Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ufo-tråd

AnonymousAnonymous
Redigeret 13 august, 2008, 02:54 i Åben debat for kvinder
Hej :)
Vi har været inde på emnet om ufo-er, og jeg har lige fundet et par link

http://www.fyens.dk/article/831730



http://www.ufo.dk/publika/ufo-mail/2006/um06-079.htm

Jeg har selv set en ufo, et år jeg var på vej til en julefrokost - det var sidst i 70-erne, men jeg husker desværre ikke årstallet - dog kan jeg måske finde det.. ( lønsedler )


Har andre oplevet noget ?

Kommentarer

  • Redigeret 11 august, 2008, 09:45
    Ja, jeg har set noget engang. Det har været i første halvdel af halvfjerserne. Jeg var på vej hjem i bil. Det var om aftenen og månen lyste, husker jeg. Det blæste en smule, for der var nogle skyer, der drev afsted. Pludselig ser jeg ude til højre en "stjerne", der lyste meget kraftigt. Så meget, at jeg blev forbavset. Jeg kigger på den og den sætter sig pludselig i bevægelse og flyver fra højre mod venstre. Derefter forsvinder den bag nogle træer. Jeg sætter farten op og kommer forbi træerne og holder ind til siden. Der hænger den stille igen. Den lyser kraftigt. Jeg sidder og betragter den måske i fem til 10 min. Så sættter den i gang igen og ændrer retning. Derefter forsvinder den ind over nogle skyer. Den fløj imod vindretningen.
    Jeg er fuldstændig målløs. Jeg kender fly, så jeg ved det kan se ud, som om de hænger stille. Men jeg så på den for længe til at blive narret af det. En helikopter kan det heller ikke have været, for den er ikke lydløs. Jeg havde stoppet motoren og lukket vinduet op.
    Jeg er stadig forbavset over, hvad jeg så dengang.
    PS.
    Den " stjerne" jeg så fløj meget hurtigt.
  • Det jeg så var også om aftenen, men nok nærmere sidst i halvfjerdserne.

    Jeg kom kørende i bil, og så på en ellers sort himmel, noget dragelignende med lys på, den svajede til siderne som en drage, der blæser med vinden.

    Den var også lydløs, og ikke ret højt oppe efter mit skøn.

    Jeg vendte om, og kørte hjem, for at vise min mand det.

    Han så den også, men kom med nogle latterlige forklaringer, der ingen steder havde "hjemme". :))

    Jeg kørte igen, og under hele turen, på ca. 8 km. kunne jeg følge den.

    Da jeg ankom til mit mål, holdt jeg lidt i bilen, og fulgte den.

    En flyvemaskine eller helikopter, ville jo forlængst være forsvundet med den fart de har på.
  • Hej

    Jeg har aldrig set noget usædvanligt på himlen.

    Men jeg har i hele mit voksne liv undret mig over, at ufo’er er et så ømtåleligt emne, som det tilsyneladende er.

    Universet er uendeligt stort. Der er mange solsystemer med planeter, hvor der kan være liv. Jeg har altid undret mig over, at tanken om, at der skulle være menneskelignende væsener andre steder i universet forekommer så usandsynlig eller så uacceptabel. Hvorfor det?

    Hvorfor er det et emne, der kan sætte sindene i kog? Hvorfor reagerer det amerikanske rumfartsvæsen NASA så underligt på beretninger om ufoer?

    På mig forekommer tanken om, at vi mennesker på planeten Jorden skulle være de eneste intelligente væsener i Universet meget egocentrisk, eller her må det vel snarere hedde etnocentrisk eller geocentrisk!

    De eneste, der ikke lader sig påvirke af al forargelsen og ikke går fra snøvsen, er astronomerne. De fortsætter troligt med at lede efter liv på andre kloder.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Vi er helt enige, jeg kan da heller ikke tro vi er de eneste. Det lyder for mærkeligt. Jeg syntes det er meget spændende. Min mor og bror så en samtidig. Min veninde og hendes mand har også set en.
    Naturligvis skal man passe på, for man kan godt blive narret af forskellige ting. Jeg har studeret himlen i 50 år, så jeg tror ikke, jeg er så nem at narre mere. Jeg har læst alt, hvad jeg kunne finde.
    Mange prøver at lave numre. Jeg forstår ikke, hvorfor de mener det er så sjovt. Men det gør de altså.
  • Hej :)
    Jeg har nu aldrig tænkt så meget over hvor det kommer fra, og om der er liv andre steder end på jorden, hvad kan man bruge det til....

    Men her er nogen af de sidste :

    http://www.ufo.dk/obsliste/obs2008/b087 ... 00708orbek
  • Hej

    Jeg har nu heller aldrig spekuleret over, hvad man kan bruge det til, hvis det lykkes at finde liv andre steder i Universet. Men jeg vil ikke udelukke, at der er andre, der tænker i de baner. Tænk bare på, hvordan europæerne udnyttede de kolonier, de engang havde.

    Menneskene har altid haft denne trang til at udforske omgivelserne. Jeg tror faktisk ikke, der behøver at være nogen særlige idéer om, hvad opdagelserne kan bruges til. Jeg vil dog mene, at der kan være et spørgsmål om sikkerhed i det. Hvis der faktisk er intelligente væsener fra andre kloder, der flyver rundt og studerer os, hvorfor giver de sig så ikke til kende? Jeg tror faktisk, at myndighederne gerne ville vide, hvad deres hensigter er.

    Heldigvis ser ufoer jo ikke ud til at udgøre nogen fare. Det bliver spændende at få et svar på, hvad det er. Men det nås muligvis ikke i min levetid.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.