Hvordan....
Hvornår og hvordan fandt i ud af at jeres barn/børn var særlig begavede???
Har længe gået og pjattet med at vi troede vores datter på 3 var mere begavet end andre på 3 år, og fik i denne uge børnehavens ord for det også.
Hvad gør i for at hjælpe og stimulere dem.
Mvh. TVM1976
Har længe gået og pjattet med at vi troede vores datter på 3 var mere begavet end andre på 3 år, og fik i denne uge børnehavens ord for det også.
Hvad gør i for at hjælpe og stimulere dem.
Mvh. TVM1976
Kommentarer
Det vi gør er at svare på hvad han spørger om og bakke ham op omkring det han gerne vil og interesserer sig for. Ligesom vi prøver at finde nye ting som ligner det han er interesseret i i forvejen.
Der er meget mere på www.intelligenteboern.dk og her kan du finde link osv.
Har du brug for en snak kan du skrive til mig igennem www.intelligenteboern.dk Den har jeg startet op for at vi med børn med særlige forudsætninger kan hjælpe hinanden for børnenes skyld
Bente
Grunden til at vi viste dette er at både min mand og jeg selv har været der. Min mand har en IQ på 164 og jeg har 'kun' en på 134.
Som barn har jeg været meget påvirket af det kan jeg se i bakspejlet. Min mand har ikke oplevet de samme barrierer som jeg.
Vores børns intelligens kommer til udtryk på forskellig måde, så de skal tackles forskelligt.
Men vi har aldrig lagt skjul på at vores børn er specielle på det område. Jeg hr aldrig oplevet en negativ respons fra omgivelserne. Måske fordi vi er meget naturlige omkring det, men formentlig også fordi vi selv har oplevet det.
Jeg har en veninde som også har et barn med særlige forudsætninger. Men hun har ikke selv de samme erfaringer som vi har. Og for deres familie har det været en lang og sej kamp. Hun har ikke villet indse/kunnet se at hendes søn var speciel. Heller ikke selv om jeg har sagt det i mange år. Han har været ved skolepsykolog, og er blevet stemplet som uvoren og doven i skolen. Det er jo en typsik historie. Først her efter de har fået ham testet, har de gået en række redskaber, som gør livet nemmere for dem.
Men vi er også meget opmærksomme på at støtte op omkring de områder hvor vores børn har behov for ekstra støtte.
Min datter på 18 år, har heller ikke haft de store problemer, men hun har også været utrolig heldig med hendes lærere, samtidig hviler hun meget i sig selv, og har altid gjort.
Det er heldigvis forskelligt fra familie til familie.
Bente