Indstillinger
Så kom jeg et skridt videre
På den gamle debat havde jeg et par tråde om for / imod fjernelse af livmoder pga adenomyose.
Jeg er 29, gift og ingen børn. Jeg får dagligt morfin for overhovedet kunne komme ud af sengen.
Derfor har jeg for 14 dage siden været på Glostrup og tale med dem om fjernelse af livmoderen. I dag har vi så været derude igen og tale med JK.
Vi fik en rigtig god snak, og han lyttede meget på hvad jeg forklarede om det såkaldte liv jeg lever lige nu.
Vi blev derfor enige om at min livmoder altså bliver fjernet nu.
Pga al tumulten efter strejken kunne han desværre ikke sige noget om ventetid, men han ville forsøge sit bedste på at sørge for jeg kommer ind inden sommerferien.
Jeg er selvfølgelig trist over at det er kommet så vidt, men omvendt så har jeg for første gang i meget lang tid et håb om, at jeg får det bedre. Jeg ved fuldt klar over der ikke er en garanti for at hjælper - men jeg er NØD til at tro på at det i det mindste hjælper så vidt at jeg i det mindste ikke behøver opioider dagligt for at komme ud af sengen.
Jeg er også omvendt glad og lettet, fordi der sker noget nu istedet for bare forsøge stille smerterne et par timer med en ketogan.
Min mand bakker 110% op om det. Han er selvfølgelig ked af vi ikke vil få biologiske børn, men omvendt er han enormt glad for udsigten til forhåbentlig få sin hustru tilbage.
Så tak til jer der i de gamle debatter læste mine indlæg igennem og kom med gode råd til hvad jeg og min mand skulle tale igennem.
Vi taler selvfølgelig stadig om det, men på en anden måde - nu er det mere positivt om fremtiden osv.
Jeg er dog meget forsigtig med forhåbninger om at være helt smertefri da min bughule i sidste operation så rød og irriteret ud, så håber ikke det er tegn på begyndende endo - men bare tanken om måske leve uden morfika-produkter gør mig optimistisk
MN
Jeg er 29, gift og ingen børn. Jeg får dagligt morfin for overhovedet kunne komme ud af sengen.
Derfor har jeg for 14 dage siden været på Glostrup og tale med dem om fjernelse af livmoderen. I dag har vi så været derude igen og tale med JK.
Vi fik en rigtig god snak, og han lyttede meget på hvad jeg forklarede om det såkaldte liv jeg lever lige nu.
Vi blev derfor enige om at min livmoder altså bliver fjernet nu.
Pga al tumulten efter strejken kunne han desværre ikke sige noget om ventetid, men han ville forsøge sit bedste på at sørge for jeg kommer ind inden sommerferien.
Jeg er selvfølgelig trist over at det er kommet så vidt, men omvendt så har jeg for første gang i meget lang tid et håb om, at jeg får det bedre. Jeg ved fuldt klar over der ikke er en garanti for at hjælper - men jeg er NØD til at tro på at det i det mindste hjælper så vidt at jeg i det mindste ikke behøver opioider dagligt for at komme ud af sengen.
Jeg er også omvendt glad og lettet, fordi der sker noget nu istedet for bare forsøge stille smerterne et par timer med en ketogan.
Min mand bakker 110% op om det. Han er selvfølgelig ked af vi ikke vil få biologiske børn, men omvendt er han enormt glad for udsigten til forhåbentlig få sin hustru tilbage.
Så tak til jer der i de gamle debatter læste mine indlæg igennem og kom med gode råd til hvad jeg og min mand skulle tale igennem.
Vi taler selvfølgelig stadig om det, men på en anden måde - nu er det mere positivt om fremtiden osv.
Jeg er dog meget forsigtig med forhåbninger om at være helt smertefri da min bughule i sidste operation så rød og irriteret ud, så håber ikke det er tegn på begyndende endo - men bare tanken om måske leve uden morfika-produkter gør mig optimistisk
MN
Kommentarer
Vil du ikke godt skrive om hvordan det er gået dig om du har fået fjernet livmoderen - og hvordan du har det.
Jeg er nemlig selv i gang med samme overvejelser. Fik i feb 2007 fjernet den ene æggestok - der var så til kontrol kommet en stor endo "knude" på den anden æggestok og jeg her nu været i behandling med zoladex i 6 mdr og skal til kontrol i næste uge for at se om den er væk - og her skal vi jo så også snakke om havd der skal ske vider og det er her at en af mulighederne er at få fjernet livmoderen- det er jeg nok mest tilhænger af.
Men jeg vil gerne høre fra dig - andre hvordan det er gået jer ;O)
Jeg er 38 år gammel ;O)
Hej fra Janni
Jeg har desværre ikke fået det gjort endnu. Datoen er sat til 12 august - skal gerne opdatere når jeg er kommet på den anden side - har det virkelig ringe med meget meget stærke smerter dagligt nu
Jeg er glad for at høre at du er nået til en beslutning du mener på lang sigt vil give dig mere livskvalitet end du har nu. Er også glad for at høre at din mand er helt med på den. Det er godt du ikke skal vente så længe på at få livmoderen fjernet, og er ret sikker på at det smertemæssigt vil hjælpe dig. Jeg håber inderligt at det vil hjælpe dig ligeså meget som det har hjulpet mig;-)
Mange hilsner fra MAL
Tak - jeg kan IGEN ikke huske om du fik fjernet det hele eller om du har den ene eller begge æggestokke tilbage?
Hvis du har en eller begge, hvilken behandling får du nu så?
Glææææææder mig til om 22 dage!!
MN
Jeg vil bare sige jeg støtter dig 100% i dit valg. Jeg vil være til den hjælp jeg kan både nu og efter.
Det er et stort og ømt valg for en kvinde at få fjernet livmoderen. Og at du har valgt at få den fjernet vidner om hvor slem en sygdom endometriose kan være.
Hellere få et normalt liv uden morfika og smerter også undvære biologiske børn.
Jeg lover dig for at forsvandt mine sygdomme og smerter ved det havde jeg truffet nøjagtigt samme valg.
Der findes å mange andre glæder end børn her i livet. Og hvad er børn værd hvis mor er syg og ikke kan noget som helst?
Jeg er her for dig, selv om jeg nogle gange er enormt dårlig til at sige de rigtig ting. Så er alt ment i en god mening.
Knus... Mille
Jeg har fået fjernet det hele-også æggestokke.
Min beh. nu er med nogle hormonpiller der hedder Livial(Tibolone) der er IKKE østrogen i.
Mange gange held og lykke MN;-)
MAL
Har prøvet overtale lægen til at tage begge, men det var han ikke glad for, så konpromiset blev den ene
19 dage to go....