fantastisk stilhed men...
Lige nu nyder jeg nuet!
Ro på fra min mors side, hun har ikke blandet sig i flere måneder - har ikke set eller hørt noget til min bror i et års tid - siden jeg konfronterede ham - så det er bare skønt. Jeg sagde til min mand den anden dag at jeg havde det rigtig godt og bare følte jeg kunne slappe af. Ro i sjælen - en skøn følelse som jeg har manglet rigtig længe.
Men... bagved lurer usikkerheden. Min mor fylder snart rundt. Ved at hun overvejer at holde lidt sammenkomst af en art... og hvad gør jeg så? Som det er nu har jeg det fint med ikke at have kontakt eller se min bror... Men jeg er på den anden side også træt af at jeg begynder at spekulere på dit og dat såsnart noget familie-tam-tam nærmer sig. Hvorfor kan livet ikke bare altid være som det er nu? Bliver jeg nogensinde klar til at se ham i øjnene... er det overhovedet noget man skal blive klar til? Hvad nu med min mor - hun bliver jo ked af det når ikke jeg kommer... Hvorfor skal jeg stadig blive ved med at "ofre mig" - synes jeg har lidt nok - hvornår bliver det min brors tur?
Hilsen Ronja
Ro på fra min mors side, hun har ikke blandet sig i flere måneder - har ikke set eller hørt noget til min bror i et års tid - siden jeg konfronterede ham - så det er bare skønt. Jeg sagde til min mand den anden dag at jeg havde det rigtig godt og bare følte jeg kunne slappe af. Ro i sjælen - en skøn følelse som jeg har manglet rigtig længe.
Men... bagved lurer usikkerheden. Min mor fylder snart rundt. Ved at hun overvejer at holde lidt sammenkomst af en art... og hvad gør jeg så? Som det er nu har jeg det fint med ikke at have kontakt eller se min bror... Men jeg er på den anden side også træt af at jeg begynder at spekulere på dit og dat såsnart noget familie-tam-tam nærmer sig. Hvorfor kan livet ikke bare altid være som det er nu? Bliver jeg nogensinde klar til at se ham i øjnene... er det overhovedet noget man skal blive klar til? Hvad nu med min mor - hun bliver jo ked af det når ikke jeg kommer... Hvorfor skal jeg stadig blive ved med at "ofre mig" - synes jeg har lidt nok - hvornår bliver det min brors tur?
Hilsen Ronja
Kommentarer
forstår ikke folks ekstreme behov for at holde fast på en familie der ikke er værd at holde fast på.
kan godt være jeg bare er kold og kynisk men kan ikke se hvad der gør at det skulle være det værd...
Noget andet er selvfølgeligt, hvis du vælger at tage med, fordi du selv ønsker at se din mor og måske nogle af de andre. For så har du foretaget et bevidst valg, som du selv kan stå inde for og gør det for din egen skyld og det gør hele forskellen.
Alternativt kunne du jo sende din mor et kort og en gave, hvis det var det, der føltes mest rigtigt for dig.
Nej, hvorfor skal du blive nødt til at se din bror i øjnene? Jeg ville aldrig omgås et menneske, der på den måde havde krænket mig (mine forældre er døde for mange år siden).
Din mor bliver ked af det? Ja... men alternativet er at du 'ofrer dig' og gør hende glad på din bekostning. Det er en høj pris, synes jeg.
Lad aldrig igen nogen tage din sjælefred, din ro og din glæde fra dig. Det er de vigtigste følelser i livet og dem der giver livet mening. Nu er du endeligt ved at finde dem igen, vil du så frivilligt ofre dem?
Mange hilsner Helene