Skammer mig over at have epilepsi

slettet1864

Hej.
Jeg er en kvinde på 40 år, som for nylig har fået konstateret epilepsi. Jeg har kun fortalt det til ganske få personer. Jeg er bange for at miste mit arbejde, hvis jeg siger, som det er, og jeg er bange for, at folk opfatter det som værende skør i hovedet at have denne sygdom. Grunden til, at jeg er bange for folks opfattelse, er, at jeg har læst en del om emnet og om, at folks accept er meget lille med hensyn til denne sygdom. Jeg har aldrig selv tænkt sådan om mennesker, der har epilepsi, men jeg vil gerne tage mine forholdsregler, så det ikke har negative konsekvenser for mig. Er der andre, der gør sig tanker om dette? Hvordan gør I?

tullenr1

Hej..Jeg kan godt forstå du tænker meget over hvad andre vil tænke nu du har fået epilepsi..Jeg fik selv epilepsi i 1995 ved en bilulykke "som jeg ikke havde skyld i" og da var jeg kun 32 år og kendte ikke noget til epilepsi og havde heller aldrig set nogen som havde det.Vores 2 børn var kun 5 og 11 år så det var noget af en omvæltning af vores familie liv.Jeg var også meget flov over at havde anfaldene så jeg lukkede mig meget ind i mig selv og ville ikke ud blandt andre mennesker for hvis nu anfaldet skulle komme så andre så det.Men efter mange undersøgelser begyndte jeg at snakke med familien og vennerne om epilepsien så de vidste hvad det var hvis jeg fik et anfald imens de var der og det var de meget glade for at få afvide så vidste de hvordan de skulle forholde sig.Så jeg syntes for at gøre det bedre for dig selv dine venner og kolegarer at du skal fortælle det til dem selv om det er svært.

slettet6384

hej jeg er en ung mand på 20 og jeg fik konstateret epilepsi da jeg var 15 år dengang var jeg også meget indelukket i mig selv men en dag slog det mig at hvis jeg fortalte det til min familie og mine venner så skulle jeg jo ikke gå og holde på den hemmelighed mere ikke ret lang tid efter jeg havde forladt folkeskolen kom jeg i handelsskole og der besluttede jeg mig for at fortælle det med det samme og det er jeg glad for jeg gjorde jeg syntes at folk er meget modtagelige overfor epilepsi så jeg syntes at du skal sige det... der er ikke noget at skamme sig over der er ingen der er perfekt...

susand10

Der er prestige i at huske godt idag. Det kan man ikke komme uden om. At man ikke husker så godt, når man har epilepsi er fakta og ved Gud pinligt. Forsvinder epilepsien husker man igen, Ja. Jeg synes der er for lidt fokus på årsagen til, at så mange får epilepsi - tallet er stigende! Den manglende interesse for forskning i hvad der ligger til grund er påfaldende. Over halvdelen bliver rask igen, af sig selv... Det er dog besynderligt og lægerne "glemmer" lige at oplyse nye epilepsipatienter om denne lille detalje, som ellers kunne give lidt håb for dem, som har det. Som jeg ser det, må der være tale om, at en mangelsygdom ofte ligge til grund for sygdommen, men hvor er alle disse mange forhenværende epilepsipatienter egentlig henne? De kunne give nogle pejlemærker? Hvorfor hører man aldrig fra dem???