Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Visninger contra svar

Redigeret 7 august, 2008, 10:33 i Ris og ros til Netdoktor
Min tålmodighed med dette site er begyndt at røre på sig. Jeg kan mærke en stadig større irritation over det faktum, at i stort set alle emner, er antallet af visninger modsat svar på de mange emner, ganske overvældende.

Nogle har besværet sig over, at det især er på "sind & psyke" siden, at debatten er helt "død". Men i min verden er debatten død på langt flere emner end som så. Der er jo ingen debat i at sende et spørgsmål ud i æteren, få 0-1 svar og samtidig se, at emnet/spørgsmålet har været vist i antallet 20-1000.

Jeg synes det er et underligt "fænomen". Enten kan det være fordi, at - som én skrev herinde - siderne blot udgør det for generel underholdning. En anden årsag kunne selvfølgelig være, at mange blot ved et stillet spørgsmål og de få svar der nu måtte være, finder råd og svar på egne bekymringer, uden at strejfe så meget som én enkelt tast.

Men jeg må indrømme, at jeg føler mig offentligt til skue og morskab. Ikke at jeg føler mig "kendt" af nogen, men min interesse og lyst til dette debatforum er ganske dalet, som følge af dette "fænomen".

Mvh. Olsen07

Kommentarer

  • Kære Olsen

    Du har registreret dig den 30 juli 2008, hvordan kan du så føle du er til offentlig morskab.
    Bortset fra det har du ganske ret. Kun få svarer tilbage på de eventuelle råd der gives. Og så er det man til sidst ikke gider mere, fordi NU er det man føler sig til grin, når man svarer.
    Jeg har mistet interessen.
  • Jeg er har flere gange nævnt 'Sind og psyke' debatten, fordi det er dér, jeg har været aktiv. Hvordan det ser ud på de andre debatter, ved jeg ikke noget om. Det forbavser mig ikke det ringeste, at problemet er det samme i de andre debatter.

    Og det er præcist derfor, at jeg fra at være positiv overfor log-in ikke længere er positiv. For sådan var det ikke inden log-in.

    Jeg ved godt, at det er sjældent Netdoktor, giver direkte respons på denne debat, men det ville være rart, hvis vi kunne få et direkte svar fra Netdoktor på, hvad man agter at gøre ved dette problem - om noget.

    Hilsen Helene
  • Jeg følger med - og skriver af og til på andre debatforum, men de ligger "døde" hen i øjeblikket, så det er ikke kun her på Netdoktor.

    Og nu er det blevet sådan, at vi kan se hvor mange der har læst med, det kunne vi ikke førhen, og derfor ved vi faktisk ikke, om det ALTID har været sådan, at nogen kun sad og læste med og lod andre skrive - men jeg tror det :)

    Men hvor er det da dejligt, at slippe for alt det spam!!
  • Netop! Før har ingen kunne se hvor mange der har læst et indlæg eller ej. Jeg tror ikke der er flere der læser indlæg uden at besvare nu, end der før har været - men det kan jeg selvfølgelig ikke vide. Jeg kan ikke se at der skulle være nogen der ligefrem er til grin, men jeg forstår frustrationen over ikke at få besvaret et evt. spørgsmål, men det er jo desværre ikke noget man kan forvente, kun håbe på at få. Jeg har ikke deltaget i debatterne her, siden der kom log-in, jeg føler mig ikke stærk nok til det for at sige det som det er, og dette bliver vist både mit første og mit sidste indlæg. Jeg ønsker for alle der gerne vil debattere herinde, at I får det som I gerne vil have det - gang i debatterne, og mon ikke der kommer lidt mere liv, når ferietiden er ovre? Det håber jeg for alle.
  • Jeg tror også, at der var mindst lige så mange, der læste med tidligere uden at svare. Men forskellen var bare, at der i høj grad var mange flere, der bød ind med et svar eller en kommentar eller et nyt spørgsmål og ikke KUN læste.

    Jeg forstår godt, at det er dejligt at slippe for spam på de debatter, der har været ramt. Desværre ser det jo bare ud til, at det ikke kun er spam'en, man har taget livet af. Det er hele debatten.

    Hilsen Helene
  • De debatter der før var rigtige aktive, de er også godt igang nu - der er debatter under kvinder / kvindesygdomme / abort f.eks.

    Jeg tror nærmest problemet er det psykiske, hvad de fleste jo også giver udtryk for - måske det ville hjælpe - som en har foreslået, at der oprettes særskilt profil til det forum..
  • Jeg tror, at folks manglende deltagelse i debatterne hænger sammen med, at de ikke har lyst til at blive kontrolleret, da NetDoktor jo har indført, at man skal logge sig ind med et password. Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvorfor det er blevet besluttet, at folk herinde skal kontrolleres på kryds og tværs? Jeg bryder mig heller ikke om at blive kontrolleret, og det er også årsagen til, at jeg holder mig tilbage. Jeg bryder mig endnu mindre om, at nogle af mine gamle indlæg er blevet hevet frem i de nye debatter af en person,som udgiver sig for at have skrevet mine indlæg??? Jeg kunne godt tænke mig at få et svar fra NetDoktor på denne problematik. Jeg synes i det hele taget, at denne webside bærer præg af alt for meget kontrol, og det kan jeg godt forstå, at folk tager afstand til.
  • Det lidt sjovt :)
    Hej Olsen07 - trådstart - du klager over at andre ikke svarer på spørgsmål, og dem der får svar..svarer ikke igen..

    Nu har jeg svaret dig her

    http://www.netdoktor.dk/interactive/dis ... highlight=

    Men det har du måske ikke set ?

    Jeg vil indrømme, at jeg til tider går diverse debatter igennem, og glæder mig da over, at mange er godt igang, men så sker det jeg lægger et svar, og glemmer alt om, hvor jeg lige havde svaret..

    Et svar er jo ikke det samme som debat - man svarer på et spørgsmål, fordi man har en erfaring, og denne erfaring er ikke til debat :)
    Og så glemmer man måske at se efter om der er flere spørgsmål f.eks.
  • Hej Tulle

    Jeg må med skam sige, at jeg ikke kigger på debatforummet her dagligt. Dog kigger jeg ind i ny og næ, især for at se, om der er nyt eller svar på mine egne spørgsmål.

    Jeg har været "ude" i et par dage, og er derfor først tilbage igen nu, for at se på sagerne. Du har dermed også fået svar.

    Din anklage er derfor ikke helt berettiget, men ellers har du da ret.

    Mvh. Olsen
  • Olsen07 skrev:

    "Din anklage er derfor ikke helt berettiget"

    Tak Olsen :)
    Det er den så ikke længere, jeg vil straks svare dig på rette sted :)
Log in eller Registrér for at kommentere.