har alle andre tonsvis af venner???
Hvor skal jeg starte...? Jeg har fået en "lettere" depression ifølge min læge. Den bunder i skilsmisse, ny kæreste, alt for hurtigt, osvosv.
Midt i det her føler jeg mig så ensom. Jo, jeg har veninder, gode veninder, men jeg føler at jeg er ved at give fortabt overfor "alle andre" der konstant holder parmiddage, har masser af gode venner at invitere til fester osv. Jeg er da et meget almindeligt menneske, har måske ikke det mest vindende væsen, da jeg nok virker lidt indelukket. Mne jeg tror jeg som regel vinder ved nærmere bekendtskab.
Men hvorfor virker det som om, alle andre har flere venner? Og hvorfor kan jeg ikke få mig selv itl at synes, at det er ligemeget?
Pt. har jeg sendt min datter på spejderlejr, og det er måske også derfor jeg føler det hele er lidt tomt.
Kunne egentlig bare godt tænke mig lidt bekræftelse på, at "alle andre" ikke nødvendigvis har så sindssygt mange venner, og at man kan have et dejligt liv alligevel. Ved godt det lyder tosset...
håber på svar/reflektioner
Midt i det her føler jeg mig så ensom. Jo, jeg har veninder, gode veninder, men jeg føler at jeg er ved at give fortabt overfor "alle andre" der konstant holder parmiddage, har masser af gode venner at invitere til fester osv. Jeg er da et meget almindeligt menneske, har måske ikke det mest vindende væsen, da jeg nok virker lidt indelukket. Mne jeg tror jeg som regel vinder ved nærmere bekendtskab.
Men hvorfor virker det som om, alle andre har flere venner? Og hvorfor kan jeg ikke få mig selv itl at synes, at det er ligemeget?
Pt. har jeg sendt min datter på spejderlejr, og det er måske også derfor jeg føler det hele er lidt tomt.
Kunne egentlig bare godt tænke mig lidt bekræftelse på, at "alle andre" ikke nødvendigvis har så sindssygt mange venner, og at man kan have et dejligt liv alligevel. Ved godt det lyder tosset...
håber på svar/reflektioner
Kommentarer
Vi har også nogle enkelte rigtig gode venner, som er der når vi har brug for det. Nogle af dem bor et godt stykke fra os. Så det er ikke så tit vi ses, men vi er gode til at snakke sammen og holde kontagten ved lige. Vi er heller ikke dem der har en masse venner der invitere til fester. Til gengæld er vi heller ikke så gode til at invitere selv. Det hænger også sammen med at min mand arbejder meget og når vi så har fri, ja så er der et stort behov for bare at være sammen med familien. Det store overskud til at invitere har vi derfor ikke haft i et stykke tid og det er lidt af et problem for så forsvinder nogle af de venner vi har haft der bor tæt på lige så stille.
Så jeg kan levende sætte mig ind i hvordan du har det. Der er bare ikke så meget andet at gøre end at invitere. Man skal selvfølgelig også lige have overskudet til det.
Anette
Tonsvis af venner, skriver du. Du kan have helt ret i, at mange tilsyneladende har mega mængder venner.
Tænker ofte på, at jeg slet ikke ville have kræfter, energi eller penge til at pleje tonsvis af venner.
Tror vi alle har mange bekendte, som vi er glade for, men venner - der kender alt til os og alligevel holder af os, er noget helt andet.
Vi er pensionister - uden at være helt gamle - 57 år og har ikke et hav af NÆRE venner.
De få' vi har - gør vi til gengæld en bevidst indsats for at passr på.
Følger tæt med i deres liv og omvendt og kan fint hygge os med ganske lidt på bordet.
Som jeg engang læste - var det ikke det, der stod på bordet der var det afgørende, men derimod dem som sidder rundt om bordet.
Nu har du fået konstateret en lettere depression og så er det ganske naturligt, at du ikke har overskud til det store.
Mine bedste ønsker og tanker til dig Fra Laura.
Jeg har bestemt heller ikke mange venner. Faktisk har jeg kun en rigtig veninde og nogle ganske få bekendte. Jeg synes, at det kan være rigtig svært at få venner - det har det i hvert fald været for mig i hele mit liv - og jeg pynter da også på det og fortæller ikke folk om, at jeg i virkeligheden af og til kan føle mig ganske ensom.
Altså du er ikke alene.
Knus fra Granada
kan det tryste dig har vi kun familien til spisning ved fødselsdage osv så jeg er også meget alene