Fysiske lidelser der minder om angst?
Hejsa
Ligesom Kristine er jeg i tvivl om jeg lider af angst.
Jeg har tidligere lidt af angst i forbindelse med sygdom og indlæggelse på hospital, hvor jeg følte mig særdeles udsat. Dér var jeg ikke i tvivl om at der var tale om angst og den var stærkt invaliderende over nogle måneder, men jeg kæmpede hårdt og så angsten i øjnene og nægtede at acceptere min egen nervøsitet for at handle, tale med andre etc. Det føltes som om jeg var ved at eksplodere og det var det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet.
Nu tager jeg stadig antidepressiv medicin i meget lav dosis. Det har jeg gjort i 8 mnd.
Jeg oplever stadig noget der minder om angst, men alligevel ikke helt. Pulsen stiger, men jeg føler mig ikke nervøs, udover at det er ubehageligt. Jeg har ingen undgåelsesadfærd, idet der ikke er noget jeg er nervøs for. Ofte opstår denne indre uro når jeg drikker kaffe eller ryger og andre gange er der ingen egentlig grund.
Jeg opsøgte en psykolog som ikke rigtig vidste hvad han skulle stille op idet der ikke rigtig er mentale symptomer på angst. HAn siger at det lyder som om jeg har styr på mit liv og på den angst jeg tidligere havde.
Når jeg læser på nettet om generaliseret angst opfylder jeg ikke alle symptomer. Faktisk gælder kun forhøjet puls (men ingen hjertebanken som sådan). Jeg ryster ikke på fingrene, jeg er ikke bange, jeg er ikke opsat på at undgå visse ting og jeg bekymrer mig ikke særlig meget om fremtiden eller andet. Faktisk er det eneste jeg bekymrer mig om, om jeg kan beholde mit job, hvis den 'rigtige' angst kommer tilbage.
Jeg oplever 'rigtig' frygt af og til fordi der er en ubehagelig person i mit liv, som jeg ikke kan slippe af med, men denne frygt er helt anderledes end den lette 'angst' jeg nogle gange oplever. Her er der nemlig tale om kvalme og ondt i maven ala eksamensnervøsitet.
Jeg er blevet rigtig meget i tvivl om der måske er tale om en fysisk sygdom. Hvilke sygdomme kan udløse angstlignende tilstande?
Da jeg var indlagt fandt de aldrig ud af hvad jeg fejlede, men jeg ved at jeg har en masse hormonproblemer og mit imunforsvar fungerer virkelig dårligt ligesom jeg pludselig er blevet allergisk overfor alkohol og det i sig selv tyder jo på noget fysisk, ikke????
Ligesom Kristine er jeg i tvivl om jeg lider af angst.
Jeg har tidligere lidt af angst i forbindelse med sygdom og indlæggelse på hospital, hvor jeg følte mig særdeles udsat. Dér var jeg ikke i tvivl om at der var tale om angst og den var stærkt invaliderende over nogle måneder, men jeg kæmpede hårdt og så angsten i øjnene og nægtede at acceptere min egen nervøsitet for at handle, tale med andre etc. Det føltes som om jeg var ved at eksplodere og det var det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet.
Nu tager jeg stadig antidepressiv medicin i meget lav dosis. Det har jeg gjort i 8 mnd.
Jeg oplever stadig noget der minder om angst, men alligevel ikke helt. Pulsen stiger, men jeg føler mig ikke nervøs, udover at det er ubehageligt. Jeg har ingen undgåelsesadfærd, idet der ikke er noget jeg er nervøs for. Ofte opstår denne indre uro når jeg drikker kaffe eller ryger og andre gange er der ingen egentlig grund.
Jeg opsøgte en psykolog som ikke rigtig vidste hvad han skulle stille op idet der ikke rigtig er mentale symptomer på angst. HAn siger at det lyder som om jeg har styr på mit liv og på den angst jeg tidligere havde.
Når jeg læser på nettet om generaliseret angst opfylder jeg ikke alle symptomer. Faktisk gælder kun forhøjet puls (men ingen hjertebanken som sådan). Jeg ryster ikke på fingrene, jeg er ikke bange, jeg er ikke opsat på at undgå visse ting og jeg bekymrer mig ikke særlig meget om fremtiden eller andet. Faktisk er det eneste jeg bekymrer mig om, om jeg kan beholde mit job, hvis den 'rigtige' angst kommer tilbage.
Jeg oplever 'rigtig' frygt af og til fordi der er en ubehagelig person i mit liv, som jeg ikke kan slippe af med, men denne frygt er helt anderledes end den lette 'angst' jeg nogle gange oplever. Her er der nemlig tale om kvalme og ondt i maven ala eksamensnervøsitet.
Jeg er blevet rigtig meget i tvivl om der måske er tale om en fysisk sygdom. Hvilke sygdomme kan udløse angstlignende tilstande?
Da jeg var indlagt fandt de aldrig ud af hvad jeg fejlede, men jeg ved at jeg har en masse hormonproblemer og mit imunforsvar fungerer virkelig dårligt ligesom jeg pludselig er blevet allergisk overfor alkohol og det i sig selv tyder jo på noget fysisk, ikke????
Kommentarer
Psyke og fysik hører jo sammen og påvirker gensidigt hinanden. Det er jo logisk eftersom hoved og krop trods alt sidder sammen! Selvom lægerne og mange andre tilsyneladende (synes jeg) helst fokuserer på, at alting efterhånden 'kun' er noget fysisk. Men jeg er selv blevet kureret for en mangeårig 'kun' fysisk (og tilmed normalt uhelbredelig) lidelse gennem NLP- og hypnoterapi, fordi den så soleklart var psykisk betinget.
Jeg skal ikke kunne sige, om det er angst, du lider af. Men uanset om det er angst, så er det jo noget ubehageligt, der ikke skal være der. Jeg ved af egen erfaring, at angst kan have mange udtryksformer. Det behøver bestemt ikke at være som panikangst. Det kan også være f.eks. en diffus uro i kroppen eller konstant anspændelse m.m. Det kan give sig udtryk på så mange måder.
Jeg hæfter mig ved, at du kender frygten p.g.a. en bestemt person. Det vil sige, der er utryghed i dit liv og det er jo typisk, at det kan skabe angst på andre områder. At du så er bevidst om denne frygt, kan gøre angsten (hvis det er angst) mindre. Men så længe utrygheden er der, vil det for mig at se være realistisk at tro, at der også vil være angstsymptomer.
Du skriver, at du har været hos en psykolog. En anden mulighed kunne være (hvis du har lyst og råd til det) at konsultere en hypnoterapeut (helst én der også har anden uddannelse som f.eks. psykolog eller NLP terapeut). Gennem hypnose vil du kunne finde ud af, hvad dine symptomer handler om. Hvis din frygt overfor den person, du nævner, spiller ind, vil det måske hjælpe dig at få talt om det så du i et terapiforløb kunne finde nogle måder at håndtere den situation på, så du ikke på samme måde skal leve med utrygheden og frygten i dit liv.
Desuden kan der sagtens ligge noget ubearbejdet i forbindelse med din tidligere indlæggelse på hospital. Også de ting vil du kunne få bearbejdet og helt ud af systemet v.h.a. hypnose.
Hypnose er en formiddabel måde at få kontakt til det ubevidste på og derved bliver man i stand til dels at få gamle blokeringer ud af krop og sind og dels at finde nogle helt nye ressourcer i sig selv til at klare problemerne.
Mange hilsner Helene
så forsvinder den lidt, og når jeg så drikker kaffe og ryger min første cigeret, så pumper nervøsiteten rundt i kroppen og negative tanker, som jeg ikke rigtig ved hvad handler om.
det du siger med den ubehagelige person. jeg har det lidt på samme måde. jeg kan egentlig godt lide min stedfar, men jeg kan ikke gennemskue ham og hvad han kan finde på. det bruger jeg enormt meget energi på at tænke over. måske kender jeg ham bare ikke godt nok...
men som også skriver, så uanset om det er angst eller ej, så er der jo noget, som ikke er som det skal være, så hvad kan det skade at søge hjælp
Jeg ved ikke rigtig hva jeg skal gøre fordi jeg går rundt og har det dårligt hele tiden. Jeg har en hovedpine der giver mig følelsen af jeg kan falde om når som helst, hjertebanken, stik i brystet ved dybe indåndninger, åndenød og andre skavanker. Jeg er blevet undersøgt hos lægen og han siger jeg ikke fejler noget. Er der nogen der kan kendkende det? Tror i det er psykisk?
Kærlig hilsen lotte
Da du er blevet undersøgt og angiveligt ikke fejler noget fysisk, så er det jo nærliggende at tro, at det så må være psykisk.
Især da alle dine symptomer kan forekomme som angstsymptomer. Når man lider af angst, kører man så at sige i for højt tempo indeni. Det kan meget let give følelsen af at kunne falde om hele tiden og dertil f.eks. hovedpine, hjertebanken, stik i brystet, åndenød o.m.a.
Hvordan man vælger at forholde sig til sin angst, er helt individuelt. Nogen foretrækker medicin, mens andre foretrækker terapi. Men også her er der forskelle i, hvilken form for terapi, man så foretrækker.
Hilsen Helene
Du skriver, at du er blevet undersøgt hos lægen, og at lægen siger, at du ikke fejler noget.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, hvad du er blevet undersøgt for? Har du fået foretaget blodprøver? Og hvilke blodprøver?
Det er min erfaring, at læger nogle gange karakteriserer sygdomsproblemer som psykiske uden at undersøge noget som helst. De symptomer, du beskriver, kan godt skyldes mangel på vigtige næringsstoffer. Er du blevet tjekket for vitamin- og mineralmangel?
Hvis du allerede er blevet tjekket, har lægen jo nok ret. Men hvis lægen ikke har forslag til, hvad du skal gøre ved dine problemer, er du jo lige vidt. Du bliver jo ikke rask af at få at vide, at dine problemer er psykiske.
Selv hvis lægen har tjekket dig for alle de ting, en praktiserende læge kan undersøge for, vil jeg alligevel råde dig til at tage nogle kosttilskud. Jeg vil foreslå en god vitaminpille og desuden ekstra magnesium og ekstra B-vitaminer. Når nervesystemet er stresset og overbelastet, bruger organismen ekstra magnesium, og B-vitaminer spiller en meget vigtig rolle for nervesystemet.
Vitaminer og mineraler, alene, kan naturligvis ikke gøre dig rask, hvis der er psykiske grunde til, at du har det så dårligt, men det er vigtigt, at din krop bliver så robust som muligt. Det fysiske og det psykiske hænger jo sammen.
Ligesom Helene vil jeg også anbefale dig at finde en kvalificeret psykoterapeut.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Ovenstående er skrevet på baggrund af mine egne erfaringer. Jeg har brugt tusindvis af kroner på psykologhjælp til problemer, der skyldtes alvorlig jernmangel. Jeg havde også af min læge fået at vide, at jeg ikke fejlede noget. Det viste sig senere, at jeg havde ekstrem jernmangel. Mine symptomer på jernmangel var blandt andet uroligt hjerte, svimmelhed og åndenød.
Hilsen Lotte
Det lyder godt, at du er blevet grundigt undersøgt. Men når der ikke er fundet nogen årsag til dine problemer, og du ikke har fået et tilbud om hjælp, er du jo lige vidt.
Det er en svær situation, du står i. Jeg har selv prøvet at stå i samme situation mange gange. I sådanne situationer har jeg hovedsageligt søgt psykoterapeutisk behandling, og det har nok været en fejl. En psykolog kan jo ikke gøre noget ved problemer, der skyldes jernmangel. Men jeg kan ikke sige noget om, hvad der vil hjælpe dig.
Som en følge af min sygehistorie har jeg gjort det til en vane at bede om en udskrift af alle laboratoriemålinger, hver gang jeg får taget blodprøver hos lægen. Så kan jeg selv tjekke, hvad jeg er blevet undersøgt for. Det vil jeg også råde dig til. Find i hvert fald ud af, om du er blevet undersøgt for jernmangel, som jo kan være årsag til åndenød. Find også ud af, om du er blevet undersøgt for D-vitaminmangel. Der er mange mennesker, der mangler D-vitamin. D-vitamin har stor betydning for musklerne, og hjertet er en muskel.
Det er min erfaring, at det er en hjælp at læse noget om sygdom og sundhed, sådan at man bliver bedre i stand til at vurdere sit eget helbred. Man bliver ikke i så høj grad ”væltet” af helbredsproblemer, hvis man sætter sig lidt ind i, hvordan kroppen virker. Jeg kan anbefale en bog af Susanna Ehdin. Den hedder ”Det selvhelbredende menneske”. Den er nogle år gammel, men kan stadig lånes på biblioteket.
Og så vil jeg stadig anbefale dig at tage kosttilskud. Din krop er jo tydeligt i alarmtilstand, hvor den forbruger mere magnesium og helt sikkert vil have gavn af B-vitaminer. Husk også at få tilstrækkeligt af de sunde fedtstoffer, som virker gavnligt på hjerterytmen.
At fiskeolie gavner hjerterytmen kan du f.eks. se her:
http://www.holistic-medicine.dk/artikler/omega3.html
At magnesium gavner hjerterytmen kan du f.eks. se her:
http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =6/menu=5/
God bedring og mange hilsner
Kameliadamen