Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Erfaringer med ivf-behandling?

Redigeret 9 marts, 2013, 15:00 i Barnløse i behandling
Min kæreste og jeg skal snart forhåbentlig starte IVF behandling.

Jeg har dog en cyste på den ene æggestok efter hormonbehandling, som skal forsvinde først.

Jeg vil derfor gerne høre, hvad I har af oplevelser.

ER det smertefuldt at få taget æg ud, selvom om man få smertestillende?

Er der nogle der er blevet gravid på denne måde og hvor mange forsøg måtte i igennem?

Hvis der er andre oplevelser/erfaringer er jeg også meget interesseret i dem.

Er der nogle der har erfaringer med fertilitetsklinikken Trianglen i Hellerup?

MVH den håbefulde
«1

Kommentarer

  • Hejsa.

    Har selv været 4 IVF førsøg igennem, desværre uden held. Man kan godt mærke når de tager ægenne ud, men syntes ikke at det gør direkte ondt, men det kan godt gøre ondt et par dage efter, og gøre lidt ondt når man skal tisse..
    Een af gange blev jeg overstimuleret, dvs. jeg fik for mange hormoner, og måtte indlægges en uge og ha morfin, dette var meget smertefuldt. I det hele taget er det en hård omgang at være igennem, med alle hormoner, hvor man går og har det træls, og det er især hårdt at blive skuffet når man efter alt det slid ikke bliver gravid, det er virkelig en nedtur. Men som du kan se gjorde jeg det 4 gange, så man kan klarer meget når ens ønske er så stort. Dengang jeg var igennem det, var jeg i kontakt med den gamle debatside på Netdoktor, hvor der var rigtig mange der skrev, og der var der mange der blev gravide, også i første forsøg, jeg var bare ikke heldig :o(

    Held og lykke.
  • Hej.

    Jeg har været igennem 6 IVF behandlinger uden en graviditet, der har varet længere en 2½ uge. Mine æg vil ikke rigtig sætte sig ordentlig fast efter tilbagelægningen.

    Jeg har været i behandling både på hospitalet i Odense og en privatklinik i Århus.

    Mine erfaringer er at det gør lidt ondt at få taget æggene ud, men lidt mere dagene efter.

    Mit bedste råd til dig, er at lytte efter din krop og evt. tage en måneds eller mere pause, hvis du trænger til det. Selvom man gerne vil være gravid, er man stadig nød til at lytte til sin krop og give den hvile til tider.

    Held og lykke med processen, og jeg håber, det lykkes for jer.
  • Jeg har prøvet lidt af den samme behandling, bare ICSI, men også med at få taget æg ud.
    Jeg har prøvet det 4 gange.
    Første gang fik jeg det råd at tage noget beroligende, med det resultat at jeg intet kunne sanse.
    4. gang fik jeg så meget bedøvelse, som de kunne tillade sig uden at skade og alligevel gjorde det mere ondt end jeg på noget tidspunkt kunne forestille mig. Tårerne ville bare ikke stoppe.
    Jeg svor efterfølgende at det ville jeg aldrig gøre igen.
    De fik taget 15 æg ud - jeg fik lagt 2 op 2 dage efter, og i dag har jeg de skønneste tvillingepiger på snart 2 år.

    Jeg håber at behandlingen vil lykkes for jer.

    Behandlingen blev foretaget på Roskilde og Holbæk Sygehuse i samarbejde.
  • Hej!!

    Har selv fået taget æg ud 2 gange. Det gjorde ikke så ondt den første gang, men anden gang gjorde det ondt. Det skyldtes sikkert at jeg spændte samtidigt, så slap af (hvis du kan).
    Til I andre, hvordan har I fået flere IVF-behandlinger ?, er det på privatklinikker for egen regning eller ????
    Har tabt de 2 første og nu er det 3. gang, håber virkelig at det lykkedes.

    Mvh
    Sula
  • Ang. flere forsøg:

    Man får jo 3 forsøg "betalt" hvis man ka sige det sådan, og et forsøg gælder først ved ægoplægning. Jeg har været 4 forsøg igennem hvor jeg fik lagt 2 æg op første gang, som ikke blev til noget, og det var jo så 1. forsøg. Anden gang og tredje gang blev der ingen ægoplægning da æggene kun delte sig første dag. Fjerde gang fik jeg igen lagt æg op, som heller ikke blev til noget, andet end en kemisk graviditet, og det var så 2. forsøg, så jeg har stadig et forsøg tilbage, men vi gik så fra hinanden et halvt år efter sidste forsøg, da vi bla. ikke ku´ klarer mere..
  • hej
    Min kæreste og jeg har ikke prøvet en rigtig ivf behandling da der var venteliste, men vi fik et forsøg som de afprøver på 200 par på odense sygehus hvor de også tager æg ud og jeg synes ikke personligt det gjorde ret ondt det var overhovedet ikke så slemt som jeg har turde håbe på!!, men det lykkes ikke for dem og befrugte dem. Så håber det snart lykkes, held og lykke til jer!
  • Kære alle

    det jeg tænker på det er, om IVF'en er meget slemmere hormonmæssigt end IUI'en? for jeg syntes, at hormonerne forud for inseminationerne var slemme nok - den ene gang var det ok, den næste gang var det langt værre, fordi æggene udviklede sig langsommere end sidst og jeg skulel tage hormonerne i længere tid - og det gjorde altså bare udslaget for mig! :-) og IVF er efter hvad jeg har forstået en smule værre, fordi man skal tage hormonerne i længere tid-

    Nåh, men mit spørgsmål var, om hormonerne er meget værre ved IVF end ved IUI?

    håber på svar:-)

    kh Cykelmyggen
  • Ja, nu er det jo nok lidt sent at besvare dit spørgsmål, men gør det alligevel:

    Jeg har prøvet to gange insemination, og skal have taget æg ud til første forsøg med IVF i morgen. Jeg synes ikke hormonbehandlingen til IVF har været slem. Den sidste uges tid har jeg haft noget hovedpine og været træt, og jeg har også indimellem haft nogle humørsvingninger, men jeg synes ikke det har været slemt. Og nu er jeg bare SÅ spændt ... :-)

    Er du i gang? Og går det godt?

    Mh, saline1
  • Hej Saline

    Rigtig meget held og lykke i morgen. Nej, der er ikke sket så meget siden sidst - vi tager lidt af sted på en solferie her i slutningen af januar for at slappe lidt af, og så går vi nok igang igen når vi kommer hjem. Så ikke noget nyt under solen her. Lyder godt, at hormonbehandlingen ikke er så slem - det er bare det værste.

    Skriv endelig, når du ved, hvordan det er gået :-)

    kærlig hilsen Cykelmyggen
  • Hej Cykelmyggen
    Lyder fornuftigt at slappe lidt af, inden I skal i gang!
    Jeg ligger nu på sofaen efter dagens dont. Det gjorde ondt! Og er øm og træt nu bagefter. Men de var enormt søde, og jeg fik ekstra morfin undervejs - og min kæreste var med hele tiden, meget omsorgsfuld. Der var 11 æg, og sædkvaliteten var ok - så nu må vi bare vente og se...
    Kh Saline
Log in eller Registrér for at kommentere.