høj stofskifte
jeg har lige fået konstateret forhøjet stofskifte.
jeg tror selv jeg har gået med det i mange år, men det er først her de siste måneder det rigtig har taget til.
I starten følte jeg det som om min læge tænkte jeg var hypokonder.jeg følte mig dum når jeg skulle ha en tid hos ham..... men mine symptomer blev bare værere og værere. Jeg blev mere og mere angst med angstanfald ind imellem, tabte i vægt og var meget ked af det hele tiden plus at jeg havde den forfærdelige uro indeni samt at jeg begyndte at ryste på hænder og krop. Min læge gav mig lykkepiller og jeg troede virkelig jeg var ved at miste forstanden, så jeg tog kontakt til en psykolog som jeg fik tid til i Juli måned.
Imellemtiden kontaktede jeg igen min læge og fortalte ham igen hvor dårlig jeg havde det, samt bekymringer over mit vægttab..Jeg spurgte selv om jeg ikke kunne få taget en blodprøve for at få testet mit stofskifte.... og det vist sig så at mit tal lå på 45!!!! hvor det normale var 16-23. Jeg er nu started med Thycaczol. Jeg har sygemeldt mig fra arbejde, for jeg har det stadig ikke godt. jeg har været i behandling i 5 dage nu, men vil meget gerne høre fra nogen der har været i samme situation og som eventuelt kan give gode råd. Eller blot høre jeres historie. Med venlig hilsen.
jeg tror selv jeg har gået med det i mange år, men det er først her de siste måneder det rigtig har taget til.
I starten følte jeg det som om min læge tænkte jeg var hypokonder.jeg følte mig dum når jeg skulle ha en tid hos ham..... men mine symptomer blev bare værere og værere. Jeg blev mere og mere angst med angstanfald ind imellem, tabte i vægt og var meget ked af det hele tiden plus at jeg havde den forfærdelige uro indeni samt at jeg begyndte at ryste på hænder og krop. Min læge gav mig lykkepiller og jeg troede virkelig jeg var ved at miste forstanden, så jeg tog kontakt til en psykolog som jeg fik tid til i Juli måned.
Imellemtiden kontaktede jeg igen min læge og fortalte ham igen hvor dårlig jeg havde det, samt bekymringer over mit vægttab..Jeg spurgte selv om jeg ikke kunne få taget en blodprøve for at få testet mit stofskifte.... og det vist sig så at mit tal lå på 45!!!! hvor det normale var 16-23. Jeg er nu started med Thycaczol. Jeg har sygemeldt mig fra arbejde, for jeg har det stadig ikke godt. jeg har været i behandling i 5 dage nu, men vil meget gerne høre fra nogen der har været i samme situation og som eventuelt kan give gode råd. Eller blot høre jeres historie. Med venlig hilsen.
Kommentarer
Du skal regne med at der går i hvert fald 1 - 1,5 år før du føler dig rask. Jeg vil vove at påstå at de fleste kommer over stofskiftesygdommen uden større problem, dog er der også mange hvor mange får den igen. Jeg er én af de sidste. Men selvom det er ikke er sjovt at have sygdommen, har jeg hele tiden kunne arbejde (dog med nogle sygedage efter behov).
Jeg er ikke helt sikker på det tal du skriver (hvilken det er), da man normal kigger mest på TSH-tallet og derefter T3 og T4. Når TSH er lav, har man forhøjet stofskifte og når den er for høj har man for lavt stofskifte. Og ved tallet skal man også være opmærksom på, om det er tallet er FRIT eller ikke. Jeg kan ikke p.t. huske alle tallene.
Men det er godt at skrive sine symptomer ned og holde øje med blodprøverne, så man kan holde øje selv. Og i DK skal man helst gå til en endokrinolog, for at få den bedste behandling.
Hvad du selv kan gøre: UNDGÅ STRESS!! Stress forværrer sygdommen! Plej dig selv.
Du kan læse mere om sygdommen andetsteds på netdoktor og på www.thyreoidea.dk (forening for stofskiftepatienter).
Held og lykke, Kista00
Jeg fik konstateret Graves sygdom,i august 2007, men har efter min egen opfattelse haft sygdommen ihvertfald siden efteråret 2004.
Jeg løb lægen på dørerne hele tiden, men ingen ville høre på, hvad jeg sagde.
Så jeg har to gange fået tilbudt antidepressiv medicin, som jeg heldigvis ikke kunne tåle.
Mine symptomer ligner til forveksling dem som i også beskriver.
Jeg troede sandt at sige, at jeg var ved at blive sindsyg, for når alle sagde, at jeg ikke fejlede noget, så måtte det jo være mig der var noget galt med.
Men endelig fik jeg en diagnose, det lyder underligt, men det var næsten som at få en gave da der endelig kom ord på, hvad jeg fejlede.
Jeg kom i medicinsk behandling, og blev allerede medicinfri igen i december.
Men nu er symptomerne vendt tilbage, mine tal ligger indenfor det normale, så nu kan jeg begynde den samme kamp om igen.
Lægen kan ikke hjælpe mig så længe tallene er "normale".
Jeg mener dog at mange af os patienter har det dårligt selvom, de pokkers tal ligger inden for skalaen, og lægerne forholder sig desvære ikke til ret meget andet.
Jeg tror at sygdommen bygger sig op langsomt, og nogle af os kan mærke de mindste forandringer.
Men det er som at løbe panden imod en mur, når der ikke kan måles og vejes på om der er noget galt.
Efter min mening er det også forskelligt, hvor på skalaen vi befinder os bedst.
Nogen har det måske bedst nederst og andre bedst når de ligger øverst.
Men i den medicinske verden er der ikke noget der hedder sådan, der er kun indenfor skalaen eller uden for.
Jeg mener også at de praktiserende læger ved alt for lidt om disse sygdomme, derfor bliver det så svært for os patienter at få den rette hjælp.
Rigtig god bedring og god sommer til alle.
Venlig hilsen
Misty
Jeg har nu er fire år lidt af lammende træthed, kvalme, svimmelhed, balanceproblemer (har svært ved at koordinere mine bevægelser, indre uro (mine tænder klaprer bla.)og synsforstyrrelser. Jeg er blevet undersøgt for mange ting bla. sklerose som det heldigvis ikke var.
Jeg har snart været ved lægen rigtig mange gange og er nu endelig kommet til en endokrinolog. Så kan godt genkende det med ikke at blive taget alvorligt. Vil bare høre hvornår ens tal siges at ligge i yderkanten af normalområdet og hvad jeg kan insistere på at få gjort, hvis tallene ligger her?
Er der desuden nogen der kan nikke genkende til ovenstående symptomer, der begyndte i forbindelse med med en idrætseksamen?
Mvh Hanna