Børns ret til SFO og bh.klasse som 4 år og 10 måneder
Jeg er kommet i besiddelse af et link til hvor i loven der står at børn har ret til at starte i SFO og bh.klassen når de er 4 år og 10 måneder.
Det er lidt mærkeligt at hverken kommunen eller familiestyrelsen eller undervisningsministeriet fortæller om denne lov. Det ville jo være noget af det som kan hjælpe intelligente børn med at få nogle udfordringer.
http://www.folketinget.dk/Samling/20031 ... t/L155.htm
Bente Ke
Det er lidt mærkeligt at hverken kommunen eller familiestyrelsen eller undervisningsministeriet fortæller om denne lov. Det ville jo være noget af det som kan hjælpe intelligente børn med at få nogle udfordringer.
http://www.folketinget.dk/Samling/20031 ... t/L155.htm
Bente Ke
Kommentarer
Se øverst:
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Dette er et forslag til ændring af loven der omfatter det beskrevne i linket.
Hun havde haft børn på den alder i den SFO, hvor hun er ansat.
Jeg er begunstiget af ret så bogligt kvikke børn. De er begge født i december, så skolemæssigt vaklede det om, de skulle være 5½ eller 6½ ved børnhaveklassestart.
Den ældste, min søn, følte vi ikke var helt parat som 5½ årig. Bogligt? Bestemt, men vi var usikre på, om han var det socialt, hvorfor han ventede. Og jo, han klarede hele folkeskolen med den ”ene hånd i lommen”. Og jo, vi var bestemt i tvivl, om vi havde gjort det rette, ved at lade ham vente. Problemet var, at jo, han er bogligt intelligent, men absolut ikke til ret meget i gymnastiksalen, og det var så der, de andre elever kunne ”hævde” sig, og det gjorde de. Det var således en fordel for ham, at han samtidig ikke skulle ligge under for at være den lille.
Da han kom i gymnasiet ville skolen gerne at han tog tre højniveau fag i stedet for to, som er mere almindeligt. Det klarede han også med ”hånden i lommen”, og nu, hvor han går på universitetet, har han endelig fået faglig udfordring, men – og det er en påstand – han har netop også overskuddet til at kunne fordybe sig, da han ikke samtidig er tynget af at have været ”trynet” som lille.
Den yngste, min datter, kom i børnehaveklasse som 5½ årig, hvilket så kun var et år efter sin bror; - vi havde således ikke noget sammenligningsgrundlag - hende mente vi var klar - også socialt. Bogligt? Jo, jo, der kørte hun der ud af som sin bror, men igen i gymnstiksalen blev hun trynet og tromlet, og det viste sig, at det bestemt ikke var en fordel, at hun samtidig var den yngste. Hun har haft voldsomme problemer med netop mobning – jo, man kunne godt henvende sig til hende, når man skulle have hjælp i gruppearbejdet, men til de fysikske udfoldelser ville man ikke have hende med. Det ville man heller ikke med min søn, men han havde fordelen af netop, at være lidt ældre, og selv om han selvfølgelig var ked af det, så følte han sig ikke lige så presset.
Min datter blev således nødt til at skifte skole undervejs, og da hun skulle i gymnasiet, valgte hun bevidst en skole ret langt hjemmefra, for at være nogenlunde sikker på ikke at møde barndommens plageånder.
Jeg tror faktisk, at hvis vi havde ladet hende vente et år, selv om hun var aldrig så klar, så ville mange af hendes problemer kunne være undgået. Hun har således til trods for sin intelligens, valgt universitetet fra og er nu i gang med en kortere uddannelse, hvilket der naturligvis ikke er noget galt i, men hendes usikkerhed, som jeg er overbevist om, er præget af at hun ganske enkelt kom for tidligt i skole, er muligvis årsagen til, at hun ikke magter et universitetsstudium.
Mine børns problem har jo været, at den boglige intelligens er stor, men der skal jo kompenseres et sted, og for dem var det altså på den fysiske side, og jeg har da oplevet, at det ofte er sådan – omvendt har jeg da oplevet børn/unge/voksne der ikke har den store boglige intelligens, men så kan de en hel masse med deres hænder og fysik – hvilket man i øvrigt slet, slet ikke skal forklejne.
Og så er der selvfølgelig dem, der kan det hele – de findes også. :-)
Jeg synes man skal tænke sig meget, meget grundigt om, inden man sender sit barn - der måske er aldrig så intelligent - for tidligt i skole.
Man skal bestemt tænke over f.eks. konsekvens når de andre elever kommer i pubertet, og at ens eget barn der kommer til at halte ganske gevaldigt bagefter.
I vores tilfælde ville det have været en mulighed som vi kunne have overvejet, da vores søn fungerer socialt og er rimelig robust.
Den da i dag går han i børnehaveklasse og får stadigvæk ikke udfordringer i forhold til hans særlige forudsætninger. Det vil sige han er meget forud på nogle punkter i forhold til hans klassekammerater, hvilket gør ham frustreret.
Men bare det at vide muligheden er der, så kan man jo få en snak med pædagoger osv. om det ville være godt eller ej.
Men selvfølgelig er der forskel på børn, har ikke påstået andet, men jeg har set problematikken før.
Nu skal vi jo ikke være enige, det er vel heller ikke meningen med et debatforum - jeg ønskede bare at påpege, at det altså ikke nødvendigvis løser problemet at sende barnet tidligt i skole.
Vi er selv i et dilemma lige i tiden. Vores søn "keder" sig i børnehaveklassen og vi tænkte så det ville være bedre med første klasse.
Det er dog ikke blevet til noget.
Problemet er at skolen ikke forstår, hvad vores intelligente søn har brug for.
Vi ved også det kan være svært, da lærerne ikke har fået uddannelse i denne kategori.
Dog vil de heller ikke høre på, hvad vi forældre siger.
Vi har så nu valgt, det må som det går, og støtte vores søn herhjemme og håbe han komme hel igennem børnhaveklassen.
Det er ikke altid nemt at være forældre, men hvem har også lovet det. Vi forældre, gør det så godt, som vi kan.