Polyneuropati
Jeg er født 1937. Jeg vejer ca. 94 kg og er 182 cm høj. Har fået konstateret diabetes 2 for 2-3 år siden. (Sidst målte langtidssukkertal målt til 6,5 den 16.6.2006). Jeg har udviklet polyneuropati, som endnu ikke er udredt, da lægerne ikke enige om det stammer fra sukkersygen. Jeg har været til mange undersøgelser og prøvet næsten alt, både medicin, naturmidler, akupunktur m.v. Pga. neuropatien har jeg ulidelige smerter under fødderne, især når jeg ligger ned, hvilket åbenbart er typisk for denne lidelse. Jeg tager én Oxynorm og to Pinex comp. ca. 2-3 gange om dagen for at holde smerteren på afstand. Jeg er MEGET træt af at skulle tage denne medicin, men ellers kan jeg ikke holde det ud! Det påstås, at polyneuropati IKKE kan helbredes, men kun bliver værre! Kan det virkeligt være rigtigt, at man intet kan gøre for at stoppe/helbrede lidelsen??? Med venlig hilsen
Kommentarer
Jeg har igennem flere måneder gået til en dygtig kinesisk akupunktør, der har fjernet ca. 70% af mine smerter. Det eneste problem jeg har tilbage er, at jeg føler, at jeg har "elefanthud" under trædepuderne og tæerne, hvilket er temmeligt ubehageligt. MEN JEG KAN LEVE MED DET! Efter sommerferien begynder jeg ved ham igen, da han påstår, at han kan fjerne mine smerter helt, hvilket jeg efterhånden tror på. Akupunktøren mener IKKE, at min Polyneropati stammer fra en "langtids uopdaget sukkersyge", men derimod fra mine to kunstige knæ, som blev udskiftet i 2004 og 2005. Det er først efter disse tidspunkter, jeg har fået de ulidelige smerter i mine ben og fødder, men den forklaring vil "videnskaben" ikke købe!
Til orientering har jeg prøvet andre alternative behandlere - og også et par andre akupunktører, som dog ikke kunne hjælpe mig.
Et stort problem er, at det er meget dyrt. Jeg går tre gange om ugen ved ham. På dette sted i debatten vil jeg gerne komme med en forespørgsel til rette vedkommende: "Hvordan kan det være, at man ikke får en øre i tilskud til en flere tusind år gammel behandlingsform som akupunktur"?
Lad det være nok for denne gang. Men du er velkommen til at kontakte mig pr. mail (li-be@mail.dk), og evt. opgive dit telefonnummer. Så skal jeg nok ringe dig op.
PS! Jeg ringer kun til fastnetnumre.
Bent Møller
Det er rigtigt, at man ikke kan blive helbredt for neuropati - men det er dog muligt, at mindske smerterne noget. Det er meget forskelligt, hvad der hjælper på de forskellige personer.
Selv får jeg lyrica og saroten, der mindsker mine smerter meget. Jeg er tilknyttet smerteklinikken i Århus, der vejleder mig mht. mit liv med kroniske nervesmerter.
Endvidere finder jeg mange gode informationer på hjemmesiden www.neuropati.dk
Med venlig hilsen
Fruensvilje43