Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Nogen med Endometriose?

Redigeret 12 august, 2008, 14:38 i Åben debat for kvinder
Hej piger.

Jeg er interesseret i at høre fra nogle med endo. mht. til graviditet og børn. Har lige d.d. fået konstateret endo og en stor cyst på den ene æggestok. Vi skal efter OP. igang med inseminering - nogle med Happy-endings-erfaringer??

Vh Skytten

Kommentarer

  • Hej

    Jeg har ikke selv erfaringer med Endometeriose, men har hørt og læst, at det ikke skulle spille nogen rolle mht. graviditet. Det er en meget almindelig lidelse, som mange kvinder har uden at vide det.
    Hvad angår cysten, har min mor engang fået fjernet en på sin æggestok, og fået to børn efterfølgene, så det kan altså godt lade sig gøre, at få børn selv om man har fået fjernet en cyste.

    Mvh Karina
  • Jeg vil da lige tilføje, at nervøsitet om man nu kan blive gravid kan gøre man ikke bliver det.
    Min fætters kone opgav at blive gravid. De adopterede
    en lille pige og slog sig til tåls med, det ikke kunne være anderledes. Så blev hun gravid.
    Det har man læst om flere gange. Bare, hvis du ikke vidste det.
  • Nej, det er en kronisk sygdom. Læs om det på www.endo.dk...
  • Hej igen

    Var det et svar til mig eller til Billedgalleri?

    Mvh Karina
  • Ja, det svar virker noget uforståeligt. Jeg er også forvirret.
    Men selv om det er en kronisk lidelse kan man jo godt være nervøs for ikke at kunne blive gravid. Og det forværrer altså sagen.

    Men, det er rigtigt at endometriose kan være en medvirkende årsag til, at det kan være svært at blive gravid.
  • Godmorgen.

    Ja, det kan jeg godt se... Det var nu til jer begge, da jeg kunne læse at I ikke ved hvad det er, og søgte egentligt råd hos nogle med samme sygdom. Det er ikke bare en almndelig lidelse, det er en sygdom,kronisk sygdom, som desværre ikke kan helbredes. Og som kan være uhyggeligt smertefuld, nogle får jævnligt morfin for at kunne leve med det,og andre bliver nødt til at få fjernet æggestokke osv., da smerterne er utålelige. Man kan ved en operation fjerne cysterne og brande noget af det væv der er vokset på afveje væk, og så alt efter om sygdommen er i stadie 1, 2, 3 eller 4 kan man så forsøge at blive gravid ved inseminering eller ved kunstig befrugtning...
    Ved godt at psyken kan spille en rolle, og hvis man skal igennem hormonbehandling bliver man nok mere nervøs, da man kun får tre forsøg, og hvis det ikke lykkes og måske har mod på flere forsøg, skal man selv betale 50-60.000 kr. for det....
    Men det er rigtigt at nogle kvinder ikke selv ved de har det, danogle ingen symptomer har. Det bliver så evt. først opdaget tilfældigt ved en operation eller fordi kvinden har forsøgtpå at blive gravid i årevis og der ikke er sket noget..

    Vh. Skytten
  • Hej igen

    Har været inde og læse noget mere, og kan godt se, at der på nogle af siderne står, at det kan have indflydelse på graviditet - men altså ikke nødvendigvis.

    Jeg har på et tidspunkt selv overvejet at blive undersøgt, fordi jeg altid har haft rigtig mange smerter i forbindelse med min mensteration. Så mange at jeg i dagen før den kommer og 2 dage efter har så undt, at jeg bare ligger i sengen og vrider mig med en varmepude på maven og er ved at blive sindsyg. Jeg har haft mange sygemeldinger af denne grund. Det har hjulpet en del på smerterne i de perioder, hvor jeg har taget p-piller, men nu får jeg noget morfinlignende smertestillende, og det hjælper.
    Så jo, jeg har faktisk læst en masse om sygdommen og set en del udsendelser på TV med stor interesse, fordi jeg jo sagtens kunne være en af de kvinder, der har sygdommen uden selv at vide det.
    Nå, men lige nu har jeg ingen planer om at blive undersøgt. Da det smertestillende, som jeg får nu, virker.

    Jeg skrev egentlig mest pågrund af det med cysten. Den min mor fik fjernet var rigtig stor, men gav altså ingen problemer efterfølgene.

    Men du må meget undskylde, at jeg svarede dig, når jeg nu ikke selv har fået stillet diagnosen. - Men jeg tænkte, at et svar var bedre end ingen svar:-)

    Mvh Karina
  • Hej Karina.

    Det skal du absolut ikke undskylde, det er altid rart at høre om folks forsk. erfaringer, men kender du ikke det med, at nogle gange vil folk gerne "gøre sig kloge" på noget de ikke ved noget om - hvis du forstår hvad jeg mener. Det er nemlig helt rigtigt som du skriver med din mor, det med at en cyste kan være i vejen for en graviditet, men hvis man så oveni har Endo., så hjælper det vist desværre ikke kun at få cysten fjernet..

    Jeg syntes helt bestemt du skulle få undersøgt det nærmere med din menstruation, det er nemlig ikke meningen at man skal have ondt når man har det, siger min speciallæge. Tror de fleste har lidt ubehag, ondt i hovedet osv., men min læge siger, at man ikke skal have så ondt, at man bliver nødt til at ta piller, så det lyder da ikke så rart det du skriver..

    Vh Skytten

    PS. Iøvrigt hvis man har Endo., så hjælper det med P-piller da det holder sygdommen nede. En graviditet hjælper også, da man jo ikke har mens. i den periode, og man kan derfor ikke bløde i bughulen, danne cyster osv. Og heldigvis forsvinder det når ens menstruation engang ophører permenent...
  • Det er nu ikke helt korrekt at jeg ikke ved hvad det er. Det er jeg udemærket klar over. Mit råd er også korrekt.
    Men jeg er da ked af ikke at kunne give dig nogle oplysninger.
Log in eller Registrér for at kommentere.