Indstillinger
arbejdsprøvning
Hej jeg er 25 og har diagnosen skiofreni desuden har jeg før haft bulimi i 11 år (hvilket jeg stadig kan få symptomer på en gang i mellem)
Jeg er i arbejdsprøvning og r sat ned til 2 timer to gange om ugen . . problemet er at jeg har fået det værre meget værre efter jeg er startet - jeg er belevet sat op i medicin (abilify) til næsten det dobbelte og r begyndt at tage alopam og sovepiller bare for at klare de 4 timer - jeg ved ikke om det er det værd ?
Det var mig selv der ønskede en arbejdsprøvning fordi jeg var træt af "kun" at gå i behandling. men jeg begyndte at høre stemmer og få meget angst osv. så jeg fik mere medicin -
er der noglen som kender til problemet ? eller har et godt råd ?
Jeg er i arbejdsprøvning og r sat ned til 2 timer to gange om ugen . . problemet er at jeg har fået det værre meget værre efter jeg er startet - jeg er belevet sat op i medicin (abilify) til næsten det dobbelte og r begyndt at tage alopam og sovepiller bare for at klare de 4 timer - jeg ved ikke om det er det værd ?
Det var mig selv der ønskede en arbejdsprøvning fordi jeg var træt af "kun" at gå i behandling. men jeg begyndte at høre stemmer og få meget angst osv. så jeg fik mere medicin -
er der noglen som kender til problemet ? eller har et godt råd ?
Kommentarer
Jeg har selv haft meget svært ved at arbejde. jeg var i noget praktik/arbejdsprøvning, hvor det tilsidst var 1-2 timer om dagen, men det gik slet ikke. nu er det endt med at jeg er blevet indstillet til pension. jeg ville helst have et arbejde. jeg savner at have noget fornuftigt at foretage mig. men jeg må jo nok bare acceptere at tingene er som de er, og så prøve at få det bedste ud af det.
Og selv om du skulle være "heldig" og få tilkendt pension er der jo mulighed for at arbejde i "skånejob" - job med løntilskud til førtidspensionister, som normalt er en stilling på cirka 8-15 timer, hvor man har lov til at have dårlige dage og tage ekstra pauser - det er sommetider det kan give det indhold man savner, uden at man føler sig alt for presset.
Du skal også huske på, at der måske kan være en idé i, at du lige nu forsøger med behandling, ro, en spændende fritid og prøver at fundere over, hvad der stresser dig, og hvad der ikke gør.
Der findes også en højskole for sindslidende, som måske kunne være et sted at prøve nogle ting af uden at være helt vildt udsat. Højskolen - en bro til livet. Eller en almindelig højskole. Og prøv måske at få noget samtaleterapi til at få styr på, hvordan du lever med skizofreni og hvad du eventuelt kan gøre for at begrænse dine gener.
Om et år, 2, 3 eller 4 kan verden se meget anderledes ud og ting er måske mulige på en anden måde? Det eneste jeg vil råde dig til som et "must" uanset hvad du vælger, det er at blive ved med at have kontakt til den "almindelige verden" gennem fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde i en genbrugsbutik, et enkeltfag på VUC eller lignende. Hvis du bevarer denne forbindelse, bliver det lettere for dig senere at vende tilbage til arbejde også.
Jeg har selv været meget syg, men er kommet ud på den anden side. Men jeg var så uheldig at lande langt ude på et sidespor, og nu er jeg meget nervøs for at vende tilbage til "virkeligheden". Prøv at undgå den fælde. Jeg er på vej til at blive revalideret efter cirka 8 års lediggang på kontanthjælp og pension. Jeg valgte at prioritere mit helbred først, og min "karriere" sidst og vil sige, at det for mig godt kunne betale sig.
For dig kan det være anderledes. Men tænk på, om du løber fra kendsgerningerne ved at have så travlt eller om det virker rigtigt og holdbart for dig. Og du skal vide, at det ER muligt at blive rimeligt frisk igen, så du BEHØVER ikke at have travlt. Held og lykke, uanset hvad du vælger.