Indstillinger
først en, så to, så flere gange..
Hej. Jeg er en pige på 17 år.
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver, men er rimelig forvirret.
I sommeren 06, holdte jeg op med at spise, og tabte mig 13 kilo på 3 måneder. Min mor fik mig til at spise igen, ved at sige hun ville indlægge mig hvis jeg ikke begyndte at spise. Det skal siges, at det var virkelig svært, da jeg var blevet bange for mad.
Men ligesiden har jeg haft det svært med at "komme over dagene" hver dag tænker jeg på min madvaner, og jeg begyndte at trøste spise. I to år, har jeg skiftende trøstespist og intet spist. (Mest trøste spist), men nu har jeg fået nok. Jeg har taget alle mine 13 kilo på igen. FØJ! Jeg klam at se på. Jeg er ufattelig fed, og kan se at alle folk væmmer sig ved synet af mig. Mine veninder siger at jeg ikke er fed, men jeg føler at de lyver.
Nu jeg begyndt på en kur. 500 kalorier om dagen. højst 700-800. og hvis jeg kommer over det, kaster jeg op. Men den kur holdt ikke længe. Jeg kan ikke klare tanken om at jeg skal spise. så efter en bolle, er jeg begyndt at kaste op. jeg føler mig så lettet, og går med det samme på vægten.
jeg har på en måned tabt mig 4 kilo, og 7 cm. ser frem til bedre resultater, og regner med at når de 45 kilo er nået. (vejer 63 kilo, og er 163 høj)
kan min slankekur, stille og roligt "dæmpe" sig.
Som sagt er jeg i tvivl om hvorfor jeg skriver?
måske fordi jeg ved, at det forkert, men alligevel føler jeg bare det okay.
hvad mener i? hvornår går grænsen?
hilsen den som glæder sig, til at blive TYND!
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver, men er rimelig forvirret.
I sommeren 06, holdte jeg op med at spise, og tabte mig 13 kilo på 3 måneder. Min mor fik mig til at spise igen, ved at sige hun ville indlægge mig hvis jeg ikke begyndte at spise. Det skal siges, at det var virkelig svært, da jeg var blevet bange for mad.
Men ligesiden har jeg haft det svært med at "komme over dagene" hver dag tænker jeg på min madvaner, og jeg begyndte at trøste spise. I to år, har jeg skiftende trøstespist og intet spist. (Mest trøste spist), men nu har jeg fået nok. Jeg har taget alle mine 13 kilo på igen. FØJ! Jeg klam at se på. Jeg er ufattelig fed, og kan se at alle folk væmmer sig ved synet af mig. Mine veninder siger at jeg ikke er fed, men jeg føler at de lyver.
Nu jeg begyndt på en kur. 500 kalorier om dagen. højst 700-800. og hvis jeg kommer over det, kaster jeg op. Men den kur holdt ikke længe. Jeg kan ikke klare tanken om at jeg skal spise. så efter en bolle, er jeg begyndt at kaste op. jeg føler mig så lettet, og går med det samme på vægten.
jeg har på en måned tabt mig 4 kilo, og 7 cm. ser frem til bedre resultater, og regner med at når de 45 kilo er nået. (vejer 63 kilo, og er 163 høj)
kan min slankekur, stille og roligt "dæmpe" sig.
Som sagt er jeg i tvivl om hvorfor jeg skriver?
måske fordi jeg ved, at det forkert, men alligevel føler jeg bare det okay.
hvad mener i? hvornår går grænsen?
hilsen den som glæder sig, til at blive TYND!
Kommentarer
Jeg forstår dig rigtig godt. Jeg fik anoreksi for 9 år siden. Jeg har haft perioder hvor jeg har spist helt normalt, og jeg troede faktisk jeg var ovre det nu, men nu er jeg begyndt at slanke mig igen. jeg spiser mellem 100 og 300 kalorier 5 dage om ugen og to dage må jeg spise hvad jeg vil. (det kan være det ændrer sig til at jeg skal spise "behersket" de dage osv)... jeg er også 163 og jeg har også været oppe på nogle og treds kilo. det var fordi jeg fik noget medicin mod skizofreni, som øgede min vægt. jeg hadede migselv i den tid. da jeg stoppede med medicinen tabte jeg mig til 58 kg, hvilket jeg har ligget på i et stykke tid derefter. men jeg var stadig ikke tilfreds, så nu har jeg så tabt mig 8 kilo. 45 kilo? det ville være rigtig rart. mit "problem" det er, at jeg aldrig nåede under 44 kilo, og det tager jeg som en fiasko. ifølge lægerne var jeg ikke tynd nok til at have rigtig anoreksi. jeg havde atypisk anoreksi. og det kan godt være det har været hårdt og sikkert ligeså slemt, som hvis jeg havde vejet 41 kilo, men det betyder meget for mig at få den diagnose. ved godt det er sygt.
hvis du nu taber dig til 45 kilo, tror du så du bliver tilfreds? eller vil du så tabe dig endnu mere? sådan har jeg det i hvert fald. selvom jeg kun er et kilo fra at være undervægtig, så synes jeg stadig jeg er alt for tyk. og det er jo fordi jeg har et forvrænget selvbillede.måske skal du prøve at gå på kompromis med digselv.feks sige at du skal veje 55 kilo. det er jo mindre end du vejer nu, og så ville du stadig være normalvægtig. 45 kilo er for lidt.
men i virkeligheden er det jo noget helt andet det handler om. der må være en grund til, at du har det så svært. har du nogensinde snakket med nogle om dine tanker og følelser?
jeg ved ikke om du kan bruge det til noget. da jeg ikke selv er kommet over det, har jeg jo ikke en egentlig løsning, desværre, men jeg syntes lige jeg ville fortælle at du ikke er alene om det.
knus og tanker herfra
Jeg kan også godt genkende det du skriver.
Jeg vil sige til dig, at du ødelægger din krop, når du stopper med at spise. Du sætter forbrændingen ud af funktion, det vil betyde, når du så begynder at spise igen, så tager du på, fordi kroppen nu skal vende sig til maden, som den skal behandle/forbrænde.
Når du undlader at spise, kan du ikke tænke klart, og du vil få svære ved at koncentration i skolen, på jobbet, til at komme igennem dagen.
Når du vælger at kaste op, skader det også din krop. Både dine tænder, mave og hals, kommer på et arbejde, de faktisk ikke er egnet til.
Hvis jeg skal råde dig til noget.¨
Hvis du gerne vil tage dig (til en sund og fornuftig vægt), så tage ned til lægen, tage i motionscenteret, eller søg selv... Snak med dem, om at komme til en diætist, hun vil kunne hjælpe dig med at spise efter en plan, som indholder den mængde kcal. som er sund for dig, for et vægt tab, samt hvad du skal spise bagefter, når du har tabt dig til den sunde vægt, for at du ikke skal tage på igen.
Det er en livsstil. Ved godt det lyder så moderne, men det er altså sandt, det er det bedste for dig selv og din krop, tro mig!
Du må tænke på, for hver gang du taber dig, så tager kroppen, den muskler før dit fedt, men når du spiser igen, vil kroppen tage fedt på før muskler.
Jeg ved hvad jeg taler om, for jeg kender det fra mig selv.
Jeg håber du tænker på dig selv, vælger det rigtige at gøre, så du er god ved dig selv, måske du finder din styrke, når du ser, du kan tage vægt på en god og sund måde, så du genfinder din selvtillid.
Husk, at snakke med nogle mennesker du stoler på. Fortæl dem, hvad du tænker på og går igennem, bed dem om deres hjælp, til at støtte dig.
Måske du også her finder selvtilliden, da andre sikkert har det som dig, så du opdager, at DU ER IKKE ALENE!
Det er vigtigt at føle sig set, hørt, forstået, hjulpet, når man søger hjælp!
Lytter den/de person ikke, så er de de forkerte du har valgt at snakke med. Det kan være, at du skal snakke med en eller flere personer, som du ikke troede på forhånd.
Lykke til.
Vælg det rigtige og sunde for dig selv og din krop.
Med venlig hilsen & rigtig god dag fra Jeanne
Det vigtigste er, at du forstår, at du er inde i en ond cirkel; en cirkel, som du ikke vil komme ud af selvom det lykkes at tabe så mange kilo. Det vil ikke give dig den tilfredshed du søger.
Anoreksi er en sindslidelse, og den har som sådan intet med din vægt at gøre.
Det du skal arbejde med er dit selvværd, for det er sandsynligvis det, der er problemet! Du er garanteret en dejlig pige, og dine venner og familie elsker dig sikkert. Du bliver ikke et bedre menneske af at være tynd og tro mig: du bliver ikke et gladere menneske! Du er dig, og jeg har ondt af de mennesker, der risikerer at miste dig; ikke pga. død, men fordi du vil ændre dig som konsekvens af den kontrolfreak, der bare vil have dig til at blive tynd og ikke bryder sig om dit socialliv!
Jeg vil meget gerne snakke med jer alle om det, hvis i er interesserede? Min mail er maja@olsen.ac - jeg her også msn... Jeg er endelig lykkelig og jeg ønsker virkelig at hjælpe andre på vej til samme tilstand som jeg er i nu..