Min historie og erfaringer fra kampen mod akne.
Jeg er en pige på 23 jeg bor med min kæreste og har en dejlig familie og en god uddannelse. Egentlig burde alt jo umiddelbart lyde godt, hvis det bare ikke var for denne sygdom som jeg nu har levet med igennem 11 år. Jeg vil gerne fortælle min historie, da jeg ofte selv har draget megen nytte af at læse om andres følelser og erfaringer omkring dette emne.
Jeg oplevede aknen 1. gang som 12 årig, på en ferie til syden med familien- en ferie som endte som et mareridt for ikke bare mig selv men også min familie. Jeg kunne jo i den alder ikke forstå hvorfor jeg pludselig skulle se sådan ud, og det var kun starten. Jeg fik roaccutan 1. gang med rigtig god effekt og uden nævneværdige og usædvanlige bivirkninger. Aknen holdte sig væk i nogle år, men kom så tilbage- startede derefter på roaccutan kur nr 2. Denne gang gik det også ganske godt, oplevede en forværring den 1 måned og derefter blev det kun bedre. Jeg fik simpelthen den flotteste afglattede hud og jeg havde det fantastisk- når der kom en lille smule så brugte jeg bare noget til at smøre på i form af "basiron" eller ligende produkter. Jeg har altid passet på min hud, brugt gode produkter- og spildt nogle 1000 kr på besøg hos en kosmetolog. Når jeg siger spildt, så mener jeg bare at en kosmetolog tit og ofte prøver at hjælpe akne patienter uden effekt. De burde kende grænsen for hvornår man bliver nød til at sige" desværre jeg tror ikke vi kan afhjælpe dit problem tilstrækkeligt" Så sparer kunden penge og ved at næste stop må være hudlægen og en form for medicinsk behandling. Kosmetologer er gode til hudpleje, men når man har akne så ligger det dybere i en end hvad en ansigtsmaske, creme eller laser lige umiddelbart kan gøre.
Men nåh i en alder af 18 fik jeg så akne igen, denne gang prøvede jeg en lang kur med først Erycin og senere Tetracyklin i 6 mdr. Det havde aldrig den ønskede effekt så jeg startede i sammenråd med min hudlæge på roaccutan for 3. gang. Igen en overbevisende effekt uden særlige bivirkninger! Jeg er nu 23år og har lige afsluttet min forhåbentligt sidste roaccutan kur, jeg har dog også i takt med min alder indset at det jo nok er nået til et punkt hvor jeg ikke længere kun har brug for behandling af aknen, men også behandling af de psykiske ar som aknen har bragt med sig gennem 11 år. Jeg har lige været på privat hospital ved en af landets førende hudlæger Peter Bjerring- jeg fik simpelthen nok af medicin og hudlæger som kun havde 2 min til at tale med mig og denne kæmpe problemstilling. Heldigvis har jeg nogle støttende forældre som glædeligt betalte for en konsultation hos specialisten. Han startede med at fortælle mig noget ret væsentligt. I følge undersøgelser så ligger de psykiske belastninger som aknen kan medfølge, nr. 2 på listen lige under svære depressioner. De psykiske belastninger som følge af en kræft diagnose ligger lavere end aknen. Så når man føler sig udkørt og deprimeret efter 11 års kamp, så er det da rart at vide at man ikke er unormal. Han kostaterede at jeg ikke havde "aktiv akne" så jeg skulle stoppe med medicin så min hud kunne regenerere sig, da jeg har mange pigmentforandringer og små sår hovedsageligt på kinderne. Jeg Skal til min første konsultation hos en psykolog i næste uge, og det håber jeg blir mit sidste stop inden jeg kan sige farvel til aknen og hej til den positive livskvalitet. Jeg vil gerne understrege, at roaccutanen ikke har givet mig denne depression, den var nok kommet under alle omstændigheder. Den sidste omgang af roaccutan har været hård ved mig, jeg har tabt mig 7 kg på 5 mdr (er 162 cm høj og vejer nu 47 kg) men det har nok også hængt sammen med min psykiske tilstand. Jeg synes tit man kritiserer roaccutan for meget, og selvom det er gift for kroppen så hjælper det dig omend nogle år frem. Hvis roaccutan er gift hvad er aknen i sig selv så?- også gift for dig som person. Jeg skal først nu til at komme oven på fordi jeg har bedt om hjælp fra de ypperste. Jeg skal først nu til at samle stumperne op, og samle pudslespillet igen så jeg forhåbentligt formår at højne min livskvalitet. Jeg er stadig ikke sluppet helt for aknen og arene, men hvis jeg kan lære at håndtere det bedre psykisk så er det måske også lidt nemmere.Akne kan frarøve en alt i hverdagen i livet sig selv og det er der ingen der skal leve med.
Tak til dem som lyttede til min historie jeg håber det kan hjælpe på følelsen af ensomhed og uforstående udefrakommende personer.
Jeg oplevede aknen 1. gang som 12 årig, på en ferie til syden med familien- en ferie som endte som et mareridt for ikke bare mig selv men også min familie. Jeg kunne jo i den alder ikke forstå hvorfor jeg pludselig skulle se sådan ud, og det var kun starten. Jeg fik roaccutan 1. gang med rigtig god effekt og uden nævneværdige og usædvanlige bivirkninger. Aknen holdte sig væk i nogle år, men kom så tilbage- startede derefter på roaccutan kur nr 2. Denne gang gik det også ganske godt, oplevede en forværring den 1 måned og derefter blev det kun bedre. Jeg fik simpelthen den flotteste afglattede hud og jeg havde det fantastisk- når der kom en lille smule så brugte jeg bare noget til at smøre på i form af "basiron" eller ligende produkter. Jeg har altid passet på min hud, brugt gode produkter- og spildt nogle 1000 kr på besøg hos en kosmetolog. Når jeg siger spildt, så mener jeg bare at en kosmetolog tit og ofte prøver at hjælpe akne patienter uden effekt. De burde kende grænsen for hvornår man bliver nød til at sige" desværre jeg tror ikke vi kan afhjælpe dit problem tilstrækkeligt" Så sparer kunden penge og ved at næste stop må være hudlægen og en form for medicinsk behandling. Kosmetologer er gode til hudpleje, men når man har akne så ligger det dybere i en end hvad en ansigtsmaske, creme eller laser lige umiddelbart kan gøre.
Men nåh i en alder af 18 fik jeg så akne igen, denne gang prøvede jeg en lang kur med først Erycin og senere Tetracyklin i 6 mdr. Det havde aldrig den ønskede effekt så jeg startede i sammenråd med min hudlæge på roaccutan for 3. gang. Igen en overbevisende effekt uden særlige bivirkninger! Jeg er nu 23år og har lige afsluttet min forhåbentligt sidste roaccutan kur, jeg har dog også i takt med min alder indset at det jo nok er nået til et punkt hvor jeg ikke længere kun har brug for behandling af aknen, men også behandling af de psykiske ar som aknen har bragt med sig gennem 11 år. Jeg har lige været på privat hospital ved en af landets førende hudlæger Peter Bjerring- jeg fik simpelthen nok af medicin og hudlæger som kun havde 2 min til at tale med mig og denne kæmpe problemstilling. Heldigvis har jeg nogle støttende forældre som glædeligt betalte for en konsultation hos specialisten. Han startede med at fortælle mig noget ret væsentligt. I følge undersøgelser så ligger de psykiske belastninger som aknen kan medfølge, nr. 2 på listen lige under svære depressioner. De psykiske belastninger som følge af en kræft diagnose ligger lavere end aknen. Så når man føler sig udkørt og deprimeret efter 11 års kamp, så er det da rart at vide at man ikke er unormal. Han kostaterede at jeg ikke havde "aktiv akne" så jeg skulle stoppe med medicin så min hud kunne regenerere sig, da jeg har mange pigmentforandringer og små sår hovedsageligt på kinderne. Jeg Skal til min første konsultation hos en psykolog i næste uge, og det håber jeg blir mit sidste stop inden jeg kan sige farvel til aknen og hej til den positive livskvalitet. Jeg vil gerne understrege, at roaccutanen ikke har givet mig denne depression, den var nok kommet under alle omstændigheder. Den sidste omgang af roaccutan har været hård ved mig, jeg har tabt mig 7 kg på 5 mdr (er 162 cm høj og vejer nu 47 kg) men det har nok også hængt sammen med min psykiske tilstand. Jeg synes tit man kritiserer roaccutan for meget, og selvom det er gift for kroppen så hjælper det dig omend nogle år frem. Hvis roaccutan er gift hvad er aknen i sig selv så?- også gift for dig som person. Jeg skal først nu til at komme oven på fordi jeg har bedt om hjælp fra de ypperste. Jeg skal først nu til at samle stumperne op, og samle pudslespillet igen så jeg forhåbentligt formår at højne min livskvalitet. Jeg er stadig ikke sluppet helt for aknen og arene, men hvis jeg kan lære at håndtere det bedre psykisk så er det måske også lidt nemmere.Akne kan frarøve en alt i hverdagen i livet sig selv og det er der ingen der skal leve med.
Tak til dem som lyttede til min historie jeg håber det kan hjælpe på følelsen af ensomhed og uforstående udefrakommende personer.
Kommentarer
Jeg ved snart ikke hvad man skal gøre....man slymges fra den ene hudlæge til den anden - kun 1 eneste hudlæge i birkerød sagde, det er psykist det du fejler...det kan jeg ikke hjælpe dig med - men hvad gør man så derfra??. Roaccutanen endte med og ødelægge min hud endnu mere, så de sidste 100 år har jeg bare fået penecillin og p-piller på skift...og betalt af egen lomme for peeling, laser mm.....
Det eneste der hjalp på mig var en ferie sydpå i 7 dage...min akne forsvandt som dug for solen og jeg havde det fantastisk i de 14 dage det blev væk...men det vendte selvfølgelig tilbage igen......
Jeg har ikke selv problemer med acne men noget lidt mildere- men det er stadig irriterende og er omking næsen og munden. Jeg har lige været ude at rejse i tre uger og badet i saltvand og fået sol mm, og der blev min hud ligeledes meget bedre. Derfor har jeg nu efter jeg er kommet hjem lavet en blanding af babyolie og fint salt, som jeg smører/skrubber på huden, når jeg er i bad. Saltet svier lidt i starten, men det går hurtigt væk, og så skyller man det bare af og putter normal ansigtscreme på bagefter. Og jeg synes det virker! Du siger selv, at din hud bliver bedre under lysere himmelstrøg, når du får sol og saltvand, så du skulle prøve det og se, om denne saltkur ikke virker for dig også:-)
kh Cykelmyggen
Håber I har nogle positive erfaringer.
Det havde jeg dog intet imod, jeg gennemgik det gerne, for at blive fri for bumserne.
Uheldigvis havde det overhovedet INGEN positiv virkning. Mine blodprøver viste fine tal, og et halvt år uden alkohol gjorde at min levertal var som en nyfødts. Ikke at jeg var dranker inden da, men lægen sagde at de nye tal var ekseptionelt flotte.
Så jeg fik en fantastisk flot lever ud af det. Men den (foretrinsvis cystiske) akne er der stadig. Det havde ingen positivt effekt, trods at jeg gennemgik de sædvanlige trin med først lidt dårligere hud, og samtidig havde alle de almindelige bivirkninger (men heldigvis ikke de slemme).
Dermatologen sagde, at så var det bare ærgerligt. Jeg havde ellers læst, at man kunne prøve at øge dosen, men det var nonsens, sagde han. Han mente ellers at det havde hjulpet helt enormt, men det var noget sludder. Jeg tror nok jeg selv er den nærmeste til at bedømme det.
Derfor har jeg måtte prøve andre metoder. Jeg har lagt mine kostvaner om. Skåret ALT hvidt brød væk. Væk med sukker. Mine spisevaner er rugbrød, havregryn (med mælk og rosiner, overvejer at skære mælken væk, men har tidligere prøvet at droppe mælk, det hjalp intet), magert kødpålæg, masser af æblejuice, agurker og andre grøntsager, frugt, magert kyllingkød, som laves i ovn (mindre fedt) og generelt holder jeg mig fra fed mad.
Jeg spiser fuldkornspasta og brune ris. Intet slik, ingen sodavand. Nul chips, chokolade, is etc. Heldigvis siger de ting mig intet.
Endelig er jeg begyndt at drikke friskpresset citronjuice morgen og aften, spiser zink tilskud og b5 vitamin.
Det har ikke kureret min akne. Overhovedet ikke. Men det er som om cysterne er blevet en anelse mindre/forsvinder lidt hurtigere. Måske har jeg bare en heldig periode. Jeg ved det ikke. Men jeg bliver ved med at forsøge, for det er blevet en besættelse for mig og det er et ENORMT psykisk belastende arbejde, at stort set HVER dag skulle gå ansigtet igennem og fjerne løs hud efter bumsear, smøre sig ind i creme og prøve at komme til at se nogenlunde ud. Jeg får stort set KUN bumser i de områder af ansigtet, som har behåring. Det vil sige, kæbe/hage/kinder. Ingen tvivl om, at det er noget hormonelt og der er sammenhæng mellem bumserne og hårsækkene. Men jeg aner ikke hvad der er at gøre. Elektrolyse, som dræber alle hårsække?
I en anden tråd om akne er nikkelallergi nævnt som mulig årsag til akne. Jeg synes det lød spændende og hentede folderen 'Nikkelallergi og mad' fra fødevarestyrelsen (www.foedevareallergi.dk). Jeg holder mig i øjeblikket til en nikkelfattig diæt og med et fint resultat indtil videre. Min pointe ifht til dig Jacob er, at groft rugbrød, havregryn og rosiner faktisk har et højt nikkelindhold, og det er noget jeg har skåret væk fra min kost. Hvidt brød og mælk nævnes ofte som aknesyndere, men jeg har alrig konstateret en sammenhæng. Det er jo ikke sikkert, at din akne er allergirelateret, men jeg ville lige nævne muligheden, da jeg synes det er sjældent man hører om den sammenhæng.
Det ville nok være smart at gå til hudlægen og få testet om man er lider af nikkelallergi. Jeg opholder mig i udlandet i øjeblikket, men vil opsøge min hudlæge, når jeg vender tilbage til DK.
Jeg er 23 år og har i ca. 5 år døjet med hvad jeg nu er ret sikker på er præmenstruel akne på brystet og i nakken. Jeg havde ikke som teenager de store problemer med min hud, derfor kom det også meget bag på mig, da jeg pludselig fik dette næsten udsletslignende akne, og jeg havde da også en forventning om, at det ville gå væk af sig selv med god hudpleje. Det gjorde det ikke. Jeg prøvede dyre hudplejeprodukter, håndkøbsmedicin (Basiron) og kosmetologbesøg. Intet hjalp det. Det eneste der kunne hjælpe var (som I andre også fortæller) en uges ferie til syden, som almindeligvis kunne holde det væk i ca. 14 dage. Nogle ville måske her foreslå "solarie-kur", men det nægter jeg simpelthen.
For ca. et år siden begyndte jeg så at lægge mærke til, at det kom og gik ret konsekvent i en bestemt cyklus. F.eks. havde jeg aldrig uren hud, når jeg havde menstruation (hvor andre ellers normalt døjer med det), og det synes at være allerværst lige omkring ægløsning, hvor det kunne fordobles inden for bare et døgn. Så jeg prøvede at skifte p-piller til Celeste, som skulle fungere forebyggende i forhold til akne, men det synes ikke at have nogen særlig virkning (måske endda modsat). En dag googlede jeg så lidt tilfældigt "PMS" og "akne" og pludselig faldt jeg over en masse artikler, som beskrev netop mine symptomer; cyklisk overfladisk akne med opblussen inden for få timer og værst ca. i dag 15-22 i menstruationscyklussen.
Præmenstruel akne rammer typisk voksne kvinder og forekommer oftest omkring munden og hagen (som flere af jer oplever) og på bryst og i nakke, og foreklares ligesom de øvrige præmenstruelle symptomer ofte med hormonel ubalance. Men undersøgelser viser, at kvinder med PMS ofte lider af mangel på B-vitamin (typisk B6) og at brugen af svangerskabsforebyggende midler kan forstærke denne mangel. Manglen på B-vitamin menes derfor også at være årsagen til de humørsvingninger, nogle kvinder oplever op til menstruationen, og kan i værste tilfælde resultere i depression.
Jeg er nu påbegyndt en såkaldt B-vitamin kur (har været i gang i ca. en måned), og denne indebærer en ret stor dosis B6 vitamin (ca. 300 mg dagligt) samt en mindre dosis B-combin (ca. halvdelen), og jeg overvejer efter nærmere læsning også en dosis B5-vitamin (det skal tilføjes, at jeg også bruger receptpræparatet Clindoxyl, som skal smøres på). Jeg er dog en smule i tvivl mht. doserne af B-vitaminet, da der synes at herske en del uenighed herom. Nogle mener, at for store doser kan have alvorlige bivirkninger (f.eks. nerveskader og hårtab), mens andre (f.eks. Apoteket) mener, at det er helt ufarligt, da B-vitaminerne er vandopløselige og derfor let udskilles.
Mit spørgsmål er derfor, om nogle af jer har erfaring med B-vitamin kure og deres virkning samt eventuelle doser? Og mit råd er at holde øje med, om jeres akne synes at følge en bestemt cyklus, og eventuelt få undersøgt hos lægen, om I lider af B-vitamin mangel (hvilket er mit næste skridt, hvis ikke kuren virker inden for nærmeste fremtid).
Venligst,
Jeg er en fyr på snart 23. Jeg fik mit første rigtige acneudbrud, ugen optil min konfimation.
Jeg gik til min læge og fik en gel imod det. Det hjalp helt vildt (epiduo gel).
I de kommende år havde det en rigtig positiv virkning, men jeg blev mere og mere irriteret i huden så jeg måtte stoppe.
Det gik ned af bakke og jeg fik en rigtig uren hud som nu var blevet slemt irriteret.
Jeg henvendte mig så til min nye læge jeg havde fået efter jeg var flyttet.
Jeg havde brug for en hudlæge men blev afvist. Han mente sårene og acnen bare var noget der skulle gå i sig selv, til trods for han selv sagde jeg havde aktiv acne. Jeg var simpelthen så chokoeret, det var ikke nemt at tage derned i forvejen. Men endelig fik jeg en henvisning til en hudæge.
Han kunne kun fjerne 1 ar med laser på min kind og havde ellers ingen råd til hvordan jeg skulle behandle alle mine andre ar jeg har fået gennem de sidste 8 år.
Jeg mødte min kæreste i den periode hvor det gik godt. De sidste år af mit liv har været enormt svære. Jeg har gået fra at være totalt tilfreds og nydt livet, til ikke længere at have lyst til noget, undgå det sociale, svært ved at komme på arbejde, ingen selvtillid, usikkerhed, rødme og nervøsitet. Jeg har rigtig meget talent indenfor mit arbejde og er på landsholdet og går til konkurrencer. Jeg er bare bange for jeg ikke længere magter det. Jeg har ikke overskud til noget. Jeg føler dårlig samvittighed over jeg ikke kan være den jeg i virkeligheden gerne vil være og den jeg rent faktisk er.
Acne fylder så meget i mit liv og jeg ville ønske jeg kunne dø og vågne op igen, når den var forsvundet.
Det koster, så har man penge, så kan man få.
jeg har lukket mig ud fra det sociale og det er længe siden jeg har været sammen med mine veninder, jeg er bange for alle mulige spørgsmål om mit ansigt og er lidt misundelig på de har en smuk hud også gider jeg ikke komme der ved siden af dem med bumsefuld ansigt!
jeg gider ikke gå nogen steder hen end mit arbejde, og når jeg er på arbejde håber jeg bare på at få fri så jeg kan komme hjem og være indlukket på mit værelse ! jeg hader lyset, for man kan se det hele når det rammer mit ansigt og når jeg går på gaden føler jeg alle kigger på mig, og vil ikke have nogen drenge skal se mig sådan her og grine af mig !
jeg har ikke skrevet sammen med nogle drenge længe, da jeg ikke gider have de skal glo på mig sådan her som jeg er nu, tror heller ikke der er nogen som har lyst til at have en kæreste som lider af akne!
jeg kan ikke lide folk kommer tæt på mig, og jeg vil undlade så meget kontakt som muligt, og jeg hader hvis nogle skal studere mit ansigt, det kan jeg slet ikke tåle ! det eneste jeg tænker på er mit fucking ansigt og intet andet !
jeg er træt af de lange toiletbesøg og er træt af jeg ikke kan gå uden makeup! jeg har også droppet træning fordi jeg simpelthen ikke vil have folk skal se mig sådan her ! jeg vil gerne være gamle mig selv igen og det kræver at det her akne går væk snart !
jeg har prøvet alt muligt, dyre cremer, masker, kosmetologbesøg osv osv. intet har fået det væk. nu har jeg været på pantothen 1 måned og sysnes ikke jeg kan se en forbedring, nogen som har erfaring med det? jeg har brugt basrion lidt over en måned nu men synes jeg får flere bumser, det hjalp lidt i starten men synes ikke det hjælper mere, også bruger jeg silicol skin maske 2 gange om dagen som tørrer mit ansigt fuldstændig ud men mine bumser er der stadig !
jeg har søgt lidt på roaccutan pille kuren og clindoxl creme mod akne. der siges godt om de to lægemidler som man kan få på recept, er der nogle som har erfaring med dette? jeg skal til hudlæge her den 3 april efter lang ventetid så har tænkt mig at overtale ham til disse to produkter og hvis han siger nej flipper jeg rigtig meget ud ! håber i vil besvare mine spørgsmål da jeg har meget brug for det !