Vil ikke i skole...

slettet3117

Hej.

Vi har en sød og dejlig dreng på 6 år der netop er startet i skole her d. 11/8. Men han VIL ikke derhen, det er en super skole med super gode lærere, lækre lokaler, ny legeplads etc. Han kan godt tale om det inden han skal i skole, og så er der kun lidt galt, han vil gerne prøve o.s.v. MEN når vi så kommer i skolen bliver han helt vild, klamrer sig til os, skriger som en besat, river og flår i hvem der nu prøver at få ham med ind i klassen. Vi er dybt chokerede, vi har aldrig set ham sådan før, og det er kommet på kun de 2 dage han har skullet gå i skole. Vi har talt med lærerne om hvordan vi tackler det (de ringede til os om aftnen...) og er helt enige i at vi selvfølgelig bliver ved. Inden skolen startede var han i SFO ugen op til i mandags, han gik med dem han kender fra børnehaven, var ikke vild med det, men slet ikke at sammenligne med nu...
Han er en stille dreng, lidt tilbageholdende af natur, har altid lige skullet se tingene an inden han kaster sig ud i noget. Men har været glad for børnehaven, hvor han selvfølgelig var blandt de store til sidst, og hvor han kendte alt og alle... men alligevel, at gå sådan helt i baglås...

Gode råd modtages med glæde, og vi vil meget gerne høre fra nogen der har prøvet noget lignende eller er i samme situation.

På forhånd tak.

slettet81

Hej

Jeg er selv lærer og har min daglige gang i både børnehaveklassen og 1. klasse. Jeres søn er ikke det eneste barn, der har det sådan med forandringer. Det er helt klart overgangen fra det kendte og trygge til det nye og ukendte, han reagerer på. Nogle børn har bare lidt sværere ved at klare dette skift end andre. Men det er kun en overgang, indtil skolen bliver hverdag for ham, og han finder ud af, at her også er trygt og godt at være.

Det er meget vigtigt, at I som forældre viser ham, at I er helt trygge ved at efterlade ham i skolen - Altså ikke for meget tøven og trækken i langdrag, når I afleverer ham (Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort ;-). For hvis I tøver, tolker jeres søn det på den måde, at I også er utrygge ved at skulle efterlade ham der, og det bekræfter hans usikkerhed.

Jeg ved godt, at det er forfærdelig svært at efterlade sit barn grædende - Men husk I gør ham jo ikke ondt på nogen måder - Tværtigmod. I hjælper ham med en overgang, som han skal igennem før eller siden. Og jo mere sikre I virker over for jeres søn på, at dette er det rigtige, og at I er helt trygge ved situationen, jo hurtigere bliver jeres søn også tryg ved situationen.

Held og lykke med det hele!

Mvh Karina

slettet3117

Hej Karina.

1000 tak for dit svar, det er noget vi er glade for at høre. Vi har efterfølgende talt med skolen, og deres udsagn bekræfter din forklaring rigtigt godt, så vi klør på )

slettet3498

Kunne det være en idé at gå med barnet i skole en eller et par dage?
Så kan man jo bedre tale med ham om skolen og lærerne og de andre børn, fordi så kender man det hele. Så virker det hele måske ikke længere så fremmed for drengen?
Bare en idé.

slettet3117

måske ikke så dum en idé. Vi kan jo prøve at høre skolen. Tak for din interesse )