kan man have en fødselsdepression hvis man nu ikke har nogle af de symtomer som er nævnt her på siderne, men at man blot er blevet fuldstændig urimelig og krævende over for ens samlever.
Jeg ved ikke, om man ligefrem kan kalde det du skriver om, for en depression.
Men det kunne tyde på, at den nybagte mor måske er ung og umoden.
At det måske har været så overvældende et ansvar for hende, at tage sig af sit barn alene.
Jeg husker for mange år siden, vi havde et ungt par boende i lejligheden ovenpå vores, og da de ikke havde telefon, kom den unge mor og lånte vores.
Selvom vi ikke kunne høre barnegråd og den unge mor ikke havde ret meget andet at tage sig til, end at passe sit barn, så kunne hun flere gange finde på at ringe til sin mand, som var på arbejde, at han måtte tage fri, og komme hjem, for "hun kunne ikke styre tøsen"
Og det var lidt grinagtigt, for barnet kunne jo ikke løbe nogen steder i den alder
For lidt søvn - et stort ansvar - kan sikkert gøre en ung mor hysterisk og urimelig.
Jeg tror godt det kan være en måde og vise at man er ude af balance at man blir urimelig, jeg startede også som urimelig, til sidst blev det til nogen hysterieske anfald som bagefter gjore mig enormt deprimeret hvor jeg virkelig angrede hvad jeg havde sagt og gjort.... men det kan være svært og skelne,,, for jeg tror at mange kommer ud i en situation som de ikke kan håndtere efter og være blevet mor.... det er svært og ku overskue fordi man er sårbar og jeg synes det er forkert og sige at det er en ung og umoden mor, for det kan ske for alle jeg er altså 35 og har 3 børn og følte at jeg havde helt styr på det og sku være mor og intet sku komme bag på mig,,, men pludselig kunne jeg ikke håndtere min reaktioner over for familien,,, og det udløste en ekstremt depressiv adfært,,,
Tulle6
Jeg syntes det er lidt urimeligt at du skriver det sådan at det kun er unge mødre som bliver urimelige. Det bliver mange også selvom de er 40 år.
Jeg har på ingen måder været urimelig overfor mine børns far selvom jeg har fødselsdepression i denne omgang.
Man stiller bare krav til barnets far, især hvis han er typen som bare vil dovne og regner med hun tager sig af barnet. Mange mænd/fyre ved ikke hvor hårdt det er til tider at være hjemmegående mor for de er der jo kun halvdelen af tiden..
Med det sagt, så syntes jeg ikke det er tegn på det men bare tegn på du vil have han skal tage del i barnets liv og du har ligeså vel som ham lov til at slappe af.
Jeg er af den ældre årgang - det var inden rødstrømperne rigtigt havde fået indflydelse.
Jeg blev gift som 20 årig, og ikke for at prale ( sådan var unge mødre dengang ) så var vi altså mere voksne og modne end en 20 årig i dag !
Jeg fødte mine børn alene - ingen mand ingen mor at holde i hånden.
Sådan VAR det bare dengang.
Jeg passede børn - holdt hus og have - var medhjælpende hustru ved siden af børnepasning - de måtte bare følge med i arbejdet - fra en barnevogn eller en kravlegård.
Min mand har aldrig skiftet en ble - aldrig haft en støvsuger i hånden - eller et viskestykke.
Tænk jeg havde det udmærket, og havde aldrig den tanke, at det kunne være anderledes.
Men en fødselsdepression kan ingen jo stille op med, det ville slå enhver ud, også for 40 år siden.
Det er helt rigtigt, tulle. Man bed tænderne sammen og holdt ud. Ingen skulle sige "Hun duede ikke"
Men nu kan jeg se, det var noget uretfærdigt. Det er mere stressende at have flere job end et.
Man havde styrtet rundt hele dagen og "han" skulle have mad til aften, børn skulle vaskes og i seng, opvasken, pr håndkraft skulle heller ikke glemmes.
Vi var ikke så pivede dengang.
Men en fødselsdepression kan man jo ikke gøre for.
Kommentarer
Men det kunne tyde på, at den nybagte mor måske er ung og umoden.
At det måske har været så overvældende et ansvar for hende, at tage sig af sit barn alene.
Jeg husker for mange år siden, vi havde et ungt par boende i lejligheden ovenpå vores, og da de ikke havde telefon, kom den unge mor og lånte vores.
Selvom vi ikke kunne høre barnegråd og den unge mor ikke havde ret meget andet at tage sig til, end at passe sit barn, så kunne hun flere gange finde på at ringe til sin mand, som var på arbejde, at han måtte tage fri, og komme hjem, for "hun kunne ikke styre tøsen"
Og det var lidt grinagtigt, for barnet kunne jo ikke løbe nogen steder i den alder
For lidt søvn - et stort ansvar - kan sikkert gøre en ung mor hysterisk og urimelig.
Jeg tror godt det kan være en måde og vise at man er ude af balance at man blir urimelig, jeg startede også som urimelig, til sidst blev det til nogen hysterieske anfald som bagefter gjore mig enormt deprimeret hvor jeg virkelig angrede hvad jeg havde sagt og gjort.... men det kan være svært og skelne,,, for jeg tror at mange kommer ud i en situation som de ikke kan håndtere efter og være blevet mor.... det er svært og ku overskue fordi man er sårbar og jeg synes det er forkert og sige at det er en ung og umoden mor, for det kan ske for alle jeg er altså 35 og har 3 børn og følte at jeg havde helt styr på det og sku være mor og intet sku komme bag på mig,,, men pludselig kunne jeg ikke håndtere min reaktioner over for familien,,, og det udløste en ekstremt depressiv adfært,,,
Jeg syntes det er lidt urimeligt at du skriver det sådan at det kun er unge mødre som bliver urimelige. Det bliver mange også selvom de er 40 år.
Jeg har på ingen måder været urimelig overfor mine børns far selvom jeg har fødselsdepression i denne omgang.
Man stiller bare krav til barnets far, især hvis han er typen som bare vil dovne og regner med hun tager sig af barnet. Mange mænd/fyre ved ikke hvor hårdt det er til tider at være hjemmegående mor for de er der jo kun halvdelen af tiden..
Med det sagt, så syntes jeg ikke det er tegn på det men bare tegn på du vil have han skal tage del i barnets liv og du har ligeså vel som ham lov til at slappe af.
Ser du "Unge mødre" på TV ?
Jeg er af den ældre årgang - det var inden rødstrømperne rigtigt havde fået indflydelse.
Jeg blev gift som 20 årig, og ikke for at prale ( sådan var unge mødre dengang ) så var vi altså mere voksne og modne end en 20 årig i dag !
Jeg fødte mine børn alene - ingen mand ingen mor at holde i hånden.
Sådan VAR det bare dengang.
Jeg passede børn - holdt hus og have - var medhjælpende hustru ved siden af børnepasning - de måtte bare følge med i arbejdet - fra en barnevogn eller en kravlegård.
Min mand har aldrig skiftet en ble - aldrig haft en støvsuger i hånden - eller et viskestykke.
Tænk jeg havde det udmærket, og havde aldrig den tanke, at det kunne være anderledes.
Men en fødselsdepression kan ingen jo stille op med, det ville slå enhver ud, også for 40 år siden.
Men nu kan jeg se, det var noget uretfærdigt. Det er mere stressende at have flere job end et.
Man havde styrtet rundt hele dagen og "han" skulle have mad til aften, børn skulle vaskes og i seng, opvasken, pr håndkraft skulle heller ikke glemmes.
Vi var ikke så pivede dengang.
Men en fødselsdepression kan man jo ikke gøre for.