Indstillinger
Må børnehaven underette PPR uden forældrenes samtykke?
For et par måneder siden blev vi indkaldt til møde i min datters børnehave. Børnehaven ville indstille hende til PPR, fordi hun sidder og "dagdrømmer" i længere perioder. Vi har aldrig været ude for, at hun gør det hjemme. Jeg sagde, at jeg gerne ville finde en børnepsykolog selv, da jeg kender til flere tilfælde af dårlige oplevelser/fejldiagnoser hos PPR. Vi fik så tid hos en anbefalet børnepsykolog, der dog har ventetid til sent på efteråret. Dette fortalte jeg til børnehaven, og de mente, at det ikke kunne vente så længe. Jeg prøvede så at finde en psykolog med kortere ventetid, men så pludselig en dag kaldte en af pædagogerne mig ind på kontoret. Hun fortalte, at de nu ville underrette PPR, og at lederen ville have sendt indberetningen uden at spørge os. Jeg sagde, at hvis de mente, at det hastede så meget, ville vi da give vores samtykke til, at PPR blev underrettet.
Jeg fandt det yderst ubehageligt, at det åbenbart var lederens hensigt blot at sende indberetningen uden så meget som at spørge os ... vi havde jo ikke nægtet at bruge PPR, blot sagt, at vi foretrak en privat psykolog. Og uanset om vi så havde nægtet det, så mener jeg da, at de som minimum skal informere os om det. Er det lovligt at underrette PPR så at sige bag forældrenes ryg?
Noget andet ubehageligt er, at jeg tidligere talte med selvsamme leder, hvor hun intet nævnte om indberetningen - til gengæld brød hun sin tavshedspligt og nævnte et andet barn ved navn, som de også havde sendt til PPR.
Jeg fandt det yderst ubehageligt, at det åbenbart var lederens hensigt blot at sende indberetningen uden så meget som at spørge os ... vi havde jo ikke nægtet at bruge PPR, blot sagt, at vi foretrak en privat psykolog. Og uanset om vi så havde nægtet det, så mener jeg da, at de som minimum skal informere os om det. Er det lovligt at underrette PPR så at sige bag forældrenes ryg?
Noget andet ubehageligt er, at jeg tidligere talte med selvsamme leder, hvor hun intet nævnte om indberetningen - til gengæld brød hun sin tavshedspligt og nævnte et andet barn ved navn, som de også havde sendt til PPR.
Kommentarer
Det er børnehavens pligt at indberette til PPR hvis pædagogerne vurderer at barnet har behov for det.
Normalt sker denne indberetning dog i overensstemmelsemed forældrenes accept.
Hvad går børnehavens bekymring på siden de er så emsige, at de ikke kan vente på, at I finder en psykolog?? Det er ikke ligefrem gunstigt for et samarbejde, at de handler så enrådigt.....
Forløbet starter med en eller flere samtaler med forældrene. Herefter tages barnet op på et møde, hvor skolepsykolog, læsevejleder m.m. er til stede. Jeg medbringer og fremlægger på dette møde de prøver af forskellig art, som er taget på barnet samt referater af møder med forældrene. Der tages så stilling til, om der er grund til bekymring. Efter dette møde udfyldes indstillingsskemaet, hvor det gøres klart hvilke problemer barnet har, hvordan barnet fungerer fagligt og socialt m.m., og hvilke undersøgelser der ønskes foretaget. Skemaet sendes herefter hjem til forældrene, som skal underskrive det og komme med deres kommentarer.
Mvh Karina
Når en pædagog bliver opmærksom på forhold som giver anledning til undren eller bekymring som måske kan føre til en senere underretning til socialforvaltningen - er det en god ide:
at begynde at skrive sine observationer ned
at inddrage kollegaer / ser vi det samme ?
drøfte observationer på personalemøde eller med leder - Kan vi selv løse problemet ?
overveje hvordan forældre skal inddrages
hvis man er usikker kan man drøfte sagen ( anonymt) med pædagogisk konsulent, PPR eller andre børnekyndige
Hvis forældrene slet ikke vil samarbejde eller lytte til pædagogerne - hvad gør man så ?
Man prøver igen - for det kan være at man ikke helt har fået sagt det man egenlig gerne vil sige.
Det kan være man ikke har været tydelig nok.
Det kan også være at forældrene ikke bryder sig om at høre det, som bliver sagt - at de har skulle vænne sig lidt til tanken om at tingene måske ikke er helt som de skal være.
Først når dialogen glipper indtræder forpligtelsen til at underrette socialforvaltningen med mindre situationen er så akut og truende for barnet at der er grundlag for direkte underretning d.v.s. uden dialog med forældrene.
Dette næste citat er fra SundhedStyrelsens Vejledning om Indberetninger
Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde, eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen.
Det forudsættes således, at sundhedspersonen selv i første omgang forsøger at afhjælpe vanskelighederne.
Det er vigtigt, at sundhedspersonen gennem dialog og samarbejde med forældrene gør opmærksom på de problemer, som sundhedspersonen ser, og i øvrigt forsøger at involvere forældrene, barnet eller den unge i løsningen af problemerne, herunder gennem vejledning og rådgivning.
Selvom der er tale om en lovbestemt underretningspligt, forudsættes det, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde - f.eks. akutte og truende situationer for barnet eller den unge - forinden underretning til kommunen finder sted, forsøger at indhente et samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge5.
Hvis sundhedspersonen ikke kan få et samtykke til at underrette kommunen, vil det herefter være berettiget, at sundhedspersonen videregiver oplysningerne, forudsat at oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling6.
Sundhedspersonen kan ikke forlade sig på, at andre vil løse barnets eller den unges problem. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at henvise barnet eller den unge til egen læge eller til politiet.
Hvis en af barnets forældre tilkendegiver selv at ville rette henvendelse til kommunen, bør sundhedspersonen altid overveje også selv at foretage underretning.
---
Det er altså ikke ulovligt at indberette "bag om ryggen" men det må siges at være i mod god skik, med mindre der er tale om mistanke om vold, misrøgt, incest eller lignende. Hvis det kun handler om "falden i staver" virker det som forhastet, især hvis du/I som forældre havde sagt ja til at henvisningen blev sendt, hvis I var blevet spurgt og hvis I i øvrigt HAR taget foranstaltninger for at (forsøge/begynde) at løse problemet.
Når din datter kun dagdrømmer i børnehaven, kan det vel tænkes, at børnehaven har et problem.
Hvordan reagerer pædagogerne?
Taler de med din datter om hvad hun tænker på?
Prøver de at aktivere din datter, at få hende med ind i legen og fællesskabet?
Er din datter eller glad for at gå i den børnehave?
Er der nogen af hendes kammerater der, som hun er utryg ved?
Børnehavens måde at reagere på er besynderlig, prøv at spørge ind til hvad de har gjort?
Hvornår er det din datter dagdrømmer?
Du skal ikke finde dig i at blive mistænkeliggjort, det er efter min vurdering, det som børnehaven gør, når de ikke inddrager dig. Det er i den grad mangel på respekt.
Selv, hvis man i børnehaven tror, at det er forhold i hjemmet der ligger til grund for din datters dagdrømmeri, så skal du inddrages i samarbejdet.
Stil krav om, at du bliver respekteret.
Held og lykke.
Børnehaven skal underrette forældrene, når de videregiver informationer til PPR.
Jeg mener ikke at de behøver forældrenes samtykke, men de SKAL underrette forældrene herom. Det er der ingen tvivl om.
Men naturligvis kan der jo være andre grunde.