Spørgsmål om at leve med skizofreni mv
Hej!
Jeg har fornylig fået diagnosen skizofreni, og er nu i behandling med abilify (15 mg om dagen). Jeg er temmeligt velfungerende, har et job jeg klarer okay, og er i stand til at fake at jeg har det godt så jeg nemt kan omgås andre mennesker uden de behøves at få noget at vide.
Jeg har dog en masse spørgsmål og sidder tilbage med en masse forvirring som jeg ikke føler, min behandler som jeg ser ca en gang om ugen kan hjælpe mig med, eftersom han ikke selv lever med sygdommen.
Jeg lyver en del, både overfor min behandler, overfor mine venner og min familie. Som regel lyver jeg mig "bedre" (mere rask) end jeg egenlig er, helt uden at tænke over det. Er det normalt? Og nogen der har nogle forslag til hvordan man vænner sig af med det, for det er vitterligt ren refleks.?
Jeg skrev, at jeg er ret heldig og er i stand til at leve forholdsvist normalt. Er chancerne gode for at det bliver ved sådan, eller er det normalt at sygdommen tager til med årene? (jeg er 18 år, men har hørt stemmer siden jeg var ca 11 år, og har formentlig haft decideret skizofreni siden jeg var en 16-17 år.)
Jeg kunne godt tænke mig at møde andre unge der har skizofreni og derfor kender til problematikken med venner, familie, uddannelse mv. Er der nogen steder man enten over nettet eller i virkeligheden kan mødes? Jeg bor i midtjylland ...
Det var vidst det jeg var mest i tvivl om lige pt. Håber at få svar på et eller flere spørgsmål. Byd endelig ind selvom du ikke er helt sikker i din sag ...
Jeg har fornylig fået diagnosen skizofreni, og er nu i behandling med abilify (15 mg om dagen). Jeg er temmeligt velfungerende, har et job jeg klarer okay, og er i stand til at fake at jeg har det godt så jeg nemt kan omgås andre mennesker uden de behøves at få noget at vide.
Jeg har dog en masse spørgsmål og sidder tilbage med en masse forvirring som jeg ikke føler, min behandler som jeg ser ca en gang om ugen kan hjælpe mig med, eftersom han ikke selv lever med sygdommen.
Jeg lyver en del, både overfor min behandler, overfor mine venner og min familie. Som regel lyver jeg mig "bedre" (mere rask) end jeg egenlig er, helt uden at tænke over det. Er det normalt? Og nogen der har nogle forslag til hvordan man vænner sig af med det, for det er vitterligt ren refleks.?
Jeg skrev, at jeg er ret heldig og er i stand til at leve forholdsvist normalt. Er chancerne gode for at det bliver ved sådan, eller er det normalt at sygdommen tager til med årene? (jeg er 18 år, men har hørt stemmer siden jeg var ca 11 år, og har formentlig haft decideret skizofreni siden jeg var en 16-17 år.)
Jeg kunne godt tænke mig at møde andre unge der har skizofreni og derfor kender til problematikken med venner, familie, uddannelse mv. Er der nogen steder man enten over nettet eller i virkeligheden kan mødes? Jeg bor i midtjylland ...
Det var vidst det jeg var mest i tvivl om lige pt. Håber at få svar på et eller flere spørgsmål. Byd endelig ind selvom du ikke er helt sikker i din sag ...
Kommentarer
ved du hvorfor du lyver om hvordan du har det? jeg har udover skizofrenien haft en spiseforstyrrelse, og jeg lyver overfor min familie, hver gang jeg har en periode, hvor jeg ikke spiser noget. det gør jeg fordi jeg ikke vil gøre dem kede af det, og give dem bekymringer... måske du skal prøve at give dig tid til at tænke, inden du svarer folk?
det er nok ikke til at sige om du vil få det værre eller ej, men der er da nogle der fint kan leve med deres sygdom. hvis du har været syg i en del år nu, uden der er kommet forværringer, kunne det måske tyde på, at det ikke udvikler sig. men igen, det er slet ikke til at sige.
med venlig hilsen
Håber du har ret mht ikke at få det værre. Jeg syntes bare at have hørt et sted at jo tidligere man får sygdommen, jo sværere er det at leve med, og jo værre bliver det som regel. Men jeg kan godt lide den positive vinkel og håber, du har ret