Indstillinger
Selvtillid
Hey derude!
ved ikke om det er det rigtige sted jeg har postet den her debat, men prøver alligevel.
Jeg er en fyr på 18 år, og jeg har nogle gange så ekstrem lav selvtillid, at jeg ikke tror jeg kan klare ting, som at have et parforhold, eller generelt bare at snakke med en sød pige, jeg har ikke haft nogle forhold i over 2 år nu, og dem jeg har haft, har ikke varet længere end en måned...de fleste vil nok sige, det er bare fordi jeg er genert, men tror det ligger dybere.
Jeg får nogen gange den her følelse i maven, at jeg bare ikke er god nok, og at jeg slet ikke kan klare noget..slet ikke et forhold..tankerne der ligger bag, er sådan noget med, at åh nej hun ser godt ud, men jeg bliver jo så nervøs, hvis jeg vil prøve at snakke med hende, nej det går bare ikke, jeg kan ikke.
Men jeg vil bare ikke være sådan! Jeg vil have selvtillid, jeg vil have glimt i øjnene! Jeg vil være cool, jeg vil have at pigerne kaster sig over mig! Jeg vil ikke være så miserabel, at jeg ikke tror jeg kan klare et forhold med en pige, at jeg tror jeg ikke er god nok til at få den uddannelse jeg vil have, jeg vil bare have følelsen, af at være skide god! I stedet for, at jeg sidder med den her knugende følelse i maven af, at jeg ikke er god nok. Jeg er også jomfru, alene af den grund, jeg ikke har turde at være sammen med en pige!
Er der nogle der kan hjælpe mig, så jeg kan få noget mere selvtillid? Jeg vil være evig taknemmelig, hvis der er nogen der kan!
mvh, den fortabte
ved ikke om det er det rigtige sted jeg har postet den her debat, men prøver alligevel.
Jeg er en fyr på 18 år, og jeg har nogle gange så ekstrem lav selvtillid, at jeg ikke tror jeg kan klare ting, som at have et parforhold, eller generelt bare at snakke med en sød pige, jeg har ikke haft nogle forhold i over 2 år nu, og dem jeg har haft, har ikke varet længere end en måned...de fleste vil nok sige, det er bare fordi jeg er genert, men tror det ligger dybere.
Jeg får nogen gange den her følelse i maven, at jeg bare ikke er god nok, og at jeg slet ikke kan klare noget..slet ikke et forhold..tankerne der ligger bag, er sådan noget med, at åh nej hun ser godt ud, men jeg bliver jo så nervøs, hvis jeg vil prøve at snakke med hende, nej det går bare ikke, jeg kan ikke.
Men jeg vil bare ikke være sådan! Jeg vil have selvtillid, jeg vil have glimt i øjnene! Jeg vil være cool, jeg vil have at pigerne kaster sig over mig! Jeg vil ikke være så miserabel, at jeg ikke tror jeg kan klare et forhold med en pige, at jeg tror jeg ikke er god nok til at få den uddannelse jeg vil have, jeg vil bare have følelsen, af at være skide god! I stedet for, at jeg sidder med den her knugende følelse i maven af, at jeg ikke er god nok. Jeg er også jomfru, alene af den grund, jeg ikke har turde at være sammen med en pige!
Er der nogle der kan hjælpe mig, så jeg kan få noget mere selvtillid? Jeg vil være evig taknemmelig, hvis der er nogen der kan!
mvh, den fortabte
Kommentarer
Der er åbenbart nogen eller noget, der igennem dit liv har fået dig til at tro, at du ikke er god nok, som den du er. De har lært dig noget forkert. Derfor må du først og fremmest begynde at 'aflære' det forkerte og selv begynde at lære dig noget andet og mere rigtigt. For selvfølgeligt er det indlysende forkert, at du skulle være mindre værd end andre mennesker. Det er ulogisk. Alle mennesker er unikke og har en værdi netop fordi vi er de personer, vi hver især er.
Det er ligesom du ville afvise og lade være med at tro på andre ting, folk vil bilde dig ind, men som er åbenlyst forkerte. Som f.eks. hvis nogen kom og fortalte dig, at jorden var flad. Så ville du sige, at det var noget forbandet vrøvl. Det samme må du gøre, når du selv eller andre på forskellige måder fortæller dig det forkerte,at du ikke skulle være god nok.
Derfor er første del af forandringen, at du begynder at bygge dig selv op i stedet for at rive ned. Det er man nødt til at VÆLGE at gøre helt bevidst. Nægte sig selv at følge det indgroede, negative tankemønster.
Men det er også nødt til at blive fulgt op af aktive tiltag, der fortæller din underbevidsthed, at du virkeligt mener, at du er klar til forandring. Den slags aktive tiltag vil altid være skræmmende, men når man overvinder sig selv og gør det alligevel, så vokser man, føler sig stærkere og mere modig og så begynder man på den måde at få skabt mere selvtillid.
Det kan gøres på forskellig måde - hvad der nu er rigtig for dig. Det handler om at gøre nogle ting, som du gerne vil gøre for dig selv. I det små men alligevel en overvindelse. Måske er det at begynde at gå til styrketræning. Måske at begynde at læse nogle bøger om selvudvikling eller psykologi, så du kan lære bedre at forstå dig selv. Måske gå på et kursus, som du faktisk godt kunne tænke dig men ikke tør melde dig til - men gør det alligevel.
At bygge sig selv op er som en to-trins raket. Der skal dels være paratheden til at ændre de negative og selvdestruktive tankemønstre til noget mere positivt. Og der skal noget handling til, der underbygger, at du altså mener det alvorligt, at du vil forandre nogle ting.
Det er ikke forandringer, der lige skabes på én dag og i et snuptag. Det er hårdt arbejde at forandre sine følelser. Men man vokser og udvikles ved det og med tiden giver det dig mulighed for at blive den person, du gerne vil være. Når du ved, hvordan du gerne vil være og hvad du ønsker dig, så har du et mål at arbejde hen imod. Så skal du 'bare' finde ud af, hvad der skal til for at bringe dig til det mål.
Hjælper dette så ikke tilstrækkeligt over tid, så har du muligheden for at søge professionel hjælp i form af terapi på et tidspunkt. Men det første og største stykke arbejde (nemlig at komme i gang) kan du sagtens selv begynde at udføre.
Hilsen Helene
Så jeg skal prøve at finde noget, som der passer godt til mig, som kan give mig selvtillid, jeg styrketræner i forvejen, har jeg gjort i et par år, kan bare ikke finde den følelse, af at det er godt at træne, lige nu.
Jeg har fået 2 nye fritidsjobs, og de tære virkelig også på min selvtillid, fordi at det er helt nyt, og skal lære en masse, det ene går bla ud på at stå i en videoforretning, og jeg er meget usikker på mig selv, det kan kunderne også se, så ved ikke om det er mere nedrivende end opbyggende, og om jeg bare skal droppe det..
For lidt tid siden, var det hele ved at være omvendt, og jeg havde det rigtig godt med mig selv, og selvtillid osv, men ved bare ikke hvad der er gået galt nu..det er ligesom om jeg bare trækker mig selv længere og længere ned i sølet..
Nu tager jeg det meget mere rolig, og siger til mig selv, at man ikke kan lære det hele på en gang, og at jeg nok skal lære de forskellige ting med tiden, for det er ikke noget der haster, jeg skal nok lære det, og ellers er der mange fra arbejdet jeg kan spørge om hjælp. Jeg vil sige, at jeg lige har rykket mig selv personligt. Hvis jeg bliver stresset siger jeg til mig selv: Er det her en opgave, en der er vigtig for mig lige nu? Er det en opgave der haster?.
Jeg fik ændret tankegang, en aften jeg lagde i min seng, og tænkte at det kan jo ikke være så slemt som jeg føler det! Det kan virkelig ikke passe! Hvad er det jeg gør forkert? Hvad er det min krop prøver at fortælle mig? Og så gik det op for mig, at jeg havde stillet umulige krav til mig selv.
Det lyder afgjort som om, at du lige tog et stort personligt ryk. Rigtig godt :-)
Det er klart, at hvis man forventer noget urealistisk af sig selv, så kan det kun blive skuffelser og så ryger selvtilliden. Virkeligt godt, at du fik den erkendelse. Og du lyttede til dig selv og din krop og forstod, det budskab du fik. Det er rigtigt stærkt. Denne forståelse vil garanteret kunne hjælpe dig meget fremover.
Mange hilsner Helene
Kærligst Bianka
Der er ingen lette løsninger - med mindre du isolerer dig fuldstændigt og det er jo ikke en løsning, for det skaber andre problemer.
Da jeg var omkring din alder, begyndte jeg at læse bøger om psykologiske emner og selvudvikling. Jeg tog på højskole med den beslutning, at jeg ville 'lære at tale'. Jeg ville ud af rollen som den tavse pige, der bare sad i et hjørne og det kunne jeg bedst komme et sted, hvor ingen kendte mig i forvejen. Rent logisk var det blevet uforståeligt for mig, at mine ord skulle være mindre værd end andres. Det giver stadigt ingen mening for mig, at nogles ord skulle være vigtigere end andres eller at nogle mennesker skulle være 'mere værd' end andre. For mig er det sludder og vrøvl.
På et senere tidspunkt fik jeg en overgang noget angstdæmpende medicin, der hjalp mig, så jeg overhovedet kunne leve nogenlunde normalt, da jeg led ekstremt meget af angst.
Det var naturligvis ikke let at 'begynde at tale'. Det krævede en utrolig selvovervindelse men jeg VILLE, selvom det gav angt og usikkerhed. Jeg fik faktisk utroligt positiv respons og opdagede, at mange andre var taknemmelige for, at jeg brød tavsheden og talte, for de turde ikke selv!
Så mine bedste råd er, at du styrker dig selv, alt det du kan:
* Først og fremmest altid tale pænt til dig selv og behandle dig selv ordentligt. Hvis ikke du taler pænt til dig selv og behandler dig selv godt, vil du heller ikke forvente, at andre gør det og så vil du sikkert ikke altid blive behandlet særligt pænt, hvilket vil ødelægge din selvtillid yderligere.
* Sig noget pænt, rosende og opmuntrende til dig selv HVER DAG.
* Gør noget godt for dig selv og forkæl dig selv lidt HVER DAG med den tanke, at du fortjener det.
* Gør noget ud af dit ydre, så du ved, at du er soigneret, pæn og velplejet.
* Ros dig selv når du overvinder dig selv og gør noget, du ikke plejer at turde gøre.
* Ros dig selv for de fremskridt og gode ting, du gør for dig selv og andre.
* Hvad er du god til? Alle mennesker er gode til noget. Styrk dine evner og de sider af dig selv.
* Øv dig i at mærke, hvad der føles godt for dig og hvad der kan give dig noget glæde. Gør noget mere af det. Lær at lytte til dig selv, hvad der føles godt og rigtigt for DIG - og ret dig efter det.
* Øv dig i at forstå dig selv. Du skal altid kunne forsvare dine egne handlinger for dig selv. Forklar for dig selv, hvorfor du gør det ene eller det andet.
* Øv dig i at høre din egen stemme. Tal med dig selv, når du er alene. Eller tal til et kæledyr eller for den sags skyld et tøjdyr. Det er ligegyldigt. Det vigtige er, at du får sagt ordene.
* Søg viden - også almen viden om samfundet, andre mennesker o.s.v. Når du har viden, vil du kunne føle dig mere sikker på dig selv og så vil du også vide, hvad du taler om og vil ikke så let risikere at føle dig 'dum'.
* Prøv om du kan sætte dig nogle overkommelige mål. Det kan f.eks. være at sige 'tak' når du får penge tilbage i en butik, hvis du ikke plejer at gøre det. Eller smile til andre mennesker, hvis du plejer at kigge væk. Bare et hurtigt smil. Øv dig i at kigge andre i øjnene, hvis du har svært ved det. Bare lige et hurtigt blik.
* Tænk også på, at andre slet ikke er så fokuserede på dig, som du sikkert tror. De fleste er rigtigt meget fokuserede på, hvordan de selv virker på andre.
* Husk at du bestemt ikke er alene om disse problemer. Så mange mennesker har det ligesom dig men man skjuler det sædvanligvis, fordi man er flov over det. Der er ingen grund til at skamme sig eller være flov. Man har altid gode grunde til at have det, som man har det og være som man er.
* Alle er mest optagede af sig selv, så du kan bortlede opmærksomheden fra dig selv ved at lytte og stille relevante spørgsmål. De fleste mennesker vil gerne tale om sig selv.
* Lad være med at sammenligne dig selv med andre, der taler meget og er alt det, du ikke er. Folk er forskellige og det er ikke i sig selv noget godt at tale meget. Det, der er vigtigt, er, at du har MULIGHEDEN for at kunne tale præcist så meget, som du har brug for at kunne tale, så du har det GODT med dig selv og andre.
* I stedet for at sammenligne dig med andre, så sammenlign dig med dig selv - i takt med at du prøver at overvinde dig selv på nogle områder og oplever sejre og forandringer.
* Prøv at gøre dig nogle forestillinger om, hvordan du gerne vil være om måske 5 år. Sæt dig nogle realistiske mål. Skriv dem gerne ned.
* Vær klar over, at på et tidspunkt når eller hvis du føler for det, kan du få professionel hjælp (fra psykolog eller terapeut).
Du er garanteret ikke i tvivl om, at hvis skal ud af din rolle som 'den stille pige', så kræver det selvovervindelse og at det er hårdt. Men gevinsten er, at når man gør noget, man faktisk ikke tør, så viser man styrke og mod og så kommer man til bedre at kunne lide sig selv. En positiv cirkel :-)
Jeg håber, at du får taget udfordringen op. Det kan lade sig gøre :-)
Mange hilsner Helene