Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Vedrørende svie ved samleje

Redigeret 22 august, 2008, 11:19 i Kvindelige sexproblemer
Hejsa
Kan se der er flere som døjer med smerter ved samleje. Jeg har selv haft problemet og derfor ligger det mig på sinde at I ikke skal igennem samme mølle som mig.

Jeg kender flere som har haft svie/skæren ved samleje i længere perioder og hvis det ikke er svamp, så bliv tjekket for vulvodyni ved en som har forstand på den sygdom. Vulvodyni er smerte ved samleje grundet sarte slimhinder eller for mange nerveender i et lille område lige ved skedeindgangen. Mange kender ikke sygdommen og går med den i årevis og får måske at vide at det er psykisk, spændinger eller noget helt tredje og det kan være temmeligt belastende.

Noget der kan hjælpe på problemet nu og her er at bruge bedøvende salve xylocain 5 % lige ved skedeindgangen eller der hvor smerterne er. Købes på apoteket i håndkøb. Det kan også være at xylocain 2 % er nok, men personligt foretrækker jeg 5 %. Det kan svie lidt når man putter det på, men det går hurtigt over igen. Vent 5 minutter med samleje og smerterne er reduceret betydeligt. Man er selvfølgelig lidt følelsesløs lige i det område man har smurt det på, men det er ingenting sammenlignet med at have smerter. Det er noget som vulvodyniklinikkerne (Holbæk, Skejby, Ålborg) foreslår. Der er behandling for problemet, men det kræver henvisning til en af klinikkerne og der er lang ventetid, men det er det værd.

Hvis smerterne sidder højere oppe i skeden kan det være spændinger eller endometriose.

Der er debattråde for vulvodyni her på sitet.
Log in eller Registrér for at kommentere.