Indstillinger
Den nye forældremyndighedslov
Jeg har en dejlig veluddannet datter, der for 5 år siden fik et barn med en samlever (dansker).
Dette samliv fungerede ikke så godt, så efter nogle år, gik de hver til sig - Faderen bosatte sig i en lejlighed nogle km. væk, og den seje kamp opstartede desværre efterfølgende med samvær - aflyst samvær og hvad dertil kommer.
Min datter har dog hele vejen igennem forsøgt at holde gode miner til slet spil.
Hun blev boende i den tidligere lejlighed, der ikke er stor og midt i centrum af den større provinsby hun altid havde boet i.
Manden - han fandt efter nogle forsøg en ny kvinde, der ikke ligefrem var samarbejdsvillig - fandt nye ting at kritiserer min datter på hver eneste gang den lille havde været på besøg - så var det forkerte skomærker, så var det noget anet.
Manden og den nye kvinde giftede sig og købte hus sammen ca. 15 km væk - og fik et barn sammen, som mit barnebarn mener er sød, hun er skal mogså stolt af den nye lillebror.
Nu ligger landet sådan, at min egen datter også har fundet sig en ny mand - en rigtig sød en, der ikke ved alt det gode han skal gøre for "pigerne" - tager dem med på weekend ferier til (børneting) tager dem med op i sommerhuset så de kan bade og hygge sig - og nu har de så fundet et dejligt hus med have, 400 m fra en god skole og lige ved siden af en børnehave hvor hun jo skal gå endnu et år.
Huset ligger så ellers 15 km. i den anden retning - dvs der bliver ca. 25 km imellem de biologiske forældre.
Faderen til barnet mener nu, at han har ret til at forbyde dem at flytte - og hvis min datter aligevel holde fasst på flytningen, så vil han søde den fulde forældremyndighed.
Reglerne i myndighedsloven er ikke helt til at forstå - men jeg tolker dem sådan, at hver forældre betaler halvdelen af rejseomkostningerne - og da hun alligevel bliver kørt frem og tilbage (oftest af min datter) har dette ingen betydning - men min datter frygter ganske enkelt fremtien, og er ked af, hvis hun skal være stavnsbundet til en lille lejlighed de næste mange år, imens barnets far har ret til at flytte uden at meddele det før langt senere - og endda til en langt bedre bolig -
Er der nogle af jer der ved hvorledes sådan noget behandles i den virkelige verden ??
Jeg som mormor vil så gerne bare sige go for it med din søde nye mand - få dig en dejlig bolig med have om legeomgivelser - og lad være med at blive hængende i en andensals lejlighed hvor datteren ingen muligheder har for at komme ud og lege uden hun går tur med sin mor.
mange hilsner fra mormor - og undskyld mit lange skriv.
Dette samliv fungerede ikke så godt, så efter nogle år, gik de hver til sig - Faderen bosatte sig i en lejlighed nogle km. væk, og den seje kamp opstartede desværre efterfølgende med samvær - aflyst samvær og hvad dertil kommer.
Min datter har dog hele vejen igennem forsøgt at holde gode miner til slet spil.
Hun blev boende i den tidligere lejlighed, der ikke er stor og midt i centrum af den større provinsby hun altid havde boet i.
Manden - han fandt efter nogle forsøg en ny kvinde, der ikke ligefrem var samarbejdsvillig - fandt nye ting at kritiserer min datter på hver eneste gang den lille havde været på besøg - så var det forkerte skomærker, så var det noget anet.
Manden og den nye kvinde giftede sig og købte hus sammen ca. 15 km væk - og fik et barn sammen, som mit barnebarn mener er sød, hun er skal mogså stolt af den nye lillebror.
Nu ligger landet sådan, at min egen datter også har fundet sig en ny mand - en rigtig sød en, der ikke ved alt det gode han skal gøre for "pigerne" - tager dem med på weekend ferier til (børneting) tager dem med op i sommerhuset så de kan bade og hygge sig - og nu har de så fundet et dejligt hus med have, 400 m fra en god skole og lige ved siden af en børnehave hvor hun jo skal gå endnu et år.
Huset ligger så ellers 15 km. i den anden retning - dvs der bliver ca. 25 km imellem de biologiske forældre.
Faderen til barnet mener nu, at han har ret til at forbyde dem at flytte - og hvis min datter aligevel holde fasst på flytningen, så vil han søde den fulde forældremyndighed.
Reglerne i myndighedsloven er ikke helt til at forstå - men jeg tolker dem sådan, at hver forældre betaler halvdelen af rejseomkostningerne - og da hun alligevel bliver kørt frem og tilbage (oftest af min datter) har dette ingen betydning - men min datter frygter ganske enkelt fremtien, og er ked af, hvis hun skal være stavnsbundet til en lille lejlighed de næste mange år, imens barnets far har ret til at flytte uden at meddele det før langt senere - og endda til en langt bedre bolig -
Er der nogle af jer der ved hvorledes sådan noget behandles i den virkelige verden ??
Jeg som mormor vil så gerne bare sige go for it med din søde nye mand - få dig en dejlig bolig med have om legeomgivelser - og lad være med at blive hængende i en andensals lejlighed hvor datteren ingen muligheder har for at komme ud og lege uden hun går tur med sin mor.
mange hilsner fra mormor - og undskyld mit lange skriv.
Kommentarer
Alle afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Det står der i loven.
Betragtet ud fra det kan moderen selv bestemme. De få km gør jo hverken fra eller til. Det må da også være bedre forhold for barnet, at flytte til.
Tak for svaret, sådan mener jeg nu også det bør være - men desværre, så ser mange et opløst forhold som en magtkamp så snart der er børn involveret -
kærligst "mormor"
Du har ret. Det er ikke nemt at blive skilt. Bare de/man dog kunne enes om børnene.
Venlig hilsen. Farmor
Jamen jeg er glad for der er nogen der tager det seriøst og vil komme med et svar
kærligst Mormor