. Sjælen er blevet født, fordi der var noget, den havde brug for at lære i dette liv. Og når man lærer, så kan alting give mening. Så bliver selve livet til én lang læringsproces. Dette kan give en mening til selve livet - også når det måske virker meningsløst.


    Mange hilsner Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.