Indstillinger
Er jeg ved at få bulimi??
Jeg har nogle spørgsmål jeg håber at i vil svare på, hvis i kan.
Jeg har perioder hvor jeg "overspiser" søde sager. Jeg kan spise til jeg får kvalme og føler at det er ved at komme op igen.
Jeg har perioder hvor jeg kan finde på at sulte mig simpelthen fordi jeg har overspist de sidste par dage.
Når jeg spiser er det skiftende mellem store og små portioner.
Hvad kan det være?
Jeg har perioder hvor jeg "overspiser" søde sager. Jeg kan spise til jeg får kvalme og føler at det er ved at komme op igen.
Jeg har perioder hvor jeg kan finde på at sulte mig simpelthen fordi jeg har overspist de sidste par dage.
Når jeg spiser er det skiftende mellem store og små portioner.
Hvad kan det være?
Kommentarer
Jeg tror jeg har forstået det meste af det. Jeg må desværre indrømme at jeg nok hører til under anoreksi da jeg er begyndt at sulte mig, spiser intet og har ikke de store ædeflip mere.
En ung pige med en famlende forespørgsel i brevkasse bør ikke svares på denne måde. Hvad der ligger bag spiseforstyrrelsen er individuelt - tanker om lidelsens baggrund, personens opvækst, tanker om manglende forståelse og omsorg og lignende hører hjemme i et beskyttet, terapeutisk forløb, og ikke her.
Dit indlæg bærer præg af gamle, stereotype opfattelser af forståelsen og ikke mindst behandlingen af spiseforstyrrelser. Det er meget mere komplekst end som så at finde ind til roden af en spiseforstyrrelse - hvilket slet ikke er det spørgeren beder om. Hun ved godt, at der er noget der er problematisk - hun leder efter nogen som kan fortælle hende, at det er ok at have det skidt, at der er hjælp at hente og at hun nok skal få det godt igen. Ikke en højtravende tale om at se sig dybt i øjnene og stille de store eksistentielle spørgsmål...
Jeg HAR faktisk arbejdet med spiseforstyrrelser i mange år - først som patient i 8 år, dernæst 5 år som formand for en patientforening og nu 5 år som psykoterapeut lige netop indenfor dette område. Det skræmmer at du mener, at du - som pædagog - har nogen mulighed for via et par indlæg i en brevkasse, at stille en diagnose på et andet menneske. Du er ikke læge - og denne unge pige har først og fremmest brug for at blive mødt i sin utryghed og forvirring og ikke blive stemplet som værende psykisk syg eller suicidal. Det er en udbredt misforståelse at spiseforstyrrelser handler om ønsket om at dø - det er som oftest det modsatte, der er ønsket, men bare forbandet svært.
Til dig der skrev det første indlæg ; jeg håber du har en god voksen, du kan betro dig til. En som kan hjælpe dig med at få en snak med en professionel, der kan hjælpe dig videre herfra. Det behøver ikke at udvikle sig herfra - men husk at passe på dig selv og tage hånd om problemerne allerede nu.
Selvfølgelig kan man blive rask - en spiseforstyrrelse er i sig selv ikke en sygdom, men et valgt reaktionsmønster, der fungerer som redningskrans i en livssituation, der er truende. Finder man frem til, hvad man har brugt sin redningskrans til, og til hvordan man istedet kan reagere i en given, svær situation i sit liv, så kan man sagtens smide redningskransen. Det handler ikke om at helbrede - det handler om at man selv ønsker at slippe sin "sutteklud" som spiseforstyrrelsen for mange blir efter en tid.
Det er absurd at snakke om at man ikke kan blive rask - det er gammeldags tænkning på linie med regime-behandling og tvangsfodring - og vi ved alle, hvor lidt det virker! Med dine påstande om at det aldrig kan lade sig gøre at få et liv uden en spiseforstyrrelse, fratager du mange unge piger håbet - for hvorfor så kæmpe, hvis man aldrig slipper ud ??
Du ved ingenting om mig, om mit helbred eller min uddannelse. Selvfølgelig kan man blive rask - min spiseforstyrrelse er en del af min fortid, som den er for så mange andre også. Noget der var engang - men som ikke længere er en nødvendighed. Rigtigt mange mennesker er kommet fri af deres afhængighed og lever idag et liv uden tanker om eller men efter spiseforstyrrelsen.
Mht resultater så taler mine resultater for sig selv - jeg ser mine klienter som individer og behandler dem udfra dette synspunkt - derfor har jeg også en del bedre resultater end sygehusene, der inddeler folk i kasser og behandler dem ens.
Mht uddannelse har jeg taget en 4-årig, godkendt og certificeret terapeutisk uddannelse, så pak dine fordomme væk - du er ude på tynd is.
Jeg leder ikke efter klienter herinde - jeg har ingen problemer med at finde arbejde, da mit arbejde taler for sig selv - hvad jeg derimod er herinde for er at sætte spørgsmålstegn ved folk som dig, der mener at have den eneste sandhed.
Så kan vi jo passende stole på, at de piger der skriver herinde, er intelligente unge kvinder, der sagtens selv kan gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert FOR DEM.
ps. skal senest have svar mandag d.8/2 10
Jeg vil gerne svare jer. Går I i folkeskolen?
I kan skrive nogle spørgsmål til min mail: ---