Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Kolesterolpletter over øjnene - erfaringer søges!

Redigeret 31 maj, 2015, 11:07 i Åben debat for kvinder
Hej

Jeg har også stillet mit spørgsmål i debatten Plastikkirurgi men uden held. Så nu prøver jeg lige her, hvis der skulle være nogen af jer der har erfaringer, som I vil dele med mig.

Jeg har kolesterolpletter over begge mine øjne, og de er efterhånden ved at være så store, at de begynder at genere mig. Den første kom under min første graviditet og den anden under min anden graviditet. I begyndelsen var de ikke så store, men de er løbende blevet større og større. Nu er der er også begyndt at komme nogle små nogle under øjnene. Jeg har fået målt mit kolesteroltal, og det var fint.

Min læge sagde på et tidspunkt, at man godt kan få dem fjernet, men at det ikke var noget hun ville anbefale, fordi de ofte kommer igen. Jeg har også indtil nu tænkt, at det kunne være ligemeget, for jeg kan sagtens acceptere, at jeg ser ud, som jeg nu engang gør. Men jeg er efterhånden ved at være træt af, at ALLE spørger, hvad det er, jeg har over mine øjne. Så tænker jeg, at det måske også ville være meget nemmere bare at få dem fjernet. Jeg kan heller ikke lægge makeup over mine øjne mere, for det kommer bare til at se grimt ud.

Er der nogen der har erfaringer omkring disse pletter?
Skal man selv betale, hvis de skal fjernes?
Er det rigtigt, at de kommer igen?
Bliver der grimme ar, der hvor de har været?

Håber at der er nogen, der ved lidt mere om det.

Mvh Karina

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej Karina
    Desværre kan jeg ikke hjælpe med noget råd, men jeg har søgt på nettet, og finder ikke meget om kolesterolpletter..

    En anden spurgte på et tidspunkt til gammelmandsknopper/pletter - det ved jeg heller ikke hvad er..

    Jeg har derimod tendens til noget jeg kalder talgknopper, og hvis man ikke fjerner dem inden de bliver for store, så kan man ikke selv fjerne dem.

    Jeg stikker med en nål ( spritter huden af først,) og piller så den lille hårde knop ud.

    Mon de kaldes kolesterolknopper ?
  • Indstillinger
    Redigeret 1 oktober, 2008, 10:58
  • Indstillinger
    Jo.. Piler :) det link fandt jeg også, men jeg ved ikke hvad det er for pletter - hvordan de ser ud - og om det er de samme jeg selv fjerner, inden de bliver store.

    Prøv at se, når man søger på det navn han kaldte pletterne:

    http://www.google.dk/search?hl=da&q=Xan ... %3Dlang_da

    Det er ikke meget :(
  • Indstillinger
    Hej

    Tak for jeres svar :-)

    Pletterne er nærmest lysorange/gule. Dem jeg har over øjnene er aflange og ligger mellem øjenlågslinjen og øjenbrynet i en buet linje hen over øjet, de er ca. 3 cm lange og 4 - 5 mm brede. Dem jeg har fået under øjnene er ikke helt så store og tydelige endnu.
    Min læge sagde at nogen mennesker er disponeret for disse pletter, og at det ofte er arveligt. De kan dog også skyldes forhøjet kolesterol i blodet, men altså ikke i mit tilfælde. - Men det er under alle omstændigheder kolesterolpletter.
    Mine overvejelser drejer sig bla. om, at hvis der bliver et ligeså stort ar, der hvor man får dem fjernet, ja så kan det jo næsten være ligemeget :-(
    Og hvor lang tid mon der går, inden de kommer igen. For hvis de kommer igen meget hurtigt,ja igen, så er det jo omsonst at få dem fjernet.

    Mvh Karina
  • Indstillinger
    Hej Karina - også tak for dit svar.
    Jeg tror jeg har kendt en kvinde, der havde sådan noget.
    Det må jo være generende for dig, og jeg tror en dygtig læge vil kunne fjerne dem, uden det vil kunne ses ret meget.

    Så er der jo det, om de kommer igen..

    Jeg ved ikke om du kan have interesse i at læse denne tråd, især det indlæg fra Ugeskrift for læger.

    Måske vil du have godt af D vitamin - det har vi alle, men jeg tænkte om det kunne forbygge at de kom igen.
    http://www.netdoktor.dk/interactive/dis ... f=150&sid=
  • Indstillinger
    Hej Tulle

    Tak for dit svar.

    Jeg vil prøve at tale med min læge igen og få hjælp til at finde en dygtig læge, der kan give mig lidt flere oplysninger og evt. fjerne dem. - Og så vil jeg da prøve med D vitamin, det kan jo ingen skade gøre, og tænk nu om det virker :-)

    Mvh Karina
  • Indstillinger
    Hej Karina

    Jeg kender intet til kolesterolpletter, ud over hvad jeg har kunnet læse her.

    Jeg synes, at oplysningerne om forbindelsen mellem kolesterol og D-vitamin lyder meget interessante. Hvis jeg var dig, ville jeg bede min læge tage en blodprøve for at se, om der faktisk skulle være D-vitaminmangel. Det er en ganske enkel blodprøve.

    Nu har du jo godt nok lige fået taget en blodprøve til undersøgelse af kolesteroltallet. Så det er måske ikke så nemt at overtale lægen til det. Men det kunne da være interessant at vide, om D-vitaminmangel kunne være årsagen. Det er lægerne vel også selv interesserede i at finde ud af.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Indstillinger
    NU fandt jeg en side med foto fra før - og efter operationen :)

    http://www.medicu.dk/augen.htm

    Jeg syntes virkelig det er flot lavet !!

    Og da D vitamin måske kan forebygge nye pletter, så ville jeg selv tage chansen, hvis det var mit problem.

    Og så ville jeg bede om en henvisning fra min læge, så tror jeg der gives - om ikke andet - så TILSKUD til behandlingen.
  • Indstillinger
    Hej Tulle og Kameliadame

    Mange tak for jeres interesse og svar!

    Ja, det ser ud som om de godt kan fjernes uden grimme ar.
    Jeg vil spørge min læge om en blodprøve for Dvitamin mangel (jeg var slet ikke klar over, at man kunne tjekke det ved en simpel blodprøve). Det tror jeg gerne hun vil. Og så vil jeg spørge efter en god læge, som kan fjerne pletterne.
    Jeg tror ikke, at jeg kan få tilskud, da det jo bare er et kosmetisk problem, men pyt også med det, hvis bare de ikke kommer igen lige med det samme, og der ikke bliver grimme ar - Ja, så er jeg godt tilfreds:-)

    Igen, tak for jeres svar.

    Mvh Karina
  • Indstillinger
    Hej

    Jeg har kolesterol pletter over og under begge øjne. De er tidligere blevet brændt væk hos en hudlæge, men kom hurtigt igen. Jeg har forhøjet kolesterol tal og er begyndt på ny medicin. Vil gerne have pletterne fjernet kirurgisk og håber den nye medicin kan forhindre, at pletterne kommer igen. Er der nogen, der har erfaring med det?

    Mvh Anne-Mette
Log in eller Registrér for at kommentere.