Måske forkert af mig..

TylerGirl02

Jeg er en ung pige på 22 år, 172 høj og 63,2kg men har et kæmpe problem. Jeg vil gerne tilbage i min anoreksi igen. Jeg kan ikke leve med at være så FED og grim. Min stemme (hører stemmer) siger at jeg er FED, grim og ulækker og at jeg skal tabe mig, samt skære hvergang jeg spiser for meget eller usundt.

Hvordan får jeg rygrad til at holde det ud igen og skære ned på alle de søde sager samt chips?

Håber at i vil svare..

Gutta79

De stemmer ved ikke hvad de taler om, lyder det til. Det er jo ulempen ved psykotiske symptomer at de er så tæt på og hele tiden er der, men at de ikke ret tit er sande. Men gentagelser gør, at de bliver svære at lægge væk - det bliver ligesom til sandheden om verden, fordi det bliver sagt så tit...

Har du tænkt på, hvor meget de stemmer måske repræsenterer den frygt du selv har for at blive for tyk? At de taler for din spiseforstyrrelse?

Har du tænkt over, at hvis du valgte at gøre som de siger, så vil de jo ikke holde op, bare fordi du taber 5 kilo, eller 10 eller... De ville jo bare fortsætte med at forvrænge tingene, fordi ingenting er godt nok.

Spiseforstyrrelser har det med at synes, at deres "værter" er forkerte, ligemeget hvad. Underligt at de bliver hos dig, de stemmer, når de nu ikke kan lide dig.

Bliver du nogensinde vred på stemmerne og spiseforstyrrelsen istedet for på dig selv? Du straffer dig selv for at leve, virker det til? Hvorfor mon?

Der er forskel på at holde op med at spise, og så at spise nogle ting, der er usunde. Der er ting, som din krop har godt af og skal have.

Men det virker mere, som om du har to problemer:

Alting handler om mad, selvom dit problem slet ikke har med mad at gøre. Det er en spiseforstyrrelse.

Du hører stemmer, som fortæller dig noget sludder, og skubber dig i den forkerte retning i forhold til dit selvværd.

Har du en psykiater eller psykolog som kan hjælpe dig med at få lidt klarhed over, hvad spiseforstyrrelsen kommer af?

Og har du overvejet at få medicin eller få justeret medicin mod stemmer?

Alting du fortæller, handler i sidste ende om, at du ikke har det godt med dig selv, og du skal have en hånd til at lære at holde af dig selv.

Jeg har ikke haft en spiseforstyrrelse, men jeg har prøvet rigtig meget af alle mulige andre måder at straffe og hade mig selv på, men det kan lade sig gøre at få det meget meget bedre, og jeg håber, du vil give dig selv chancen og virkelig forsøge at være sød mod dig selv.

Tænk, hvis det var din veninde du skulle udsætte for alt det her. Ville du det?

Se at få snakket med de behandlere der er omkring dig, eller din læge, og pas godt på dig selv. Du er det værd!

TylerGirl02

Først og fremmest tak for dit svar det lunede rigtig meget.

Jeg kan starte med at fortælle at jeg tidligere har haft en spiseforstyrrelse, men er kommet godt ud af den igen, men at den konstant sidder og lurer på at komme tilbage til mig.

Jeg har stadig mange af trækkene derfra. Holder meget øje med min vægt og hvor meget og hvad jeg spiser.

Jeg får dagligt medicin mod stemmerne og mine tanker, det hjælper skam også, men nogle gange får jeg bare anfald af stemmer og får det skidt.

Du nævnte noget om at jeg straffer mig selv og det kan jeg kun snakke med på, for jeg cutter nemlig til tider, så ja, jeg straffer mig selv.

Jeg håber at det giver mening det jeg har skrevet.

Gutta79

Ja, jeg forstår godt, hvad du skriver. Har du fået eller får du noget samtaleterapi med en uddannet psykolog eller dygtig terapeut? Jeg vil opfordre dig til at forsøge at få sådan én bevilget, hvis du ikke har én.

For det første synes jeg det er vigtigt at du forsøger at arbejde med dit selvværd sammen med en dygtig professionel, og for det andet, så har den terapi du vil få også en samlende effekt på dig - danner mening, sætter ting i sammenhæng etc, sådan at selv om tingene måske ikke går helt over, så bliver du bedre til at rumme dem og skabe mening i tingene.

Det kommer an på, hvor mange kræfter du har at investere i det, hvilken slags terapi du skal prøve kræfter med, men hvis du synes, du kan tåle at blive udfordret og provokeret, skal du søge mere dybdegående terapi. Hvis du ikke har overskud til det, så prøv med kognitiv terapi. Det er min erfaring at det første er hårdt, men lønner sig på et meget dybere plan, mens det andet er mere regelret og ligetil, på sin vis, men til gengæld ikke flytter så meget. Men det er vel en smagssag.

Har du snakket med lægen/psykiateren om at få noget behovsmedicin til når det går helt skævt?

Man kan få samtaler både gennem egen læge eller igennem fx distriktsspykiatri eller lignende, hvis man er vedholdende og stædig nok :P Eller man kan betale det selv, hvis man har penge nok. Ellers snak med din sagsbehandler.

Det er dybt provokerende at prøve at holde af sig selv, men hvis man tør, kan man komme meget langt med den rette hjælp.

Pas godt på dig selv. Og helt ærligt: Så længe du ikke ved, hvordan du skal tackle det hele, så er det (vel) ok at skære sig - men lov mig, at du aldrig holder op med at lede efter noget bedre at gøre. Og du skal vide, at det er derude et sted, så insistér på at få den bedste behandling du til en hver tid kan få. Følg din mavefornemmelse og bliv ved at kræve det bedste. Det er i øvrigt også en god øvelse i sig selv.

Fortsat god bedring - og god vind!

TylerGirl02

Jeg går til samtaler i distriktspsykiatrien her i Silkeborg og snakker med dem engang imellem, men har ikke været derned i et stykke tid da jeg er igang med at ssnakke med en psykolog der skal lave en psykologisk undersøgelse på mig og derfor vil lade psykologen kunne arbejde fuldt ud med mig.

Jeg regner med at når den undersøgelse engang er færdig at jeg skal tilbage til at snakke med min psykiater og så må vi se hvor langt det er kommet med mine spise problemer til den tid, ellers må jeg jo søge egen læge hvis det går over gevind.

slettet19778

Heejsa jeg ville absolut ikke anbefale at du vender tilbage til dit anoreksi liv jeg har også selv lidt af det og nogle gange overvejer jeg det samme og tænker på om jeg er overfed , men tal med dine forældre og spørg dem om de synes du er fed eller om du er normal., men hvis du vil tabe dig kan du gøre det på en sund måde, men det går ud på at slå det ud af hovedet det er du nemlig nød til..


Håber du stopper overvejelserne


Kh sneglehuset13