Vold i forholdet
For ca. 3 år siden slap jeg ud af et 2årige langt forhold.
Jeg var ung og det var her livet rigtig skulle starte, jeg var i gang med min uddannelse, og havde fået en masse nye friske venner. Derudover havde jeg også fået en ny kæreste. Jeg var virkelig forelsket i ham, men en aften jeg lå og sov hos ham, mærkede jeg for første gang hans hånd rundt om min hals. jeg blev sindsygt bange, men lod som om jeg sov, og han slap lidt efter. Dette viste sig så senere hen at skulle være småting.
Vi havde et meget meget dårligt forhold med en masse både fysisk og psykisk vold, uønsket graviditet og hvad der desværre ellers hørte med. Da jeg langt om længe fik taget mig mod til at gå fra ham, blev han ved med at ringe sent om natten, og truede med at han nu sprang hele mit og min families hus i luften, han ville slå mig ihjel, min familie og hund ville han skære halsen over på mens han grinede.. Lidt efter græd han og sagde undskyld, og truede med selvmord. hvis jeg bare lagde røret på, velle han blive ved og ved med at ringe så der ikke var mere strøm på til om morgenen, jeg ville så gerne hjælpe ham videre, og gøre ham "rask", og fik ham da også indlagt på ungdomspsykiatrien, men uden held. Det ødelagde min skolegang, min vennekreds, mine efterfølgende forhold og mit forhold til andre mennesker.
Jeg har aldrig sagt det til nogen hvordan vores forhold i virkeligheden stod til, ikke engang min nuværende kæreste, familie eller bedste veninde som altid har været her for mig. Heller ikke en læge har jeg snakket med om det. Jeg er blevet meget indelukket efter oplevelsen, er ofte fuld for at jeg føler jeg kan være mit gamle jeg, og så var jeg nød til at tage ½ år om på min uddannelse, da jeg havde mistet så meget af teorien på grundforløbet.
Problemet er, at jeg har prøvet at glemme det hele, og det virkede også det første års tid. Men nu tænker jeg næsten ikke på andet end alt det negative der var ved forholdet, kan altid græde men jeg gør det ikke, synes på en mærkelig måde ikke der er tid til det, for vil så gerne have så meget positivt ud af livet som muligt.
Hvad kan man gøre for at komme videre? Og er der andre der har oplevet ligende??
Jeg var ung og det var her livet rigtig skulle starte, jeg var i gang med min uddannelse, og havde fået en masse nye friske venner. Derudover havde jeg også fået en ny kæreste. Jeg var virkelig forelsket i ham, men en aften jeg lå og sov hos ham, mærkede jeg for første gang hans hånd rundt om min hals. jeg blev sindsygt bange, men lod som om jeg sov, og han slap lidt efter. Dette viste sig så senere hen at skulle være småting.
Vi havde et meget meget dårligt forhold med en masse både fysisk og psykisk vold, uønsket graviditet og hvad der desværre ellers hørte med. Da jeg langt om længe fik taget mig mod til at gå fra ham, blev han ved med at ringe sent om natten, og truede med at han nu sprang hele mit og min families hus i luften, han ville slå mig ihjel, min familie og hund ville han skære halsen over på mens han grinede.. Lidt efter græd han og sagde undskyld, og truede med selvmord. hvis jeg bare lagde røret på, velle han blive ved og ved med at ringe så der ikke var mere strøm på til om morgenen, jeg ville så gerne hjælpe ham videre, og gøre ham "rask", og fik ham da også indlagt på ungdomspsykiatrien, men uden held. Det ødelagde min skolegang, min vennekreds, mine efterfølgende forhold og mit forhold til andre mennesker.
Jeg har aldrig sagt det til nogen hvordan vores forhold i virkeligheden stod til, ikke engang min nuværende kæreste, familie eller bedste veninde som altid har været her for mig. Heller ikke en læge har jeg snakket med om det. Jeg er blevet meget indelukket efter oplevelsen, er ofte fuld for at jeg føler jeg kan være mit gamle jeg, og så var jeg nød til at tage ½ år om på min uddannelse, da jeg havde mistet så meget af teorien på grundforløbet.
Problemet er, at jeg har prøvet at glemme det hele, og det virkede også det første års tid. Men nu tænker jeg næsten ikke på andet end alt det negative der var ved forholdet, kan altid græde men jeg gør det ikke, synes på en mærkelig måde ikke der er tid til det, for vil så gerne have så meget positivt ud af livet som muligt.
Hvad kan man gøre for at komme videre? Og er der andre der har oplevet ligende??
Kommentarer
Du har da haft rigtige voldsomme oplevelser med eks. kæreste. Godt du langt om længe forlod ham.
Jeg syntes du skal gå til din læge og fortælle det hele fra a til z. Det er den enste måde at få ro på. Måske psykolog hjælp. Du er simpelt hen nødt til at tale med nogle om det hvis du ikke ønsker at blive syg af dette.
Dine omgivelser må jo også kunne mærke det på dig. Hvis du har et godt forhold til din far og mor syntes jeg du skal fortælle dem det.
Mange kærlige tanker fra bmdc
Syntes bestemt du skal få snakket med din læge om det hele. Jeg tror du bliver meget lettet når der er en der tager sig af dig og hjælper dig til at blive glad og selvstændig igen. Det fortjener du!!!
Held og lykke med det. Jeg krydser fingre for dig!
Knus Camilla.