Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Godt og skidt omkring 'Sind og psyke' debatten.

Helene2Helene2
Redigeret 26 juni, 2008, 05:22 i Ris og ros til Netdoktor
Så blev den tidligere 'Sind og psyke' debat samlet i én gruppe igen (med lidt andre emner), nu under 'Psykiske problemer', det var dejligt.

Måske det vil hjælpe en del på deltagelsen herinde, når arbejdet med at få oprettet de forskellige emnegrupper er færdigt, så man lettere kan få et overblik.

Kun forstår jeg ikke, at man har valgt at fjerne f.eks. angstdebatten fra gruppen 'Psykiske problemer' men har lagt den ind under depression. Angst er da i høj grad et psykisk problem. I det hele taget synes jeg, at de emner, der tidligere var i denne gruppe var mere relevante end den nye sammensætning. Men selvfølgeligt er der vel en grund til, at man har valgt, som man har. Endvidere er det stadigt den gamle gruppesammensætning, der står på siden 'Oversigt over debatter'.

Jeg forstår heller ikke, at der på siden 'Oversigt over debatter' kun er link til alle de enkelte debatter men ikke til selve overskriften på hele gruppen. Det er stadigt meget mere omstændeligt at finde frem til den rigtige gruppe og få overblik. Der var intet tydeligt eller indelysende i, hvordan man f.eks. kommer ind på siden med alle emnerne under 'Psykiske problemer' (http://www.netdoktor.dk/interactive/dis ... d=175&c=47)

Så måske det hjælper, når omlægningen er helt færdig, så det bliver til at gennemskue, hvordan man kommer ind i de forskellige grupper og hvor éns foretrukne debatter er blevet placeret. Det er svært at bedømme noget, så længe tingene ikke er færdige.
Selvfølgeligt tager så stor en omlægning tid, så måske man bare skal have mere tålmodighed.


Hilsen Helene

Kommentarer

  • Du er en sand diplomat, Helene!

    Maj

    Kære Netdoktor
    Vær venlig at lade folk logge sig på som gæst igen - tror anonymiteten og den beskyttelse, man føler, det gir (ikke at skulle melde sig ind ) vil befordre skrivetrangen, der tilsyneladende er forsvundet.

    Det er alvorlige emner - som titlerne i overskrifterne antyder...og man afleverer ikke bare dybt personlige oplysninger om sig selv til jer - så i kan sidde og trække statistik eller sælge reklamer på det her.

    Ellers kommer i til at nedlægge jer selv.

    Og ja i andre ting (ARTO..ehh andre)er det godt at man skal logge sig på osv...men tror nok at det her let kan blive for personfølsomt.

    Med al respekt..og tak for et tidligere godt og velbesøgt forum

    Maj
Log in eller Registrér for at kommentere.