Indstillinger
Hjælp søges
hvad gør man når ens kæreste og far til sit barn, får stress, og siger fra den ene dag til den anden, at han imgen følelser har for en mere, og der ikke har været noget at mærke, andet end at han har været meget træt og arbejdet for meget! Skal man så bare give op, eller kæmpe for at det kan blive godt igen.
Kommentarer
Kan I tale sammen? Er han indstillet på, at der kan findes en løsning? Eller er han afklaret om sin beslutning?
Hvis jeg fik sådan en besked, så ville jeg ikke kæmpe, for jeg vil ikke først være valgt fra og så blive 'taget til nåde' igen. Hvis min partner fortalte mig, at han ikke længere havde nogen følelser for mig, ville jeg miste min selvrespekt ved at skulle 'tigge ham'.
Omvendt har det tidligere været mig, der har afbrudt forhold, fordi mine føleser var døde og jeg ville have mistet al respekt for manden, hvis ikke han havde respekteret, at jeg brød. Det ville have været rædselsfuldt, hvis han havde prøvet at få mig til at ombestemme mig. Skulle det utænkelige være sket, at jeg alligevel havde bøjet mig og var kommet tilbage, så ville det have været medlidenhed eller skyldfølelse, der havde fået mig til det. Absolut ikke kærlighed eller lysten til at komme tilbage til noget, jeg én gang havde fravalgt.
Anderledes selvfølgeligt, hvis din mand giver udtryk for, at han er ked af det og ønsker at arbejde med Jeres problemer i parterapi ell. andet.
Hilsen Helene
Jeg kan ikke læse, om han har forladt dig og jeres barn, så mit svar tager udgangspunkt i, at I stadig bor sammen.
Måske har din mand en stressrelateret depression? Der er mange depressionsramte der beretter, at de mister alle følelser for deres nærmeste. Det er altså ikke fordi de har mistet kærligheden - de kan simpelthen bare ikke mærke den.
Det er en meget svær situation du står i, og du spørger om du skal kæmpe eller give op. Jeg går ind for at kæmpe. Vel at bemærke - kæmpe for dig selv, dit eget liv og din egen selvrespekt. Hvis din mand er syg, vil det nok være en god idé at væbne dig med tålmodighed, men samtidig være tro mod dig selv og forsøge at finde støtte i en svær tid.
Jeg ville personligt ikke acceptere en mand der udtrykte mangel på kærlighed - syg eller ej. Jeg ville sætte ham stolen for døren: At han måtte gå i behandling - også parterapi når depressionen var lettet - eller vi måtte gå hvert til sit.
Det er så let at sige, når man ikke selv har følelser i klemme, skal du bare vide. Men jeg tror man kan komme langt, ved at være bevidst om hvad man ønsker af sit parforhold, og handle på de ting der går galt.
Held og lykke!
Menneskebarnet
Hvis han virkelig har stress, skal I til lægen, og det kan ikke gå hurtigt nok. Han skal også testes for depression! Du skal vide, at det kan tage meget lang tid for ham (for mig tog det seks måneder), så hvis du gerne vil hjælpe ham, skal du være indstillet på det.
Det jeg vil råde dig til at gøre, er også selv at tage en snak med lægen alene - bare dig og lægen -, om hvad det vil sige at være pårørende til en med stress, hvad det er han gennemgår, hvad du føler i forhold til det hele (for det er vigtigt!), og hvordan du bedst kan tackle situationen. For det er utrolig frustrerende for de pårørende. Især fordi de pårørende ikke helt forstår, hvad det er der sker. Og den stressramte ved slet ingenting!
Det er mit råd: sørg for at han søger hjælp, og søg også selv hjælp til at tackle det.
Tjek det her link: http://www.stressforeningen.dk/undersid ... ramte.html