depression
Jeg føler at jeg har haft en årelang depression som har eskaleret de seneste år. Jeg har altid følt at andre følt at andres meninger var bedre end mine, men i de seneste år, måneder, måske uger, har jeg haft det somom at alt, hvad andre gjorde var for at nedgøre mig, det er som om at al kritik jeg får bliver til noget jeg bygger livet videre på og derpå ødelægger mit eget liv. Jeg har svært ved at vurdere om jeg bare overreagerer, som jeg konstant får at vide - føler jeg, eller at jeg har et problem med at tackle kritik og modgang.
Jeg vil derfor gerne vide, hvad andre har gjort for at lære at tackle situationer som går imod egen vilje. Jeg har leget med tanken om, bare at flytte et sted he i et andet land, hvor man ingen kender, som har relationer til fortiden, men jeg tvivler på at jeg er den eneste der har haft disse tanker. Derfor håber jeg at kunne få jer andres meninger.
Føler efterhånden at det begynder at tage overhånd og styre mit liv. så jeg håber snarest på at finde en løsning, om det er behandling eller ej.
Jeg vil derfor gerne vide, hvad andre har gjort for at lære at tackle situationer som går imod egen vilje. Jeg har leget med tanken om, bare at flytte et sted he i et andet land, hvor man ingen kender, som har relationer til fortiden, men jeg tvivler på at jeg er den eneste der har haft disse tanker. Derfor håber jeg at kunne få jer andres meninger.
Føler efterhånden at det begynder at tage overhånd og styre mit liv. så jeg håber snarest på at finde en løsning, om det er behandling eller ej.
Kommentarer
Om du lider af en drepression eller ej, skal jeg lade være usagt. Men at have det, som du beskriver, er ikke en holdbar situation for dig selv.
At leve af og for andre mennesker i den betydning du beskriver, kunne tyde på en stor følelsesmæssig ubalance, som du skal have gjort noget ved.
Alle mennesker er unikke på deres egen måde, og det er du også. Du skal lære at holde af dig selv, stå ved dig selv og se dig selv som et fuldt gyldigt "medlem" af menneskeheden.
Det er noget nemmere sagt end gjort, og det ved jeg alt om. Men jeg vil foreslå dig, at kontakte din egen læge mhp. at få en henvisning til en psykiater.
En psykiater kan tage dig i samtaleterapi og i bedste fald ordinere dig noget medicin midlertidigt, på din vej mod at få det bedre.
Men som du har det nu - og du beskriver at det kun er blevet værre - tror jeg ikke umiddelbart på, at det er noget du kan klare selv.
Mange frygter at gå til lægen og bede om hjælp. Endnu flere frygter at skulle bede om en henvisning til en psykiater. Men se sådan på det, det er "kun" en læge, og at have ondt i sindet kan være lige så ødelæggende for ens liv, som et par brækkede ben. I mange tilfælde vil jeg endda mene, at det kan være langt værre.
Alle har ret til et godt liv, og det har du sandelig også. Få den hjælp der skal til og oplev, at livet kan være en ganske elskelig størrelse.
Mvh. Olsen07
Uden at være 100% sikker, vil jeg mene at du har det lige som jeg. Det er et grimt sted at være, og jeg kender ikke på nuværende tidspunkt en vej ud fra dette sted. Jeg vil dog råde dig til at få talt med egen læge, det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre. Men du kan være sikker på at der er mennesker der føler med dig.
M.V.H. Guffe34...