Giftige øjne
Har lige været til en super-hyggelig fødselsdag der på alle måder gik godt. Hvis det ikke lige var for en kvinde der af uransagelige årsager har set sig ..blind på mig.
Sidst vi var sammen sagde hun til mig ..."er du ikke den nabo de var så glad for flyttede..
og denne gang greb jeg hende i at stå og stirre på mig...virkelig ubehageligt og "dumt" ..to gange ..
Samtidig sagde hun disse ord til mig ved middagen "Er du ikke blevet mindre"...desvære havde jeg glemt hvad hun sagde sidst men da stirreriet gik igang kom jeg i tanke om "åh..det var jo hende.." godt nok først da jeg kom hjem..men alligevel jeg ærgede mig over jeg havde svaret hende så pænt og ikke opfattet det som giftigt.
Og så det der virkelige mærkelige stirreri hun kommer med ? Der står hun ...ca 60 år gammel i en kjole der ville klæ en på 30 år og stiiiirrer på mig? Jeg aner ikke hvad jeg har gjort hende men jeg aner hun er giftig...og jeg ærger mig over jeg havde glemt hende og over jeg overhovedet gad tale med hende...den dumme kælling.
Kender nogen det her eller har gode ideer til hvordan man tackler de her "stirrer"..for jeg greb hende i det to gange og anden gang der begyndte jeg at kigge på hende sådan "hvad har du gang i...det er ubehageligt det her"...Men men tror ikke typer der betjener sig af nedstirring ..opfatter sådan noget..jeg mener : hvor klamt det er !
Sidst vi var sammen sagde hun til mig ..."er du ikke den nabo de var så glad for flyttede..
og denne gang greb jeg hende i at stå og stirre på mig...virkelig ubehageligt og "dumt" ..to gange ..
Samtidig sagde hun disse ord til mig ved middagen "Er du ikke blevet mindre"...desvære havde jeg glemt hvad hun sagde sidst men da stirreriet gik igang kom jeg i tanke om "åh..det var jo hende.." godt nok først da jeg kom hjem..men alligevel jeg ærgede mig over jeg havde svaret hende så pænt og ikke opfattet det som giftigt.
Og så det der virkelige mærkelige stirreri hun kommer med ? Der står hun ...ca 60 år gammel i en kjole der ville klæ en på 30 år og stiiiirrer på mig? Jeg aner ikke hvad jeg har gjort hende men jeg aner hun er giftig...og jeg ærger mig over jeg havde glemt hende og over jeg overhovedet gad tale med hende...den dumme kælling.
Kender nogen det her eller har gode ideer til hvordan man tackler de her "stirrer"..for jeg greb hende i det to gange og anden gang der begyndte jeg at kigge på hende sådan "hvad har du gang i...det er ubehageligt det her"...Men men tror ikke typer der betjener sig af nedstirring ..opfatter sådan noget..jeg mener : hvor klamt det er !
Kommentarer
Når de nøjes med at stirre, så må det jo fordi, de har nogle ting, de gerne vil fortælle én på den måde, men de tør åbenbart ikke sige det med ord.
Som jeg ser det, har man ialtfald to muligheder (sikkert flere men det er dem, jeg lige kommer på).
1. Man kan konfrontere personen og sige til vedkommende, at man kan mærke, at hun kigger så underligt på én. Hvad er grunden? Har man en plet på næsen eller hvad?
Det vil man sandsynligvis ikke få noget svar på. Personen vil formentligt benægte og undvige og vil typisk være bange for en åben konfrontation. Især en åben konfrontation med en person, der selv tør være konfronterende. Går man selv til sådan en person og konfronterer vedkommende, så har man jo tydeligt vist, at man er stærkere og modigere end vedkommende selv og så vil hun formentligt trække sig tilbage og benægte.
2. Man ignorerer personen og holder mest muligt afstand. Holder fast i, at denne person åbenbart har nogle problemer, som hun kører af på én selv på denne ubehagelige måde.
Den første metode ('kampen') vil nok være meget svær eller endog umulig for de fleste, men det er også den, der vil give én størst styrke og mest selvtillid.
Med den anden metode ('flugten') skal man nok kæmpe lidt mere med sig selv på længere sigt for at kunne lægge den ubehagelige oplevelse bag sig igen. Der vil let ligge nogle ubehagelige følelser af tvivl, mindreværd og usikkerhed tilbage som denne person har sået i én.
Det var stirreriet - det er meget sværere med de giftige bemærkninger, hvor man føler sig sat skakmat, fordi man simpelthen ikke aner, hvad man skal svare på bemærkninger, der er så... mærkelige eller grænseoverskridende. Ialtfald ved man det sjældent før det er for sent. Men om det er stirren eller giftige bemærkninger, så er mekanismerne de samme.
Den type mennesker kan man jo desværre altid risikere at løbe ind i. De fleste af os er vel sådan indrettet, at vi altid responderer umiddelbart positivt i tiltro til, at andre også er positive overfor én selv. Så når man så pludseligt får slynget sådan noget i hovedet, så går éns tankevirksomhed i stå et øjeblik og man bliver handlingslammet. Simpelthen fordi man ikke havde forventet et sådant angreb.
Måske det bedste, man kan gøre, er at lære at spotte den type mennesker på forhånd. Man kan møde dem alle steder og disse 'mærkelige' bemærkninger er ikke eneste tegn på, at det er en type mennesker man helst skal undgå. De kan være utroligt sårende og ondskabsfulde men ofte er det pakket ind bag smil, sjov eller troskyldighed. Hvilket bevirker, at man bliver endnu mere i tvivl om sig selv, for det er så dobbelttydigt.
Min erfaring er, at når man er forberedt på, at man kan møde den type mennesker alle steder og lærer at være bedre forberedt, så kan de aldrig ramme én helt så hårdt.
Derudover er det et spørgsmål om, at man selv tør lægge den pæne facade fra sig og holde op med at 'opføre sig ordentligt'.
Man kan nå langt med spørgsmål. 'Hvad mener du?' - 'Vil du godt uddybe det, du lige sagde?' - 'Jeg har stadigt ikke forstået, hvad det er, du prøver at sige' o.s.v. Med andre ord: Hænge dem op på, hvad de selv lige har sagt og stille dem til ansvar for det. Det er nogle metoder, som denne type mennesker helt sikkert vil blive skakmat overfor, for de kan nemlig ikke gå ind i en rigtig dialog. På den måde kaster man handlingslammelsen tilbage til dem selv og man går selv ud af situationen som 'vinder' (så meget vinder som der nu kan være i en sådan situation).
Men den metode kræver mod og et ret stort overblik.
Alternativt må man bare prøve at lægge det fra sig og forstå, at en person med en sådan adfærd har nogle problemer, hun tørrer af på andre. Man må prøve at lade være med at tage det på sig. Hun føler sig stærkere ved at gøre andre svagere.
Den type menneske kaldes forøvrigt også energivampyrer eller energislugere, for du milde, hvor kan de tappe én for energi. Også længe efter at situationen er overstået, sidder den i én. Den type mennesker efterlader gift i éns sind. For deres stærkeste våben er, at de skaber tvivl i én selv. De gør folk usikre på sig selv og får én til at føle sig skyldig eller forkert. Og det bliver siddende i én, hvis man ikke er 200% overbevist om, at det er dem og ikke én selv, der har et problem.
Hilsen Helene
2 gang jeg fangede hende i at stå og stirre på mig ..stirrede jeg vantro og med væmmelse igen på hende..
Det der virkelig går mig på her er at jeg er så sart og så sensitiv overfor sådan en som hende. Det burde jeg ikke være - jeg burde vide bedre og være så voksen og moden så jeg ku vende ryggen til eller bedre endnu være så kvik så jeg med det samme noget ondskabsfuldt blev sagt ku returnere det. Men nu er jeg slet ikke samme type - jeg står aldrig og nedstirrer folk og jeg har heller ikek trang til at være giftig for en jeg kun kender på denne her måde. Så sådanne personer kommer bag på mig - men jeg tar dem desværre med hjem og grubler over dem. Får lyst til at spørge min "veninde" over hvad hende her dog kan have imod mig ..men ved at jeg ikek vil få et svar andet end at det er mig der vil føle mig usikker og dum og hun vil sige "det ved jeg da ikke tror du ikke bare at det er dig der ..bla bla " men nej det var det ikke. Det er jo latterligt at jeg ikke er så klog og kvik så jeg kan ryste sådan et fruentimmer af...og det irriterer mig jeg lar mig gå på af hende. At jeg er så sensitiv så der skal så lidt til.
Du skriver, at du ikke ved, hvad du har gjort hende, da du ikke kender denne kvinde. Det er jo det 'sjove': Du behøver slet ikke at have gjort hende noget. Ikke andet end at være der. Måske noget i din udstråling har trigget nogle følelser i hende, der så fik hende til at 'angribe'. Måske angreb hun bare, fordi hun ubevidst spottede, at det var muligt at angribe dig uden, at du ville gå til modangreb. At du ville være et 'let offer'. Den slags mennesker behøver overhovedet ingen anledning, det kommer bare. Det ville jo i bund og grund også være ligegyldigt, hvad der fik hende til det, hvis du i dig selv var sikker på, at det bare var hende, der havde en uacceptabel opførsel.
I bund og grund er dit problem derfor ikke, at hun var, som hun var. Det er kvindens problem og ansvar. Dit problem er, at du lader det gå indad og lader det påvirke dig for meget. Det gør en stor forskel, for hvis det egentlige problem var kvindens opførsel, så ville du være magtesløs, for du kan jo ikke forandre hende (eller andre). Når det egentlige problem er, hvordan det påvirker dig, så er du ikke længere magtesløs, for dine følelser og reaktioner er noget du kan arbejde med og forandre.
Du skriver, at du ikke burde være så sart og så sensitiv overfor én som hende. Jo, det gør bestemt ikke noget, at du er det. For det er jo en alarmklokke, der fortæller dig, at – hov! her var da vist et menneske af en type, der gav dig nogle ubehagelige følelser. Ergo lærte hun dig noget om dig selv. Hun lærte dig, at her er noget, du ikke kan tackle og som du derfor vil have gavn af at arbejde med. Man kan lære noget af alting – og dermed indeholder alting en skjult gave. Selvfølgeligt vil man helst ikke konfronteres med sin egen usikkerhed og tvivl på sig selv, men det er jo netop det, man kan lære noget af, som kan skabe positive forandringer.
Der er intet galt i, at du er sart og sensitiv overfor den type mennesker, for de spreder gift. Langt de fleste mennesker er sarte og sensitive overfor mennesker af denne type, for deres adfærd og de ting, de sender ud, virker på præcist samme måde på alle andre, som de har virket på dig. Disse mennesker dræner andre for energi og selvtillid, det er ikke kun dig, det virker sådan på. Det er ikke latterligt, at du ikke kan ryste det af dig, det har intet at gøre med, at du ikke er klog nok og kvik nok. En smart bemærkning havde ikke forandret noget. Følelserne ville stadigt have bidt sig fast. Det eneste der virker er, at man har så stærke grænser og så meget tro på sig selv, at sådanne mennesker aldrig vil gå efter dig, fordi din udstråling ville fortælle, at der bare ikke er noget at komme efter.
Netop det, at du bruger disse nedgørende ord om dig selv og opfatter dig selv på den måde, viser præcist, hvorfor sådan en kvinde kunne ramme dig. For hun kan kun ramme usikkerhed og tvivl i dig, hvis den er der i forvejen. Hun har ubevidst spottet den og rammer dig på et ømt punkt. Hvilket gør dig opmærksom på nogle sider af dig selv, du har brug for at styrke. Så her har du det egentlige problem: At din selvtillid og dine grænser ikke er stærke nok. Det kan man arbejde med og gøre noget ved.
Det hjælper intet, at du bare stirrer tilbage med vantro og væmmelse. Den slags kan sådan et menneske sagtens klare. Det er jo de metoder, hun selv bruger. Så er I i gang med et spil eller en magtkamp om, hvem der er stærkest og den vil hun vinde. For så spiller du jo efter hendes regler – regler som hun har det fint med, men som du ikke bryder dig om. Spiller du med i et spil, hvor du ikke kan lide reglerne, så taber du.
Du bliver nødt til at finde dine egne regler, hvis du vil vinde. Regler som hun ikke kender. Hvilket i praksis vil sige, at du må gøre noget, som hun ikke forventer og ikke ved, hvordan hun skal tackle. Nemlig rolig åbenhed, ærlighed og konfrontation.
Du undrer dig over, hvad kvindens formål med at nedgøre dig var? Formålet er, at hun kommer til at føle sig stærkere, når hun kan gøre andre svage. Det er altid magt kontra afmagt, den slags handler om. Ved at gøre dig underlegen, kan hun føle sig overlegen. Ved at gøre dig tvivlende, kan hun føle sig sikker. Ved at få dig til at miste kontrol, kan hun føle kontrol. Sådan fungerer alle former for 'mobning'.
Derfor må man gøre noget, der bryder dette mønster, som ikke får dig til at afgive magt og kontrol. Hvilket vil være at gøre noget, hun ikke forventer. Det vil ske, hvis du reagerer på en måde, så det er hendes hjerne, der lige står stille et lille øjeblik p.g.a. en uventet reaktion - og ikke din.
Du har intet at bebrejde dig selv. Den slags mennesker spreder altid negative følelser. Det er den måde, de får energi på. Ved at suge af andres. Derfor er det bedste man kan gøre at få bygget en styrke og tro på sig selv op, så man ikke længere lader andre suge energi ud af én. Hvis du styrker dig selv og kender din egen styrke, så har du ikke noget at frygte fra nogen, der vil gøre dig svag.
Hilsen Helene
er social fob.så hvis de siger noget lader jeg,som om jeg ikke kan høre dem,og går igen!
jeg er i forvejen ikke typen,der har,så enorm tillid som udgangspunkt er normalt rimelig forsigtig i omgangen med nye mennesker(til jeg kender dem lidt bedre)men ville sikkert bare få et dumt blik i øjnene/lave en grimasse,og gå,og hvis dette ikke var en umulighed knytte,og lade dem tale,men muligvis ikke besvare alt de havde,at sige!...da mine tanker bare ville omhandle hvad jeg skulle,når jeg var ude af situationen,så ja,ikke så hyggeligt,men hvis jeg følte mig stærk nok ville jeg rette blikket op,og se direkte tilbage,og forsøge på,at gengælde samme blik hvis de ikke selv stoppede...du kunne sige "nøøøj!hvor er du egentligt forbandet grim,når jeg tænker over det din ko"(og smile,så er man tilgengæld nået ned på deres niveau..)...synes bare godt du må smide silkehandskerne et minuts tid..hvis hun laver samme nummer igen-gen
Aha, der har jeg så grunden, så vil jeg ikke mere undre mig.