Indstillinger
stadig smerter efter operation??
Hej endo piger
Jeg blev opereret på glostrup for en uge siden.
Jeg fik for første gang i mit liv fjernet en masse endometriose, trods jeg har haft sygdommen i mange år.
Glostrup har gjort det godt og operations genenerne er meget mindre end hvad jeg ellers har oplevet.
På nu værende tidspunkt har jeg kun en smule luft tilbage som jeg kan mærke under et par ribben og somme tider i skulderen.
Væske, hævelse osv er også væk. Taljen er på det normale mål osv osv.. Dvs alt er faktisk som før. Borst fra de små ar.
DOG... Mærker jeg mit underliv stadigvæk. Jeg har fået afvide det er normalt stadig stadig at have lidt endo smerter i starten.
Men er det normalt at man hverken kan tisse eller det andet uden man føler underlivet bliver revet og flået i?
F.eks når jeg vil tisse trækker det i højre side meget mere end en jeg oplevet før.
Ved store toiletbesøg har jeg det direkte så skidt at jeg bliver svimmel, fordi de trækker i underlivet...
Jeg har mange kramper og fik et af mine skrappe anfald idag med koldsved, besvimmelse og kraftesløsheds og bare smerter smerter smerter smerter....... Har faktisk måtte tage 20mg morfin pga det underliv siden den operation. Hvilket jeg normalt kun gør når jeg har menstruation de få gange om året det nu sker....
Jeg er hunderæd for at få sammenvoksninger. De brugte en hel liter væske til mig da jeg åbenbart har brug for mere at dette væske end alle andre. De fortalte det var meget sjældent de brugte så meget.
Jeg frygter noget vokser sammen sådan at det bliver revet i når jeg går eller dyrker motion og går på toilettet.
Det skal lige siges jeg ikke har forstoppelse pt..
Hvordan gik det med din operation?
Hvor langtid efter kunne du mærke det evt hjalp?
Vil også gerne hører fra nogle som har oplevet sammenvoksninger...??
Hilsen en ung endo-pige igennem 10år...
Jeg blev opereret på glostrup for en uge siden.
Jeg fik for første gang i mit liv fjernet en masse endometriose, trods jeg har haft sygdommen i mange år.
Glostrup har gjort det godt og operations genenerne er meget mindre end hvad jeg ellers har oplevet.
På nu værende tidspunkt har jeg kun en smule luft tilbage som jeg kan mærke under et par ribben og somme tider i skulderen.
Væske, hævelse osv er også væk. Taljen er på det normale mål osv osv.. Dvs alt er faktisk som før. Borst fra de små ar.
DOG... Mærker jeg mit underliv stadigvæk. Jeg har fået afvide det er normalt stadig stadig at have lidt endo smerter i starten.
Men er det normalt at man hverken kan tisse eller det andet uden man føler underlivet bliver revet og flået i?
F.eks når jeg vil tisse trækker det i højre side meget mere end en jeg oplevet før.
Ved store toiletbesøg har jeg det direkte så skidt at jeg bliver svimmel, fordi de trækker i underlivet...
Jeg har mange kramper og fik et af mine skrappe anfald idag med koldsved, besvimmelse og kraftesløsheds og bare smerter smerter smerter smerter....... Har faktisk måtte tage 20mg morfin pga det underliv siden den operation. Hvilket jeg normalt kun gør når jeg har menstruation de få gange om året det nu sker....
Jeg er hunderæd for at få sammenvoksninger. De brugte en hel liter væske til mig da jeg åbenbart har brug for mere at dette væske end alle andre. De fortalte det var meget sjældent de brugte så meget.
Jeg frygter noget vokser sammen sådan at det bliver revet i når jeg går eller dyrker motion og går på toilettet.
Det skal lige siges jeg ikke har forstoppelse pt..
Hvordan gik det med din operation?
Hvor langtid efter kunne du mærke det evt hjalp?
Vil også gerne hører fra nogle som har oplevet sammenvoksninger...??
Hilsen en ung endo-pige igennem 10år...
Kommentarer
Mine operationer er egentlig gået ok. Jeg var dog ikke klar før, 2 uger efter, så der kan gå lidt tid. Synes det lyder mærkeligt det med at trækker når du tisser og lign, så mener du skal kontakte sygehuset og den afdeling du blev opereret på og spørge.
Det gjorde jeg meget efter 1. operation, og de plejer at være søde til at svare eller ringe dig op igen til en telefon konsultation, hvis lægen ikke lige har tid.
Blev opereret da jeg var 15 år første gang og havde bedringer ca. i det følgende år, men så blev det faktisk værre og blev igen opereret da jeg var 18 år og nu tør de ikke mere pga. at de er bange for at det giver for mange sammenvoksninger, så er på p-piller x 2 og smertestillende depotpiller og glutenfri kost.
Må jeg spørge hvor gammel du er siden du skriver ung?
Jeg er selv 22 år.
Håber det går dig godt!
Jeg er selv 22 år gammel, og patient på Skejby.
Jeg er blevet opereret for endo to gange, men ingen af gangene har operationen haft nogen særlig virkning.
Sidst jeg blev opereret oplevede jeg også stærke smerter efterfølgende. Jeg ringede til Skejby og fik at vide at det var meget normalt, og at kroppen skulle have tid til at hele.
Men i mit tilfælde viste det sig at være noget fis.
Jeg fik det aldrig bedre, faktisk bare værre og værre, og de efterfølgende måneder var levende helvede. Jeg kunne absolut ingenting! Var levende død.
Fordi Skejby havde "sluppet mig" efter operationen, så måtte jeg hele vejen uden om sygehuset og igennem min egen læge for at få en ny tid. Ikke godt nok!!
Jeg mærkede først en endelig forbedring, da jeg fik min første Zoladex-sprøjte (som jeg i øvrigt frygtede helt vildt, men som jeg nu nærmest ikke tør leve uden - guld værd!).
Siden Zoladex har alting gået fremad for mig.
Jeg ville bare fortælle dig, at det bestemt ikke er noget, du skal finde dig i. Giv det en uge eller to (hvis du kan magte det) og kræv så en anden behandling, hvis du ikke har fået det bedre.
Du skal ikke finde dig i smerter. Hvis den løsning de har disket op med ikke har virket, så er den bare ikke god nok, og så må de finde på noget andet. Så simpelt er det. Det er dig det handler om.
Jeg vil i øvrigt lige slå et slag for at man træder i karakter og kæmper for sig selv med næb og klør.
Jeg er altid høflig, taknemmelig og venlig i min omgang med personalet på Skejby, men jeg finder mig aldrig i at blive fejet af af en tilfældig sygeplejerske eller sekretær, der ikke kender min specifikke sag. Hvis de ikke forstår hvor jeg vil hen, når jeg ringer, så får jeg dem til at stille mig om til lægen.
Min pointe er bare, at vi piger ofte har en tendens til for alt i verden at ville undgå at være en byrde for nogen, og derfor accepterer vi næsten alt. Lad være med det. Det er din krop, dit liv og ingen kan forære dig den optimale behandling, hvis du ikke åbner munden og siger til og fra.
Find dig aldrig i en afvisning. Det er jo ikke for sjov, du ringer, vel?
Mange tanker
*Tanja*