Indstillinger
Meningsmålinger formidler fordomme, som om det var sandhed!
Før i tiden sagde man: ”Der findes statistik, og så findes der almindelig løgn”
Jeg tror, at denne talemåde bør suppleres med følgende: ”Der findes resultater fra meningsmålinger, og så findes der almindelig løgn.”
Sagen er, at Gallup ifølge tekst-TV har lavet en meningsmåling, hvor 60 % af de adspurgte har givet udtryk for, at folk får diagnosen stress, uden at være egentlig syge. Derefter udtaler psykiatere og psykologer, at stress-diagnosen er ude af kontrol.
Det er selvfølgelig alt sammen noget sludder, som bygger på fordomme. For hvordan kan almindelige mennesker vide noget om, hvorvidt denne diagnose bliver givet til nogen, der ikke er egentlig syge?
Og hvis psykiatere og psykologer mener, at denne diagnose bliver givet for ofte, så kunne de jo bare holde op med det! Der er jo ingen, der tvinger dem til at give diagnoser, som der ikke er belæg for at give.
Før i tiden blev jeg tit ringet op af meningsmålingsinstitutter, som ville have mig til at give min mening til kende om alt muligt mellem himmel og jord. Ofte var spørgsmålene stærkt ledende, sådan at man – hvis man havde lidt travlt – blev tilskyndet til at svare på en ganske bestemt måde.
En dag blev jeg spurgt om, hvorvidt jeg mente, at indvandrere og flygtninge var villige til at lære dansk. Nu havde jeg på det tidspunkt kun kendskab til to flygtningefamilier eller indvandrerfamilier. I den ene familie var manden tidligere bådflygtning var Vietnam, og han havde uddannet sig til gymnasielærer. I den anden familie, der var af pakistansk afstamning, var det konen, der havde taget uddannelse. Alle i begge familier talte godt dansk.
Men måden, spørgsmålet var formuleret på, lagde op, til at jeg skulle sige, at jeg ikke mente, at flygtninge og indvandrere var villige til at lære dansk. Jeg svarede, at jeg kun kendte disse to familier, og at jeg på det grundlag ikke kunne give noget fyldestgørende svar angående alle flygtninge- og indvandrerfamilier. Intervieweren sagde: ”Jamen, du må da have en fornemmelse!”
Det endte med, at jeg sagde, at jeg ikke mere ville ringes op af det pågældende meningsmålingsinstitut, for jeg ville ikke svare på den slags tåbelige spørgsmål.
Jeg synes, at stress-spørgsmålet er fuldstændig parallelt til ovenstående spørgsmål om villigheden til at lære dansk. Hvordan i alverden skal almindelige mennesker vide, hvor stressede andre folk er?
Jeg synes, at det er et stort problem, at der florerer så mange fordomme om andre mennesker, og at meningsmålingsinstitutter er villige til at videreformidle sådanne fordomme.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg tror, at denne talemåde bør suppleres med følgende: ”Der findes resultater fra meningsmålinger, og så findes der almindelig løgn.”
Sagen er, at Gallup ifølge tekst-TV har lavet en meningsmåling, hvor 60 % af de adspurgte har givet udtryk for, at folk får diagnosen stress, uden at være egentlig syge. Derefter udtaler psykiatere og psykologer, at stress-diagnosen er ude af kontrol.
Det er selvfølgelig alt sammen noget sludder, som bygger på fordomme. For hvordan kan almindelige mennesker vide noget om, hvorvidt denne diagnose bliver givet til nogen, der ikke er egentlig syge?
Og hvis psykiatere og psykologer mener, at denne diagnose bliver givet for ofte, så kunne de jo bare holde op med det! Der er jo ingen, der tvinger dem til at give diagnoser, som der ikke er belæg for at give.
Før i tiden blev jeg tit ringet op af meningsmålingsinstitutter, som ville have mig til at give min mening til kende om alt muligt mellem himmel og jord. Ofte var spørgsmålene stærkt ledende, sådan at man – hvis man havde lidt travlt – blev tilskyndet til at svare på en ganske bestemt måde.
En dag blev jeg spurgt om, hvorvidt jeg mente, at indvandrere og flygtninge var villige til at lære dansk. Nu havde jeg på det tidspunkt kun kendskab til to flygtningefamilier eller indvandrerfamilier. I den ene familie var manden tidligere bådflygtning var Vietnam, og han havde uddannet sig til gymnasielærer. I den anden familie, der var af pakistansk afstamning, var det konen, der havde taget uddannelse. Alle i begge familier talte godt dansk.
Men måden, spørgsmålet var formuleret på, lagde op, til at jeg skulle sige, at jeg ikke mente, at flygtninge og indvandrere var villige til at lære dansk. Jeg svarede, at jeg kun kendte disse to familier, og at jeg på det grundlag ikke kunne give noget fyldestgørende svar angående alle flygtninge- og indvandrerfamilier. Intervieweren sagde: ”Jamen, du må da have en fornemmelse!”
Det endte med, at jeg sagde, at jeg ikke mere ville ringes op af det pågældende meningsmålingsinstitut, for jeg ville ikke svare på den slags tåbelige spørgsmål.
Jeg synes, at stress-spørgsmålet er fuldstændig parallelt til ovenstående spørgsmål om villigheden til at lære dansk. Hvordan i alverden skal almindelige mennesker vide, hvor stressede andre folk er?
Jeg synes, at det er et stort problem, at der florerer så mange fordomme om andre mennesker, og at meningsmålingsinstitutter er villige til at videreformidle sådanne fordomme.
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
I min verden er det snart lidt af et "statussymbol" at have stress - det fortæller jo hvor super meget man laver, og hvor supervigtig man er :-)
Jeg tror også som artiklen i Berlingske, at det er blevet et modebegreb - og at der står en hær af coaches, psykologer mm. klar til at behandle dig en enhver situration i livet, hvor du kommer lidt ud på dybt vand.
Livet ER fyldt med traumer, underlige oplevelser - og en stor del af dem, tror jeg på, at man selv skal se frem igennem og ikke kræve samfundets hjælp til at ´komme over; fx dødsfald, stress, dine egne uopfyldte forventninger til dig selv, kæresten, sex, parforholdet, ungerne etc.
Hvis du føler at du ikke orker tempoet, så meld dig for fanden ud af den der 130 km/t klub. Du behøver sq nok ikke 2 biler, 4 nye mobiler om året , 2 uger i solen og 1 på ski - fuck hvad din nabo hart eller gør .....
Jeg er glad for at have mine 37 timer - og ikke sn sk.. mere - synes det er kikset at skulle være på job hele tiden, lige checke om det nu er ok uden mig i ferien - nej, 37 timer tops ! Og jeg er langt mindre påvirkeet af arbejdet nu som 48 årig end da jeg var 30 - jeg gider ikke løbe med i ræset ..... det gir hverken højre hyre, større anseelse (hos mig i hvert fald) eller bedre liv !
Men ja, nogle meningsmåler er helt ude i hampen. Jeg svarede engang på en på nettet om hvor mange penge man brugte på cremer om måneden. Svarmulighederne var nogenlunde således:
200-300 kr
300-500 kr.
500-800 kr.
800-1000 kr
over 1000 kr.
Jeg kunne af naturlige grunde IKKE svare, da jeg vel bruge den dåse creme (af ubestemmelig slags) om året :-)
Og så var jeg ved at dåne over at nogle bruger +1000 kr på hvad der i bedste fald blot ikke er skadeligt for hverken dig, dyrene eller miljøet.
Men for nu at vende tilbage ... jeg bor i en kommune med MANGE 2 gen palæstinensere og med mange problemer med dem - men deres fædre og mødre har sq boet her i +20 år - og skal stadig have tolk alle steder. Så ja, nogle nationaliteter vil lære det og være en del af samfundet - andre drømmer sig stadig hjem i kalifatet og ønsker dybest set ikke at være her.
Mette
Det er også min fornemmelse, at alt for mange mennesker stiller alt for høje krav til, hvad de realistisk set kan nå på et døgn. Men om det er, fordi de gerne vil have flere statussymboler, ved jeg ikke. Jeg tror, at mange bare gerne vil bevise, at de er gode nok og deres løn værd.
Og hvis man som midaldrende både har børn at sørge for, og gamle, syge forældre, der behøver hjælp, foruden jobbet og hus og have, der skal vedligeholdes, kan det tage pippet fra enhver. Der skal ikke ske ret meget uforudset, før læsset vælter.
Det er rigtigt, som du skriver, at der er utrolig mange coaches og psykologer, som tilbyder deres hjælp. Men det er nu deres måde at tjene penge på.
Du skriver, at du synes, at det er bedst, hvis man selv klarer sine problemer.
Jeg ser sådan på det, at folk selv må bestemme, hvad de vil bruge deres penge til. En psykolog tager 850 kr. for en times hjælp. Jeg ved ikke, hvad coaches tager for deres assistance, men det er sikkert nogenlunde det samme. Hvis folk vil betale det, så mener jeg, at de er i deres gode ret til det. Det skal andre mennesker efter min mening ikke blande sig i.
Det var netop min pointe med mit indlæg, at jeg synes, at det er mærkeligt, at nogle mennesker har så stærke meninger om andre folk. Og jeg synes, at meningsmålingsinstitutterne udnytter dette. Lad folk gøre, hvad de vil, så længe det ikke belaster andre.
Angående indvandrere/flygtninge, så har jeg også senere (altså efter dette telefoninterview, som jeg refererede) fået kendskab til en irakisk familie, hvor manden har meget svært ved at lære dansk. Han er syg på grund af krigstraumer. Han har PTSD, hvilket gør det vanskeligt for ham at lære noget som helst.
Det samme kan sagtens være tilfældet for de palæstinensere, du nævner. Virkeligheden er langt mere kompleks, end de fleste forestiller sig. Det er jo også derfor, at disse meningsmålinger er så tåbelige, for man kan ikke svare noget som helst fornuftigt på de spørgsmål, der stilles.
Mange hilsner
Kameliadamen
Vi havde ingen bil, op kl. 5 morgen, bus til vuggestuen, hjemme kl. 17. Ingen vaskemaskine/tumbler, ingen telefon, m.m.
Ordet Stress var ikke opfundet, jeg havde bare TRAVLT. Men ung og stærk.
Efter nogle år sagde jeg bare mit arbejde op - ingen understøttelse at få, der var jo masser af jobs. Fik barn nr. 2 og derefter deltidsjob.
Det er s,gu da op til enhver at finde ud af sit liv.