Jeg vil væk s; 2

stinne16

fortsættelse.
..Jeg vil væk, og alligevel ikke ' jeg har rendt rundt med en facade hele mit liv. ingen kan se hvordan jeg har det indeni, for jeg smiler altid. men folk ser ikke at jeg græder mig selv i søvn hver nat? folk ser ikke at jeg ligger og kan ikke falde i søvn, før kl. er mellem 2 og 4? .. jeg ved ikke hvad der er galt med mig og jeg vil ahve svar. jeg tør ikke henvende mig til min læge, og spørge om jeg har fået en depression. Jeg har taget testen herinde om man har svær eller let depression, jeg havde svær. men hvis jeg henvender mig til min læge, og jeg rent faktisk har en depression, så skla hun sige det til min mor. og så flipper hun ud på mig, og siger jeg er fuld af lort. hun siger jeg overdriver, men overdriver man når man virkelig fortæller hvordan man har det inderst inde? hvordan man hader sig selv mere og mere for hver dag der går.. jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde det her ud mere ' jeg skal starte på gymnasiet på onsdag. men det tror jeg ikke jeg kan klare ' jeg vil være læge, fordi jeg vil hjælpe andre folk. og det har jeg sagt til hele min familie ' og hvis jeg ikke bliver læge, bliver de skuffet. Jeg føler mig så egoistisk bare ved at skrive det her og bede om hjælp ' men jeg orker det ikke længere .. mit liv er meningsløst. Jeg sad og snakkede med min moster engang, jeg sagde: nogle gange har jeg lyst til at hoppe ud foran en bil, for at komme hospitalet så hun kan se jeg ikke har det godt.
men jeg ved at hvis jeg gør det, skælder hun mig ud. det tror jeg i hvertfald. jeg har altid villet væk. lige siden jeg var 10 - 11 år gammel. men jeg havde aldrig troet at mit lyst til at komme væk skulle blive så stærk.
En eller anden, læge eller en person - giv mig et svar? jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre, jeg er magtesløs. Jeg kan ikke skrive mere nu, jeg er skod til at formulere mig selv.
Hilsen stinne.
email: stinne_skid@hotmail.com
jeg svarer så hurtigt jeg kan.

slettet2573

Kære du

Jeg synes at du skal samle alt dit mod og printe dit indlæg her på siden ud og tage det med op til din læge.

Du har været udsat for omsorgssvigt af en sådan størrelse, at du har og fremadrettet får brug for hjælp og støtte.

Børn har brug for omsorg, tryghed og kærlighed igennem deres opvækst, og det har du tilsyneladende aldrig fået eller ihvertfald fået i så ringe en grad, at der er intet i vejen med det du føler og den måde du har det på.

Det du har været udsat for og stadig er udsat for har - helt forståeligt - knække dig. Du står nu foran dit meget snart voksne og selvstændige liv, og hvis det skal blive et godt liv for dig, så skal du have hjælp.

Tal med din læge og vis ham/hende dit brev. Det forklarer så udmærket din situation og hvorfor du har brug for hjælp og i øvrigt har det så dårligt.

De bedste ønsker for din fremtid.

Olsen

Maj777

Hej Stinne,

Nej der er ingen her der synes du er en møgunge - tilgengæld er der nok mange for hvem dine såkaldte forældre - er et problem.

Fy for pokker du - dem er du bundet til rent genetisk - dem elsker du (nok ..og please du behøver ikke skrive at det gør du og at du får dårlig samvittighed hvis du siger noget dårligt om dem osv)

Vær rar at gøre præcis som Olsen siger...print det her ud og gå om ikke til din læge så til socialforvaltningen - du skal ikke på piller resten af dit liv - nej du skal have hjælp.

Og kære barn det er svært fordi dine forældre virkelig har gjort dig meget ondt - henvend dit til socialforvaltningen - de må kende dine forældre? Du må og skal have nogen "ordentlige voksne" ..NU.

Ellers får man bare mareridt og mareridt og mareridt og blir ved med at spørge " hvorfor mor og far ..hvorfor" tror mig (jeg kender det) ..du har "bare" trukket en nitte i forældre lotteriet..

Gør nu noget ved det - erkend at de ikke er en pind værd og de har skadet dig - skynd dig så afsted og find nogen og noget - lad det ikke være alkohol og hash eller dumrianer- find en skole - du siger du går i skole - flyt - få familiepleje eller en mentor ordning ...AFSTED MED DIG!

De har lært dig en masse l...som det vil tage dig 100 år at afkode ..det skal du heller ikke prøve på at at gøre for det er spild af tid. Konstater: nogen mennnesker er dumme - også forældre - mine forældre.

Se nu at få noget hjælp NU!

Selvfølgelig er du deprimeret ...du havde nok været syg hvis du ikke havde været det. Se nu at komme væk og lad være at besøge idioterne igen og tro at de ændrer sig ---det gør de ikke! Aldrig.

Men du kan hvis du vil og hvis du finder nogen ordenlige mennesker eller har styrke i dig selv.

Undgå dit "hjem"

Maj

stinne16

Jeg hader ikke mine forældre ... tror jeg! nej det gør jeg ikke ' der er ingen af dem der har haft en let barndom, hverken min far eller mor. jeg hænger i en tynd tråd ' ja .. tråden er mine venner, min krogen jeg hænger i, er min far. uden ham, er jeg intet. jeg kan ikke forklare mit forhold. vi går, som sagt, i gennem en grim skilsmisse lige pt, og det tager hårdt på min mor. til tider går det udover mig, ikke fysisk, men mentalt. jeg kan ikke flytte, jeg vil ikke vende dem ryggen, det kan jeg ikke. så vil jeg hellere lade dem skade mig, eller hvad man kan sige. jeg kan "med glæde" fortælle at jeg skal til læge, onsdag d. 20/8. men jeg er så nervøs ' og er så bange for at jeg bliver væk. jeg ved ikke hvad jeg gør hvis jeg har en depression. jeg ved det virkelig ikke! jeg går helt ned, hvordan skal jeg klare det? jeg er bare så træt af alt ' har lyst til at tage en kniv lige nu, og slutte alt. give afkald på det hele. det hele er uoverskueligt ' jeg er træt af alt. jeg føler ikke jeg gør noget godt.

Jeg ved ikke hvem jeg er, og hvem jeg skal være. Uanset hvad jeg gør, er det ikke godt nok til mig selv. Jeg kan ikke græde længere. Jeg ved ikke hvad jeg forventer af mig selv. Jeg er ikke perfekt, ikke en gang tæt på! Men jeg vil heller ikke være perfekt. Jeg vil bare gerne finde ud af hvem jeg er, og hvorfor? Jeg hader mig selv så meget. Jeg er et eller andet sted, og kan overhovedet ikke finde ud af noget. jeg græder ikke længere, jeg er bare ikke STINNE mere. Jeg... jeg ved ikke hvad der sker med mig. men alt på mig er fejl, og vil bare lave alt om på mig selv. både ved udseende, og personlighed. Jeg føler mig tom, som om jeg ikke har flere tårer jeg kan græde. Jeg har ikke brug for medlidenhed, jeg gider bare ikke folk der konstant skal hakke ned på mig, og fortælle mig hvad der er galt. Har efterhånden ingen jeg kan stole på. Jeg ved godt at mange gange er det bedst at have nogle få, men når man konstant bliver svigtet af de folk som man tror elsker en… Så forsvinder alt tillid til de andre. Ved det er forkert, men jeg kan ikke gøre for det. det hele vælter bare rundt, og jeg kan ikke bære mere på mine skuldre. jeg vil ikke dø, for jeg har 5 personer der betyder det hele. Men det er efterhånden også det eneste jeg lever og kæmper for? Jeg kan ikke forklare hvordan jeg har det indeni... men jeg føler mig - SÅ tom. Jeg har virkelig intet længere. jeg tør ikke se hvem jeg er, for jeg ved at det ikke er godt nok?/; jeg vil så gerne ud med det, og har tit siddet med piller og kniv... men kan ikke - kan ikke leve med flere ar /; og alligevel .. jeg vil ikke bare være en belastning. men jeg har brug for at komme ud med det hele /; jeg ved jeg skal være stærk over for mine veninder. men jeg er SÅ træt af at rende rundt med en fucking facade, der siger: "åååh, jeg har det perfekt!" for det har jeg ikke! - facaden narrer mig selv, og for mig selv til at tro det er perfekt /; .. jeg lever virkelig på en drøm nogle gange.. når jeg spiser, hader jeg mig selv, for jeg ved jeg tager på. jeg kan ikke gøre NOGET for mig selv længere, for jeg fortjener det ikke... jeg fortjener ikke det bedste. jeg er så heldig at have de veninder jeg har, og den kæreste + min far jeg har. - men jeg ved ikke længere. Det gør jeg ikke. Jeg tvivler på alt! Er endda begyndt at tvivle på om jeg kan klare min uddannelse? .. hvad hvis jeg ikke klarer den, så er det ENDNU en fejl, og så bliver HELE min familie skuffet. jeg kan virkelig kun lave fejl, og jeg er så træt af det. Vis mig en måde.. en måde så jeg kan blive bare lidt god? :'|
- her den sidste uge, har jeg ikke spist, og når jeg har, har jeg kastet op lige bagefter. jeg har tabt 2,5kg. så spiste jeg 1,5 stykke toast brød, og så sagde vægten at jeg havde taget 2 kg på igen. så nu har jeg næsten ikke spist i 2 dage. og jeg har det fedt med det, s: jeg ved ikke .. gider ikke spise, fortjener det ikke. er blevet så fucking fed alligevel .. jeg giver op, jeg er 23428502450% klar til at give op!:'(

Anonymous

Kære Stinne
Jeg ved ikke, om dette er noget for dig

http://www.tabitashus.dk/default.asp?id=285

men prøv at læse om hvad pigerne skriver, og se hvordan de har fået hjælp.

Du kan jo begynde med at gå på chatten i aften

http://www.evangelist.dk/chat/index.asp

stinne16

jeg har aflyst lægen, har ikke tid. jeg har ordentlig stor nedtur på .. det hele virker uoverskueligt. skolen går perfekt' men jeg lyver over for min mor om hvordan jeg har det. i dag, fik jeg bukser. kunne ikke være i den str. jeg plejer ' er helt nede over den lille ting? jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ' jeg skal på slankekur, nu! har ikke lyst til at spise, lige nu sidder jeg ved siden af min mor, og jeg vil bare væk, men hun ved det ikke?s;
-jeg er ligegyldigt.