Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Mangler støtte til at hjælpe en Ven.

Redigeret 22 april, 2009, 06:52 i Rusmidler
Vi har en husven, der ganske vist kun kommer på besøg ret sjældent, men nu beder han os om råd. Os - er min mand og jeg.

I første omgang var vores reaktion, at vi hverken kunne rådgive eller hjælpe, da vi selv har store problemer med alvorlig sygdom blandt vores aller nærmeste familie.

Ved nærmere eftertanke, kan vi ikke helt afslå at hjælpe på vej, men her er det vi har brug for hjælp fra jer der virkelig ved' noget om problemet.

Vores ven er pillemisbruger og offecielt får han 10 mg Apozepam om dagen og 2 mg Rohypnol til natten af sin læge.

Med fortvivlelse fortæller han, at han i virkeligheden får meget mere, som han køber steder, vi ikke kender til.

Ovenstående har bevirket, at han står i stor gæld og ikke kan se sig ud af det.

Jeg foreslog at følge med ham til lægen og smide kortene på bordet, men han tør ikke, af angst for at blive afvist.

Har spurgt ham, om han vil indvi os i, hvor meget medicin han køber sig til og det ville han.

Jeg prøver nu at, at indvi jer i det, men garanterer ikke for stavemåden:

15 piller af 10 mg apozepam - 12 piller af 6 mg Broman - 8 piller af 2 mg rohypnol og også 8 piller af 10 mg pasisyn og hvis han ikke kan få fat i rohypnol bliver det til mange flere pasisyn.

Hvad er det for piller og hvad gør de ved ham ? Jo jo, jeg ved' det er beroligende midler, men er noget af det stærkere og farligere end andet.

Kan jeg mon få et lyn-kursus i hver af disse pillers virke og bivirkningsområde ?
Måske for meget at spørge om ....

Siger selv, at hvis han kunne føle sig sikker på, at hans læge ville hjælpe med en nedtrapningsplan, ville han være indstillet på at følge den.

Det spørgsmål har han nu stillet os de sidste 4 dage

Jeg får mine betænkeligheder, når jeg bedyrer overfor ham, at jeg tror hans læge vil hjælpe med en sådan plan, for tænk hvis han ikke vil.

Hvad tror I? - Vil så nødig gøre noget forkert, når både min mand og jeg har tillid til, at han mener det alvorligt, når han siger, at han ikke længere kan klare at bruge alle sine kræfter og penge, han ikke har til af skaffe alle de piller.

Kan han møde større forståelse, ved at blive henvist til en psykiater m.h.t. nedtrapning, eller er hans angst for afvisning, velbegrundet.

Undskyld mit lange indlæg, men håber nogen kan rådgive os.

Kærlig hilsen fra Laura.

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.