Hvordan siger jeg fra, uden at få melidenhed??
Jeg er 23 år, har funden manden i mit liv, vi bor i vores lille oase. Jeg har haft endo siden oktober 2006. Jeg har fortalt min primære omgangskreds at jeg er syg og hvad det indebærer af smerter og special kost.
Men mit problem ligger i at min sekundære omgangskreds er begyndt at prikke til mig, om vi ikke snart skal til at forøge familien. (Der ligger det i det, at jeg nok ikke bliver naturligt gravid, men skal have hjælp) Jeg aner ikke hvad jeg skal blive ved med at svare!! Jeg har ikke lyst til at give dem hele smører om hvad jeg feljer, for så at ende med at de skal have melidenhed med mig, men jeg kan heller ikke blive ved med at afværge med at "vi må se hvad tiden bringer..." For vi vil jo gerne have børn.
Hvad svarer du, når du bliver spurgt i den situation?? Gode svar modtages.
//Sus
Men mit problem ligger i at min sekundære omgangskreds er begyndt at prikke til mig, om vi ikke snart skal til at forøge familien. (Der ligger det i det, at jeg nok ikke bliver naturligt gravid, men skal have hjælp) Jeg aner ikke hvad jeg skal blive ved med at svare!! Jeg har ikke lyst til at give dem hele smører om hvad jeg feljer, for så at ende med at de skal have melidenhed med mig, men jeg kan heller ikke blive ved med at afværge med at "vi må se hvad tiden bringer..." For vi vil jo gerne have børn.
Hvad svarer du, når du bliver spurgt i den situation?? Gode svar modtages.
//Sus
Kommentarer
Uhhh, hvor jeg kan huske det......
Vi prøvede også at komme med mange forskellige svar i en periode. Men til sidst blev vi - nok mere mig - rigtig træt af det.
Vi begyndte at sige, at det ikke kommer bare fordi vi ønsker det. Vi sagde at jeg ikke kunne blive gravid på egen vis. Ikke mere end det - du behøver ikke at forklare det hele.
Mange folk bliver lange i ansigtet, da de ikke forventer svaret - men det kunne jeg ikke tage mig af. Det var rart, da de fleste omkring os vidste det. Vi skulle ikke besvare spørgsmål hele tiden......
Held og lykke med det.
GitteB
Folk får jo medlidenhed fordi de holder af dig, og godt kan sætte sig ind i at det må være en svær situation.
Jeg siger det som det er, at jeg har endometriose. Nogle enkelte har hørt om det før, men de fleste ved ikke hvad der er, så hvis de spørger, forklarer jeg kort hvad det er. På den måde bliver det afmystificeret - synes ofte det bliver så tys-tys og måske endda farligt, hvis man ikke selv beretter hvad, hvordan og hvorledes.
Synes ihvertfald folks reaktion er anderledes, efter jeg selv er begyndt at være åben omkring det.
Håber du finder den måde at tale om det, der passer til dit temperament - vi har jo alle et forskelligt behov for at tale om det.