Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Dybt frustrerende.

Redigeret 5 marts, 2009, 06:53 i Rusmidler
Kort fortalt har vores familie et medlem der er misbruger af sovepiller i stor stil, og har været det gennem de sidste 3-4 år hvad vi ved af.
Det startede op med en depression som medførte manglende søvn, så fik hun indslumringspiller som hun spiste som bolsjer, og altså nu er blevet til et kæmpe misbrug af sovemedicin. Hun er helt væk fra omverdenen, og vi har for nyligt fundet ud af at hun i 2 af hendes børns navne her i blandt min mand og hendes egen mands navn, samt en anden svigerdatters navn, i ca 2 år har fået udleveret sovemedicin og nervemedicin som det primære.vi troede vi kunne konfronterer lægerne, men blev ret overrasket over hvor mange læger hun havde talt med, det var over hele danmark. jylland, fyn og sjælland hvor vi selv bor, hvordan i alverden kan det lade sig gøre at hun kan udgive sig for en anden og få udleveret den slags piller, når ingen af de nævnte personer før har fået udleveret denne slags????????
I starten nægtede hun alt og det var os der fandt på det osv. hun er blevet sigtet for indførelse af euforiserende stoffer til landet hun har bestilt på nettet, og er blevet meldt for bedrageri i forhold til at bestille medicin i andres navne, og der sker bare ikke en dyt, vi havde seriøst håbet hun kunne få en behandlingsdom, for der er åbenbart ikke EN eneste i vores "gode" velfærdssystem der kan hjælpe uden hun selv siger ja tak, som hun aldrig kommer til for hun fejler ikke noget........

I maj måned stod hun frem og indrømmede at det så var hende, surprice.... hun fortalte at hun fik noget medicin der skulle tage trangen til det andet og i 14 dage så vi hende ikke... efter der havde hele familien en super hyggelig weekend sammen og det var den gode gamle farmor som børnene kender, hun var glad smilende man kunne føre en fornuftig samtale med hende osv. Hun fortalte at hun aldrig havde haft det bedre og at nu var hun klar til at komme ud af det.

Så igår var vi tilbage ved udgangspunktet og stod igen med en farmor der er ligeglad med alt andet end hende selv og hendes lorte piller.....Vi har haft fat i hendes egen læge og Oringe som er et Psykiatisk hospital, og hvor hun har været ude og vende et par gange og det er blevet lavet sådan at hun ikke kan få udleveret noget nogen steder...... Troede vi..........


Der er nemlig så også lige den "gode" psykiater hun går til som i øvrigt synes at hun har en dømmende familie, men hun ved jo også kun halvdelen af historien,nemlig den del min svigermor fortæller.

Det er som at slå i en dyne, det er så frustrende at ingen kan gå ind og tvangsindlægge hende, for så længe hun går derhjemme uden opsyn det meste af dagen, kommer hun Aldrig ud af det.....
Jeg håber og ber til at bare 1 herinde ved lidt om hvad man stiller op, for vi er ved at løbe tør for kræfter og det slider på forholdet, det fylder så meget, og selvom vi altid har været en stærk familie der står sammen, er det vildt hårdt......
mvh. Pusser

Kommentarer

  • Frustrerende for familien - ja det er det i høj grad.

    Jeg kender det du fortæller alt for godt, idet også vi har en misbruger i meget nær familie.

    Efter mange års erfaring og diverse kurser har både min mand og jeg lært, at vi INTET kan gøre.
    Hvis i ikke kan klare samvær med "farmor", må i enten helt stoppe samværet eller begrænse det til, hvad i kan klare.

    Det jeg skriver her, har taget mig selv mindst 15 år at indse. - Jeg ville ikke give op, men skulle vi selv overleve, måtte vi give op.

    Måske er du skuffet over mit svar og er du det, forstår jeg dig godt, men prøv at søge kontakt med andre pårørende til misbrugere. Det har været os til uvurderlig hjælp.

    En misbruger kan manipulere med alt og alle og ændrer ikke adfærd, medmindre vedkommende selv ønsker det.

    Indblanding fra nære og kære, har lige den modsatte efekt, som du sikker ved' alt om.

    Pas godt på jer selv!!!

    Hilsen Laura.
  • hej laura.
    tusinde tak for dit svar, og jeg er ikke skuffet, har arbejdet i sundhedsvæsenet og set misbrugere flere gange, så ved hvad de er i stand til.

    en god nyhed er at vi igår blev ringet op af farmor som havde valgt at blive indlagt til afgiftning og fik medicin for at dæmpe abstinenserne, da hun lørdag morgen vågnede op og "opdagede" at hun på 3 dage havde taget 100 sovepiller, og så gik hun i panik.
    vores apotek havde da hun hentede sine anti depressiver, spurgt om hun dog ikke ville have de sovepiller som ikke var blevet afhentet for længe siden, hvor latterlige er de så???

    hun sagde at hun burde have sagt nej, men det er jo som at sætte en øl foran en alkoholiker.

    hun var blevet indlagt og ringede så og spurgte om vi ikke havde lyst til at komme og besøge hende, og det valgte vi så at gøre.... hun græd da hun så børnene og sagde at hun havde løget og bedraget og at hun var ked af det, og det er ikke noget vi før har oplevet, så det var lidt hårdt, men rart at der blev talt om tingene....

    Ved ikke om vi tør tro på at det holder, men det er da det første skridt på vejen......


    mvh pusser
  • Hej Pusser.
    TILLYKKE med "Farmor's" bslutning til jer alle i familien!!!

    Sidder og tænker på - at jeg også forstår "Farmor" .... Hun kunne umuligt sige NEJ til de 100 sovepiller.

    Det er føste skridt, som du skriver og hvor jeg da håber det lykkedes denne gang.

    "Indlagt til afgiftning" - skriver du. - Uha Pusser, - det er en barsk omgang, som kune ganske få' kan klare.

    Tro nu ikke jeg vil være negativ, men alligevel tænker jeg på, at den "model" næsten er umenneskelig, medmindre nedtrapningen kan foregå over meget lang tid.

    Noget andet og meget vigtig er - at personalet har den fornødne indsigt i nedtrapning og hvilket helvede det er.

    At de virkelig er der for " Farmor" i døgnets 24 timer til støtte og opmuntring.

    I - som famile, vil være der for hende - det tvivler jeg ikke på :-)

    Ønsker og håber det bedste og HUSK, at dersom modellen ikke lykkes, er der andre mere humane muligheder.

    Giv ikke op, men bevar troen på, at der vil lykkes - hvis ikke denne gang, så næste....

    Jeg nyder denne skønne sommeraften i fulde drag og kan slet ikke finde ud af at gå i seng.

    Pyt med det - jeg kan snue helt til kl. 8.00 i morgen, så det går nok.

    Hører gerne, hvordan det hele går for jer.

    Kærlige tanker fra Laura.
  • Hejsa Jeg har med interesse læst indlæggene ang. sovepiller og afvænning.
    Jeg går ud fra, at sovepillerne tilhører gruppen af benzodiazepiner, og har i den forbindelse hørt fra en læge, at afvænning af hårde stoffer er slemt, men den gruppe der tager længst og er mest pinefuldt er netop benzodiazepiner.
    Er det ikke muligt, at få "Farmor" til at tage en lav dosis, så hun er lidt beroliget og stadig til at føre en samtale med. Jeg tror, at den fordømmelse hun bliver mødt med, bevirker både yderligere nervøsitert og dårlig samvittighed.Det er jo en ond ciirkel. Jeg tror ikke "Farmor" har det let - måske er det kun en facade I ser, jeg tror hun ville være åben overfor ovennævnte forslag, og så frem for alt rene linier, og ingen fordømmelse.
    Mev venlig hilsen Mica
Log in eller Registrér for at kommentere.