Ny skrækkampagne.
Ja selvfølgelig
Nu HAR de jo jagtet rygerne, så nu skal de jo finde på noget nyt der kan være farligt, og sætte skræk i livet på os.
Vi skal da have NOGET at bekymre os om - vi skulle da nødigt gå ubekymrede rundt
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/08/13/181826.htm
Men hvor mange timer opholder vi os i vores hjem...børn er i skole eller børnehave - forældrene på arbejde - hvad med de steder..er de ikke farlige..hvorfor er det lige vores hjem der skal bekymre os..?
Nej - jeg så den dejlige glade og ubekymrede 100 årige Ellen - ingen kan påvirke hende med frygt og bekymringer, lad os lære noget af hende !
Nu HAR de jo jagtet rygerne, så nu skal de jo finde på noget nyt der kan være farligt, og sætte skræk i livet på os.
Vi skal da have NOGET at bekymre os om - vi skulle da nødigt gå ubekymrede rundt
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/08/13/181826.htm
Men hvor mange timer opholder vi os i vores hjem...børn er i skole eller børnehave - forældrene på arbejde - hvad med de steder..er de ikke farlige..hvorfor er det lige vores hjem der skal bekymre os..?
Nej - jeg så den dejlige glade og ubekymrede 100 årige Ellen - ingen kan påvirke hende med frygt og bekymringer, lad os lære noget af hende !
Kommentarer
Jeg synes altså, at det er i orden, at der advares mod skadelige stoffer. Jeg synes snarere, at det går for langsomt med at udfase skadelige stoffer.
Man har i mindst 10-15 år vidst, at hormonlignende stoffer i plastblødgørere er skadelige. Jeg husker stadig en 10-15 år gammel TV-udsendelse med professor Philip Grandjean, hvor han fortalte, at disse hormonlignende stoffer sandsynligvis er årsagen til den dalende sædkvalitet og til visse kræftformer hos store drenge og unge mænd.
Man har i årevis vidst, at bromerede flammehæmmere i elektroniske apparater er skadelige. Industrien har bare ikke haft noget at erstatte de skadelige stoffer med, så derfor bliver de ved med at putte stadset på apparaterne, og det er jo også farligt, hvis et TV eksploderer.
De skrappe neongule eller -grønne azofarver i mange madvarer, sodavand og slik er nu omsider på vej ud. Men det har taget lang tid. Det er længe siden, at man påviste, at børn bliver urolige af den slags farvestoffer. EU tillader stadig den slags stoffer. Jeg kan for resten oplyse, at der i den vanddrivende medicin, jeg får, nemlig Centyl med kaliumklorid, er et af disse skadelige azofarve-stoffer, som gør pillen lysende grøn. Et skadeligt farvestof i medicin!!! Jeg vil snarest kontakte fabrikanten om sagen.
Jeg kender et ungt par med en tre-årig søn, som lige har fået diagnosen Aspergers syndrom. Jeg kan forsikre dig for, at disse unger mennesker vil gøre alt for, at deres søn kan blive rask, og at de dagligt spekulerer over, hvad der har gjort drengen anderledes. Når drengen er til psykologisk undersøgelse, uddeler personalet på afdelingen tankeløst slik med farvestoffer i. Psykologer er jo ikke uddannet i årsagerne til tilstanden, de skal bare diagnosticere. Drengen bliver meget urolig og skriger, når han har spist slik med skadelige farvestoffer og meget sukker. Psykologerne ser ingen sammenhæng med slikket.
Jeg kan forsikre dig for, at indeklimaet på mange arbejdspladser og skoler også er dårligt. Mange skoler har problemer med fugtskader, der har forårsaget svamp, der gør folk syge. Og overalt er der alle disse elektroniske apparater.
Og du kan da have ret i, at det ville være meget rarere, hvis vi kunne leve ubekymret som den 100-årige Ellen. Men som virkeligheden er, bliver vi nødt til at holde politikere og producenter i ørerne. Jeg hilser det i hvert fald velkommen, hvis der er nogen af dem, der er ved at vågne op og se virkeligheden i øjnene. Det er på høje tid!
Mange hilsner
Kameliadamen
Selvfølgelig omgås vi skadelige stoffer, det har vi altid gjort.
Men der nævnes f.eks. computere..hvad skal de mennesker gøre, der sidder ved en skærm hele dagen, på deres arbejdsplads ?
Og i samme rum, står der måske 10 andre computere tændt.
Hvad med kopimaskiner - de rigtige store, som står alle steder på store virksomheder - de stinker når de er i brug, og den luft kan ikke være sund.
Førhen var det aspest de gik op i, og den skulle fjernes fra skoler f.eks.
Håndværkere i rumdragter rev ned, og det eneste der ikke blev gjort efter arbejdet, det var at vaske-eller kassere GARDINERNE - de hængte der stadigvæk uvaskede og fulde af aspeststøv, da børnene mødte i skolen igen :O
Som du også skriver, så er det jo FABRIKANTERNE myndighederne skal have fat i, vi andre kan jo intet gøre ved det - der står jo ikke nogen advarsel ved det vinyl vi lægger på vores gulve eller andet..
Da min datter var barn, led hun en overgang meget af pandehulebetændelse, og en dag læste jeg om formaldehyd i spånplader.
Vi havde forinden købt noget reol i spånplader, og den var ubehandlet, men vi havde da selv malet den over med noget vandbaserende maling.
Måske var det slet ikke nok, og sidenhen er det vist også blevet forbudt med den lim.
En anden ting man burde få undersøgt er dette
http://www.radonanalyse.dk/?gclid=CKaXl ... MAodUkY_gg
http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/200 ... osborn.htm
Her er det kun os selv der kan forhindre det.
Men jeg vil stadigvæk kalde det skrækkampagner - det ene afløser det andet, vi skal altid have noget at frygte.
Man kan jo vælge at købe et hus, eller en lejlighed, hvor beboeren har boet i 50 år, og døde som 103 årig
Og endelig ikke et hus i nærheden af højspændingsmaster !!
Eller tæt på et lysreguleret kryds, der er bilosen størst.
Ja sådan kan man jo blive ved, og imens går tiden, og har vi så brugt den på frygt..
TILFØJELSE :
http://www.sbi.dk/indeklima/luftkvalite ... ndeklimaet
Ja, der er god grund til at kalde det en skrækkampagne, for jeg synes virkeligt, at det er skrækkeligt, at der ikke bliver gjort mere for at udrydde farlige stoffer.
Jeg husker stadig professor Philip Grandjeans sørgmodige ansigt, da han fortale om farerne ved plastblødgørerne for alle disse år siden. Hvor må det være forfærdeligt at sidde inde med en sådan viden og se på, at folk overhovedet ikke tager denne viden alvorligt.
Jeg synes ikke, at der er noget forkert i at føre kampagne mod skadelige stoffer. Jeg synes tværtimod, at der oplyses for lidt.
Du spørger, hvad folk selv kan gøre. Efter min mening er der masser af ting, man selv kan gøre:
• Man kan lufte mere ud, både i hjemmet, på arbejdspladser og i skoler.
• Man kan presse på for at få bedre produkter. F.eks. er der ikke nogen fornuftig grund til at tilsætte medicin et skadeligt farvestof.
• Man kan lade være med at have elektroniske apparater i soveværelser og på børneværelser. Min søn og svigerdatter kiggede lidt undrende, da mit barnebarn skulle sove hos mig første gang. De troede, at spædbarnet skulle sove i mit kombinerede gæste- og arbejdsværelse, hvor computeren og laserprinteren stå. De havde aldrig hørt om bromerede flammehæmmere, men da jeg fortalt dem årsagen, kunne de godt forstå, at jeg ville have den lille til at sove i mit soveværelse, hvor der ikke er nogen former for elektronik.
• På arbejdspladser sætter man normalt kopimaskinen i et rum for sig selv, hvor der ikke sidder nogen og arbejder, og hvor der er god udluftning.
• Forældre kan presse på, for at gardiner på skoler bliver vasket eller udskiftet, hvis der er asbeststøv i dem. Hvor der er mennesker, bliver der også begået fejl og forglemmelser. Vi kan alle gøre noget for at råde bod på den slags fejl.
• Inden man køber et nyt produkt eller apparat til hjemmet, kan man undersøge, om der skulle være tvivlsomme stoffer i det. Forbrugerbladet TÆNK giver gode råd, og der er også forskellige miljømærker, som garanterer imod skadelige stoffer.
Det er, hvad jeg lige kan komme i tanker om, men det er jo vigtigt, at også myndigheder og producenter gør mere.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg syntes alle snakker og skaber frygt, men ingen gør noget ved det.
Hvem skal vi stemme på ved valgene - hvem har størst indflydelse ?
Prøv at se dette link, det er fra 1999 ..altså snart 10 år gammelt, og hvor langt er vi kommet ??
http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddele ... 110000.htm
Det er myndighederne der skal forbyde de giftstoffer, men da vi får så meget fra udlandet, er det vel næsten umuligt..?
Ja du har da ret - vi kan selv gøre noget, men vi kan ikke altid ændre på forholdene i skoler og på arbejdspladser, jeg kender selv det sted hvor jeg har arbejdet, der stod kopimaskinen i køkkenet
Og rengøringen på skolerne er i dag under alt kritik - så du eller andre, hvor meget skidt nogle forældre havde skovlet op i et klasseværelse - EFTER der VAR gjort hovedrent på skolen i ferien ?
Det var på TV
Det samme svineri kan vi se på hospitalerne, ikke noget at sige til, at folk bliver syge når de er indlagte.
Ja, alle snakker, og der bliver ikke gjort noget, men det er jo desværre en af ulemperne ved demokrati! Og det er jo ikke blevet bedre af, at vi er kommet med i EU.
Sådan som jeg har forstået det, har der siddet en kommission, der skal undersøge de kemiske stoffer, som industrien bruger. Industrien har nemlig ikke pligt til at bevise, at et nyt kemisk stof er uskadeligt, før det tages i anvendelse. For at et stof kan forbydes, skal der derimod meget tungtvejende beviser til.
Men industrien har jo lobbyister, der prøver at tale deres sag, så derfor tager tingene så lang tid. Kommissionen har dog efter ca. 10 års arbejde barslet med et forslag ved navn REACH, som desværre ikke er ret vidtgående.
Problemet er også, at Danmark ikke kan forbyde et bestemt stof på egen hånd, for så kan Danmark blive dømt for konkurrenceforvridning. I sagen med azo-farvestofferne, hvor det faktisk er blevet bevist, at de er skadelige, mener man ikke i EU, at de skal forbydes. Og Danmark kan derfor heller ikke forbyde dem. Men de enkelte virksomheder er på frivillig basis begyndt at tage dem ud af deres produkter. F.eks. er sodavanden Faxe Kondi ikke længere svagt lysegrøn, siges det.
Angående de bromerede flammehæmmere er problemet vel, at man ikke kan finde et erstatningsprodukt. Jeg kender personligt til to tilfælde af TV-brande inden for min familie- og vennekreds. Det kan gå meget galt. En vens ven døde ved en TV-eksplosion, og en dame i familien reddede sig ud af stuen i sidste øjeblik. Havde hun siddet og sovet, ville hun ikke have reddet livet.
Nå, ja, nu skaber jeg jo også frygt ). Men min pointe er, at hvis vi ikke havde bromerede flammehæmmere, ville langt flere omkomme ved brande forårsaget af computere og TV. Alternativet til at bruge bromerede flammehæmmere er formodentlig, at vi helt skal undvære TV og computere, og det vil de fleste vel nødigt.
Nå, jeg må i gang med at lufte ud!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg tror heller aldrig vi skulle have været med i Eu!!
Du skrev på et tidspunkt om sædkvalitet - een ting de unge kan gøre, det er at undgå at spise soyaprodukter !
Vi ved vist alle godt, at i den alternative verden, får de mange skøre ide`er med hensyn til kosten.
Det har ikke været moderne længe, at drikke mælkeprodukter - nej man skulle i stedet drikke soyamælk
Og flere bliver vegetarer med risiko for at komme i underskud af f.eks. B 12
Men det værste er dog, at de i stedet spiser noget de kalder tufo - det smager afskyeligt
Og er et soyaprodukt.
Her har vi måske forklaringen på mænds dårlige sædkvalitet :
http://www.berlingske.dk/article/200807 ... /80725031/
Der var lige en udsendelse om emnet i aftes på DR2. Jeg så kun indledningen, for jeg ville hellere ud at gå en tur. Men udsendelsen mindede meget om den, jeg har set for 10-15 år siden, hvor man havde påvist, at hormonlignende stoffer fra plastblødgørere(de såkaldte ftalater), fra pesticider og vistnok også andre ting kan være årsag til dalende sædkvalitet, testikelkræft og misdannede kønsorganer hos drenge.
Problemet er, at stofferne minder om det kvindelige kønshormon østrogen. Og når drengefostre bliver påvirket af det, kan der ske skader.
I mit første indlæg om dette emne skrev jeg, at det var den danske forsker Philip Grandjean, der har stået for opdagelsen. Det kan godt være, at jeg har taget fejl, for i aftes blev den danske forsker Niels Erik Skakkebæk omtalt.
(Men det er rigtigt, at man ofte ser Philip Grandjean på skærmen, hvor han ser meget ulykkelig ud over den udvikling, der er så svær at standse).
Du kan f.eks. læse om det her:
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/sund ... 316044.ece
Hvad angår soja og tofu, så er det en kendt sag, at det kan hjælpe på kvinders overgangsalderproblemer ved at styrke det kvindelige kønshormon østrogen. Jeg har aldrig smagt tofu, men havde lovet mig selv, at jeg skulle prøve det, hvis jeg fik overgangsalderproblemer. Folk, jeg kender, siger, at det smager udmærket. I Japan, hvor masser af mennesker spiser meget soja og tofu, har kvinderne efter sigende ikke så store problemer i overgangsalderen som her.
Man siger også, at vores vandløb er forurenede med østrogen, fordi kvinders forbrug af P-piller via kloakkerne ender i miljøet.
Hvis drengebørn i forvejen får en massiv kontakt med østrogen eller hormonlignende stoffer fra miljøet, er det klart, at man nok skal være tilbageholdende med at give dem soja eller tofu.
Hvad angår EU, så tror jeg nu nok, at det er en fordel, at problemerne bliver bekæmpet i fællesskab. Blot ærgerligt, at det går så langsomt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har selv forsøgt mig med et soyaprodukt mod hedeture, jeg tror det hed "soyapil"..
Mine hedeture blev endnu værre
Men det var nu nok godt det samme, for senere kunne jeg læse flere steder på nettet, at det var kræftfremkaldende.
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article970589.ece
Citat:
"- Soja virker ikke på kvinders hedeture. I dyreforsøg har stoffet vist sig at være kræftfremkaldende, så før vi kender den præcise virkning hos mennesker, bør kvinder ikke tage kosttilskud med de såkaldte soja planteøstrogener, fortæller overlæge i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland. "
Citat slut
Vi er jo født til at være her i vores del af verden, og til den gode gamle kost, som har været udmærket for os -
det vi kan dyrke her, er sikkert det vi har bedst af -
hvad de kan dyrke og leve af i andre lande, er nok godt for dem - mon ikke naturen er indrettet sådan..
F.eks. ris - det gik fint i Kina indtil de begyndte at tage skallerne af, så fik de vitaminmangel.
De får også meget mere sol / D vitamin - og derfor ikke så udsatte for kræft som her i norden.