Mobning på arbejdet???
Jeg er en kvinde, der arbejder for et udenlandsk firma, som ligger i Danmark. Jeg har nogle problemer på min arbejdsplads, og jeg føler mig ikke super godt tilpas her, selvom der ikke er nogen her, der direkte er "efter mig". Der er meget hieraki i firmaet, og dem der har de højeste positioner, bliver også behandlet bedst. Jeg føler ofte, at jeg ikke bliver respekteret på trods af, at jeg har en akademisk uddannelse, da jeg "kun" er ansat som lokal medarbejder. Jeg er faktisk ligeglad med, hvilken uddannelse folk har. Man skal behandle folk ens og vise alle den samme respekt, men det er desværre ikke tilfældet her. Nu er der kommet nye medarbejdere, og vi har altid haft en politik, at vi giver blomster til dem, der har fødselsdag. Vi giver 20 kr hver og behandler alle ens. Nu er der som før nævnt kommet nye chefer og nye medarbejdere i firmaet, bl.a. har vi fået en ganske ulidelig chefsekretær. Nu har hun sammen med en anden chef besluttet, at den store chef, som går på pension, skal have en stor gave, som skal koste hver medarbejder 400 kr. Da jeg havde fødselsdag for nogle måneder siden, fik jeg en buket slaskede blomster tre uger senere, mens min anden kollega, som havde fødselsdag, både fik blomster og en stor æske chokolade, og hendes fødselsdag blev fejret på selve dagen. Så var der en anden kollega, som skulle giftes, og hun skulle også have en stor gave. Nu har jeg meldt ud, at jeg ikke har råd til at betale 400 kr til chefens gave, og det tog sekretæren vist temmelig ilde op. Hun sagde, at så må de andre jo betale mere, og ja, det må de jo så. Det korte af det lange er, at jeg synes, at det virkelig er frækt. Det ulmer inde i mig, og jeg er tæt på at sige, at jeg ikke vil være med til at behandle folk uens, og hvorfor alle ikke får de samme gaver, men jeg ved, at jeg vil blive set ilde på, hvis jeg siger det. Det trykker mig virkelig meget, og jeg er bange for, at det udmunder i, at jeg en dag bliver virkelig gal, og det er selvfølgelig heller ikke smart. Men jeg gider altså ikke, at bruge min løn på store gaver til cheferne. Det kan jeg ikke se, er fair. Nu er sekretæren inde og tale med chefen - sikkert om mig, fordi jeg kun vil give 100 kr. Hvordan skal jeg tacle det her? Tak fordi I gad at læse det.
Kommentarer
Svaret kommer godt nok lidt sent i henhold til din indsendelse, men jeg håber, at du får kigget forbi og ser det alligevel.
Jeg synes at du skal holde fast i din holdning og stikke næsen i sky. Jeg kender så udmærket til arbejdspladser, hvor dels omfanget af penge til gaver i enhver henseende eskalerer voldsomt, dels bliver gjort forskel på, om det nu er til den ene eller den anden eller den en eller den anden anledning.
Et sted jeg var ansat, kom det personlige månedlige gavebeløb op på små 250,00 kr. Det kunne jeg jo så lige gange med 12. Heldigvis var der flere, som efterhånden var lede og kede af denne "procedure", hvorfor det blev foreslået, at alle - høj som lav - betalte 20,00 kr. pr. måned til en fælles gavekasse.
Heldigvis blev dette indført, og alle var mere eller mindre glade og tilfredse, og jeg følte mig ikke længere "plukket" for mine surt tjente penge.
Dog hindrede det ikke enkelte grupper i at lave sideordnede indsamlinger. Men her var det langt nemmere at sige, jeg er er med i gaven via gavekassen, og så slut med det.
Men at punge ud som du gør nu, synes jeg du skal afholde dig helt fra. Foreslå evt. den beskrevne ordning og se hvad der sker.
Mvh. Olsen07