Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Fødevareallergi

Redigeret 22 oktober, 2012, 05:16 i Allergi
Jeg vil høre om der er nogen som har oplevet at efter de en periode har reageret kraftigt på enkelte fødevarer oplever ar de igen kan spise eller drikke selvsamme fødevarer.
I så fald hvad har du/I gjort for at det er lykkedes.
Håber der er nogen der har et par gode råd

Kommentarer

  • Det vil være interessant at høre, hvilke fødevarer du har reageret på og hvornår på året - og om du ellers lider af allergi overfor f.eks. pollen.
    Flere ting spiller ind ved fødevareallergi/intolerance. Generelt forsvinder fødevareallegier hos voksne ikke, men de kan være meget svage i perioder. Intolerance varierer meget og kan forsvinde helt. Krydsallergier til pollen og latex har det med at blusse op, når man i forvejen er lidt svækket og i pollensæsonen. Endelig er der hele problematikken om biogene aminer, herunder histamin, i maden som kan fremkalde allergi-lignende symptomer.
    Skriv lidt mere konkret :-) - også om du har fået allergierne konstateret ved lægen.
  • Det startede egentlig med rødmen i ansigt, skuldre og bryst når jeg havde vasket hår og været i bad og i weekender efter stor hygge morgenmad for ca 2 år siden. Efter jeg fik konstateret astma tidligere på året, brød det virkelig ud med små allergiske chok. Prøvede at føre dagbog over hvad jeg spiste og drak og der så jeg et klart mønster. Jeg kan ikke tåle nogen former for citrus frugter og heller ikke meloner, jeg får et mindre allergisk chok. Kan også reagere med massiv rødmen på ansigt og hals og bliver varm i ansigtet ved indtagelse af honning og ahornsirup Lægen siger citrus og melon krydser med græs, men jeg reagerer knapt nok når jeg slår græsplænen(den er stor).
    Har fundet shampoo, balsam, creme, make up osv uden citric acid, citronelle osv(meget svært) og al rødmen er forsvundet fra ansigt og krop.
    Jeg skal til udredning hos Arnved i september.
    Har fået lavet priktest og taget blodprøver men iflg. disse er jeg ikke allergisk eller intolerant overfor noget som helst.
  • For mig lyder det ikke som almindelige krydsallergier og heller ikke som et histaminproblem. Nok nærmere decideret allergi på citrus, når du reagerer på huden også. Måske kan melon og citrus hænge sammen.
    Du skal nok ikke forvente at allergien forsvinder igen... desværre. Det gør den sjældent,når den opstår hos voksen.
    Godt at du skal til videre undersøgelser!!!
    Intolerans kan iøvrigt ikke konstateres ved blodprøver (undtagen når det er cøliaki eller gluten, såvidt jeg ved). Intolerans er netop, at det ikke er allergi og derfor ikke kan spores i blodet - man kan kun konstatere det ved provokationer.
  • Tak for input. Det er svært for jeg har aldrig prøvet nogen former for reaktioner på noget undtagen myggestik ind i mellem. Jeg befinder mig pludselig i en verden jeg intet aner om og det at få relevante oplysninger er ekstremt svært. Læger og specialister er svære at komme i kontakt med og hvis man endelig taler med en af dem affærdiger de bare en med at der skal tages blodprøver og priktest. Så er det ligegyldigt om der er taget flere i forvejen. Tror ikke kun det er mig der oplever den behandling.
    Derfor er det rart med denne her side hvor man endelig kan tale med nogen med erfaring.
  • Er efter flere års shampoo problemer blevet opmærksom på citric acid. Selv Urtekrams shampoo giver kløe. Kan så se, at der en sammenhæng med græspollen allergi, hvilket jeg også har. Det er ved gud et stort arbejde at finde shampoo uden citric acid, netop fordi jeg gerne vil købe de økologiske produkter. Håber derfor du vil oplyse mig om de produkter, du har haft held med at finde. På forhånd en stor tak.
  • Kære Trunte.
    Du skrev på et tidspunkt, at du havde fundet cremer, shampoo m.m., som var uden citric acid. Jeg vil blive rigtig glad, hvis du eller andre ville give mig oplysninger om diverse mærker, idet det er noget af en jungle. Jeg er i dag mere og mere sikker på, at jeg ikke tåler produkter med citrus. Jeg har snart prøvet alverdens mærker, senest Kanebo, som der vist også er problemer med. Jeg har desværre ikke kunnet finde fortegnelser over indholdet heri.

    Mange hilsner
    Inge
  • Dette kommer måske lidt sent, men I kan søge på produkter uden citric acid (og andet kemi) på dette link: http://www.astma-allergi.dk/kemilex
  • Jeg synes der er god grund til at udbrede kendskabet til fødevareintolerance, der som nævnt i tråden ikke kan afsløres ved blod- og priktest og ofte giver sig udslag i helt andre lidelser, end man normalt forbinder med allergier. Hvis man indtager en fødevare, men er allergisk overfor, bliver man ofte hundesyg, hvorimod intolerance kan vise sig på mange andre områder. Fx kan intolerance for komælk vise sig som allergier over for andre fødevarer/stoffer.

    Og der er komælk i næsten alt, vi spiser i Danmark: skummetmælkspulver, mælkesukker, mælkefedt osv.

    Læs mere her: www.komælk.dk

    Min mand har altid haft et problem med tør hud, som lægerne kaldte "fiskehud". Han har siden barndommen prøvet et utal af behandlinger via diverse læger. Da vi blev opmærksomme på komælks-intolerance og undgik alle mælkestoffer i kosten, blev huden normal på 4-6 uger. Ingen læge har nogensinde nævnt denne mulighed! Hvad mon en stadig forgiftning af kroppen kan give sig udslag i på sigt?

    Mvh
    Johanna
Log in eller Registrér for at kommentere.