hvor længe tager det at heale
Jeg har mødt en mand, ja det vil sige at det faktisk var ham der fandt mig. Jeg var midt i et brud da min kæreste igennem 4 år, havde fundet en anden mens han var udsendt af sin arbejdsplads. Han var i Kina og fandt sig så en kineser.
Denne anden mand skrev jeg med via den spilleportal hvor vi begge var, vi endte også på sms og til sidst i telefonen. Han hjalp mig meget. Vi snakkede ikke så meget om det brud der var sket for mig, ikke fordi han ikke ville, men fordi jeg ikke mener man skal fylde et andet menneske med en masse triste detaljer, men vi havde det sjovt, han fik mig til at leve igen. Ligesom mig er han et "brændt barn", men har indtryk af at hans forbrændinger er værre end mine. Lige som jeg har han børn, ligesom jeg er han blevet udsat for utroskab og en masse løgne. Han vil meget gerne et liv med mig, siger han. Vi har mødtes og det var bare en super oplevelse. Begge oplevede vi at det bare skulle være det, men siden er alt ligesom gået galt.Uanset hvor mange aftaler vi laver så kommer der noget i vejen. Så dør et familiemedlem, så bliver han indlagt og opereret, så er der syge børn, så en aftale i statsamtet og ja så har han lige med et to hjemmeboende børn, hvilket jo helt ok med mig da jeg selv har 4 af slagsen. Han har været alene siden 2000 kun afbrudt af et enkelt forhold som også gik galt. Hans selvtillid er mikrolille, er bange for ikke at slå til både som menneske og sexuelt.Det er ikke noget han direkte siger, men der kommer sådan nogle forsigtige meldinger ind imellem.
Nu er jeg så blevet så enormt usikker. Jeg har besluttet at give ham tid, mener jo han er det værd, men hvor meget tid skal han ha. Vi har kendt hinanden siden 3 maj, set hinanden 2 gange (resten af planerne er jo kokset). Dem der kender mig tæt på, siger at det kan tage meget lang tid før han tør stole på mig og det kan jeg jo godt forholde mig til. jeg vil jo bare gerne at vi ser hinanden noget mere. Der er to timers kørsel imellem os, han har ingen bil (endnu), men er ved at anskaffe sig en. En af de få forskelle der er i vores liv, har jeg opdaget hen af vejen, er at han har penge og været vant til at leve et liv hvor han kan gøre hvad han vil, når han vil. Jeg lever et liv hvor jeg skal tænke mig om, tænke langsigtet og tage højde for min økonomi i alle hensender. Mit indtryk er at han igennem sit liv har levet som den der skal klare alt, den som alle kan regne med og mangler nogen noget, ja så skaffer han det. Det har været en af vores hurdler, for han kan ikke forstå at jeg ikke vil ha alt det han gerne vil købe til mig, at jeg ikke er en dyt interesseret i hans penge, men kun vil ha ham. Tror det måske også skræmmer ham.
Så nu står jeg her med al min usikkerhed og aner ikke hvor længe jeg skal vente på ham. Jeg har lige netop idag meldt ud til ham at jeg ikke kan håndtere flere løfter/aftaler der bliver brudt. Har sagt at jeg stadig gerne vil give ham den tid han har brug for, men at nu må det ligesom være op til ham.Han må tage det næste skridt. Han ved hvor jeg bor og arbejder, ved at jeg kun bliver glad hvis han kommer på besøg og at hans børn er mere end velkomne også selvom han kommer uanmeldt.
Hvor længe skal jeg vente? Hvor længe tager det at heale?
Jeg er 43 år og han er 45. Han er også min første kærlighed der er ældre end mig, faktisk en ret fed fornemmelse.
realwoman41
Denne anden mand skrev jeg med via den spilleportal hvor vi begge var, vi endte også på sms og til sidst i telefonen. Han hjalp mig meget. Vi snakkede ikke så meget om det brud der var sket for mig, ikke fordi han ikke ville, men fordi jeg ikke mener man skal fylde et andet menneske med en masse triste detaljer, men vi havde det sjovt, han fik mig til at leve igen. Ligesom mig er han et "brændt barn", men har indtryk af at hans forbrændinger er værre end mine. Lige som jeg har han børn, ligesom jeg er han blevet udsat for utroskab og en masse løgne. Han vil meget gerne et liv med mig, siger han. Vi har mødtes og det var bare en super oplevelse. Begge oplevede vi at det bare skulle være det, men siden er alt ligesom gået galt.Uanset hvor mange aftaler vi laver så kommer der noget i vejen. Så dør et familiemedlem, så bliver han indlagt og opereret, så er der syge børn, så en aftale i statsamtet og ja så har han lige med et to hjemmeboende børn, hvilket jo helt ok med mig da jeg selv har 4 af slagsen. Han har været alene siden 2000 kun afbrudt af et enkelt forhold som også gik galt. Hans selvtillid er mikrolille, er bange for ikke at slå til både som menneske og sexuelt.Det er ikke noget han direkte siger, men der kommer sådan nogle forsigtige meldinger ind imellem.
Nu er jeg så blevet så enormt usikker. Jeg har besluttet at give ham tid, mener jo han er det værd, men hvor meget tid skal han ha. Vi har kendt hinanden siden 3 maj, set hinanden 2 gange (resten af planerne er jo kokset). Dem der kender mig tæt på, siger at det kan tage meget lang tid før han tør stole på mig og det kan jeg jo godt forholde mig til. jeg vil jo bare gerne at vi ser hinanden noget mere. Der er to timers kørsel imellem os, han har ingen bil (endnu), men er ved at anskaffe sig en. En af de få forskelle der er i vores liv, har jeg opdaget hen af vejen, er at han har penge og været vant til at leve et liv hvor han kan gøre hvad han vil, når han vil. Jeg lever et liv hvor jeg skal tænke mig om, tænke langsigtet og tage højde for min økonomi i alle hensender. Mit indtryk er at han igennem sit liv har levet som den der skal klare alt, den som alle kan regne med og mangler nogen noget, ja så skaffer han det. Det har været en af vores hurdler, for han kan ikke forstå at jeg ikke vil ha alt det han gerne vil købe til mig, at jeg ikke er en dyt interesseret i hans penge, men kun vil ha ham. Tror det måske også skræmmer ham.
Så nu står jeg her med al min usikkerhed og aner ikke hvor længe jeg skal vente på ham. Jeg har lige netop idag meldt ud til ham at jeg ikke kan håndtere flere løfter/aftaler der bliver brudt. Har sagt at jeg stadig gerne vil give ham den tid han har brug for, men at nu må det ligesom være op til ham.Han må tage det næste skridt. Han ved hvor jeg bor og arbejder, ved at jeg kun bliver glad hvis han kommer på besøg og at hans børn er mere end velkomne også selvom han kommer uanmeldt.
Hvor længe skal jeg vente? Hvor længe tager det at heale?
Jeg er 43 år og han er 45. Han er også min første kærlighed der er ældre end mig, faktisk en ret fed fornemmelse.
realwoman41
Kommentarer
Er du der stadig? Har først set dit indlæg nu - er forholdsvis ny i dette forum.
Dog - jeg har prøvet at bruge tid, kræfter og energi på at sætte mig ind i problematikker, komme med konstruktive forslag osv.,kun for at erfare at trådstarter ikke melder tilbage.
Nu har du stået uden svar i meget lang tid - måske din verden er ændret, siden du skrev, men jeg vil gerne "tale" med dig, hvis du har behov for det. Dog er der fuld forståelse, hvis du har opgivet - der er åbenbart ingen, der kender til det, du fortæller, hvilket jeg finder mærkeligt.
venlig hilsen
Lotte