xxx

anoano29

xxx

slettet641

Kære du.

JA, det er svært.

Stil krav om, at han går i behandling.

En dygtig psykolog kan gøre en forskel for ham og jeres lille familie.

Tilgiv ikke, hvis du gør det fastlåser du ham i hans uansvarlighed og voldelige adfærd.

Du har ingen ret til blot at tage ham tilbage, det er dine børns tarv der er i spil.

Men hvis han søger behandling og psykologen på et senere tidspunkt siger god for, at han kan fortsætte i familien, så er det vel o.k. at prøve igen.

anoano29

xxx

slettet649

Hej, jeg forstår dit dilemma rigtig godt. Min eks var ikke fysisk voldeig - men blev psykisk voldelig LIGE da vi gik fra hinanden. Terror døgnet rundt på SMS og e-mail - selvmordstrusler, mordtrusler, bebrejdelser, skyld osv. I MÅNEDER. Han er i behandling og får piller m.v. og jeg håber da på han kommer sig en dag - så meget at han kan være der for børnene i det mindste.

Jeg har lyst til at sige til dig at du har taget den rigtige beslutning at gå fra ham nu. Du må aldrig blive i sådan et ægteskab. Det vil ALDRIG gå væk hvis du bare bliver. Jeg forstår også dine modstridende følelser. Du elsker ham, du hader ham, du frygter ham - det forstår jeg, for jeg har selv de følelser for min eks. Og har haft svært ved at håndtere det. Men jeg holder fast i min beslutning og det er endnu vigtigere at du er stærk og holder fast i din beslutning, for han har slået dig og skubbet dig - foran Jeres børn. Det MÅ ikke ske igen og du må tænke ikke mindst på dig selv, men også på dine børn når du tænker over at gå tilbage til ham nu.

Det er godt han er i behandling og måske hjælper det hvis han er åben for det. Min eks er også åben for det. Jeg har dog ikke i sende at gå tilbage til ham, men det er vigtigt for mig, fordi jeg ønsker han skal være den gode far igen. Ligesom du ønsker for din mand. Det er altid svært når der er børn involveret. Man er konstant i klemme.

Den sidste (og vigtigeste ting så vidt jeg forstår på dine indlæg) er din familie som har besluttet at du aldrig mere skal se ham og dine børn heller ikke. Sådan er min familie også - eller de VAR indtil for nylig.
Du er simpelthen nødt til at lukke dem lidt ude af det her. De kan ALDRIG være objektive. De siger det kun af omsorg for dig og de vil aldrig kunne tilgive ham at have gjort deres datter og børnebørn ondt. Deres råd er velmente, men DU kan ikke bruge dem til noget. Det jeg gjorde var at sige til mine forældre, at jeg var enormt glad for deres støtte og at jeg vidste alt hvad de gjorde og sagde var velment og af kærlighed. Men at jeg fik det værre af deres råd. At jeg ikke følte de nogensinde kunne forstå min situation uden selv at have levet den og at jeg derfor KUN havde mig selv at stole på. Og at det var hvad jeg havde tænkt mig at gøre. Det har hjulpet lidt.
For de ville heller ikke have min mand skulle se hverken mig eller børnene mere efter 5 måneders psykisk tortur. Jeg havde det jo lidt anderledes. Forsøgte at hjælpe ham, selvom det var svært fordi hans syn på ændrede sig hele tiden. Den ene dag var jeg fantastisk og hans bedste ven - dagen efter jeg en kold, egoistisk kælling som kun var ude på at gøre livet surt for ham. Den anden ting er at man rent juridisk ikke har magten til en pind før statsforvaltninge har været inde over (og de er langsomme) - selv for fysisk og psykisk voldelige mænd er der ingen "kære mor" hvis man nægter dem at se børnene. Det er død svært for man vil beskytte sine børn - men jeg er hundeangst for systemet, så jeg er meget forsigtig. Jeg aftaler f.eks. at han kan have børnene hver anden lørdag fra kl. 10 - 19. så udviser jeg da i det mindste samarbejdsvilje og han ser dem og de ser ham, for de elsker og savner ham jo også.
Det er vigtigt du kan stå ved dig selv og dine beslutninger. Det er det du skal tænke på. Du skal være tro mod dig selv. Luk af for dine forældre. Måske skal du bare ikke snakke så meget med dem om det her endnu. Ikke før du er mere sikker på dig selv og dine holdninger. Vil også anbefale dig en psykolog imens det hele står på. DU kan få en henvisning hos lægen så du kan skal betale en procentdel selv. Det kan virkelig hjælpe at snakke tingene igennem med en udefra. De formår at sætte sig i DIT sted og hjælpe dig til at mærke efter hvad du vil og føler. Det SKAL du gøre. Det vil hjælpe dig så meget.
Det blev langt det her indlæg, men jeg kunne bare se så mange lighedstegn i dine følelser - og mine egne og følte jeg ville give mine egne erfaringer videre til dig. Jeg håber du snart får lidt ro på livet og at du begynder at være tro mod dig selv og TRO på dig selv og din dømmekraft.
Knus Sommerhatten Rikke

anoano29

xxx

slettet649

Hej igen, du er ellers velkommen til at skrive til mig på rheimark@live.dk - hvis du har brug for at komme af med noget - eller har brug for råd.