Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

"vokseværk"

Redigeret 8 oktober, 2008, 03:23 i Små børn
Kære Netdoktor,

Først og fremmest skal det nævnes at min datter er frisk, aktiv og meget velfungerende i hverdagen.

Min datter på tre år har siden hun var ca. 1 år gammel haft det man i folkemunde kalder "vokseværk". Jeg har op til flere gange spurgt vores praktiserende læge hvad vi kan gøre og om hun mener det er vokseværk. Konklusionen har hele tiden været at der formodentlig er vokseværk og eneste "behandling" er at give min datter en panodil stikpille når hun vågner om natten og har meget ondt.

Mønsteret er at min datter oftest siger at hun har ondt i benene allerede når hun bliver lagt i seng. (ondt i fodled, i lår lige over knæet og inde i knæet). Når hun vågner om natten med smerter er hun næsten ikke til at komme i kontakt med selvom vi forsøger at vække hende på mange forskellige måder. Hun er oftest først kontaktbar når stikpillen begynder at virke efter ca. 15 min. hun har ca. vokseværk 4-6 gange om måneden.

Jeg har læst at ca. hvert femte barn har vokseværk, men at det først starter ved 4-5 års alderen. Min datters startede allerede da hun var 1 år.

Hvad skal jeg gøre ? Skal jeg få en henvisning til en ortopæd kirurg ?

Jeg vil så gerne have udryddet alle muligheder for at der kan være andet galt med hende.

På forhånd tak

Rine (mor til Andrea)

Kommentarer

  • Kære Rine,

    Det er en 100% tro kopi af vores søn's forløb.

    Han er idag 4 år, og hans vokseværk startede da han var 1½ år - og har det stadig meget.

    Forløbet er nøjagtig det samme, om aftenen - enten lige inden han skal i seng, eller når han er faldet i søvn, så kommer det typisk ved 23 - 00 tiden om aftenen. Og det eneste vi også kan gøre er, at give ham Panodil.

    Vi har talt med lægen om det MANGE gange, for vi har haft det skidt med at give så megen medicin (i de værste perioder kan han have det 3 x om ugen) - men lægen har sagt 100% ok for det (da vi giver ham minimal dose af det flydende Panodil = 1 - 1½ ske).

    De har ligeledes udelukket andet - for som de siger, hvis IKKE der er nogen tegn om dagen, hvis han løber uden smerter - ikke går skævt med hoften eller har smerter i knæ, så ER det vokseværk. Jeg har alrdig oplevet at han har smerterne før EFTER kl. 18.00, så jeg er helt rolig og har nu accepteret at det ER vokseværk - men jeg kan love dig for at vi også har været urolige !! :)

    Vi har også fundet et lille møsnter. His han har cyklet meget i børnehaven, så er vi 99% sikre på at han får vokseværk om aftenen - men hvis de har været meget inde hele dagen, så er chancen meget lille for, at han får vokseværk.

    Jeg håber at dette indlæg kan berolige dig lidt :) - hvis lægen udelukket andet - og hvis ikke hun har smerter om dagen, så er diagnosen sikkert klar :)....og vi har nok mange års vokseværk foran os, da det typisk varer til 10 - 12 års alderen. (Har selv lidt MEGET af vokseværk)

    Mange hilsner
    Lise
  • Hej Lise,

    Tak for dit indlæg - det er rart at vide at man ikke er alene ;o)

    Dog er det synd for de små, da det virker som om det er meget smertefuldt.

    Jeg håber for begge vores børn at de kommer af med det før de når de 12 år.

    Rine
  • For mere end 20 år siden talte jeg med en mor, hvis søn også havde de smerter. Han blev undersøgt på sygehuset i Holbæk og moderen fortalte, han manglede et stof.
    Gad dog vide om det var magnesium. Men jeg er absolut ikke sikker. Men det er da værd at overveje om noget tilskud af mineraler kunne hjælpe. Hvor meget mælk drikker de eller spiser af bananer. Der er jo magnesium i. Ja, det er bare et lille forslag.
    Det kan også være et andet mineral.
    Men hans smerter forsvandt kan jeg huske.
  • Hej

    Vil bare lige sige, at det også er en fuldstændig tro kopi af min datter og hendes vokseværk.

    Hun klager også over ondt i knæ eller ankel om dagen indimellem og vågner så kl. 23, hvor vi bliver nødt til at give Panodil, for at hun kan falde til ro og ikke vågner flere gange i løbet af natten. Det er lidt i perioder, men også hun har været plaget af det, siden hun var helt lille. Dengang vidste jeg ikke, at det var vokseværk, men det kan jeg se nu, at det har været.

    Også jeg har forhørt mig, om det kunne være andet og noget mere alvorligt, men har fået at vide, at hvis hun kan løbe og hinke uden at klage, så er der ikke noget galt. Og det kan hun :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.